Jeg hedder Lea skov lindbæk, født i 1966, gift med Niclas og har 2 piger. Vi er bosiddende i Gevninge (by mellem Roskilde og Holbæk), hvor vi flyttede til i 2005 for at få mere plads til min virksomhed www.aura4laura.dk . www.aura4laura.dk er en online gaveservice, som åbnede i november 2003, og som i dag er godt besøgt. Vi har mellem 2-3000 besøgende dagligt og i højsæsonen ved jul mange mange flere. Aura4laura.dk henvender sig primært til kvinder, og vi sælger alle former for gaver til alle lejligheder. Antallet af ansatte svinger lidt efter sæson, men p.t. er vi 3 ansatte + 3 freelancere, som arbejder når der er behov for det. Jeg tror meget på samarbejde bl.a via netværk, og er derfor med i flere andre netværk, hvor jeg har gode erfaringer. Jeg har desuden startet mit eget mindre netværk for netbutikker, hvor vi p.t. er ca. 45 medlemmer, hvor eneste krav er, at man driver en netbutik. Jeg glæder mig til at deltage i debatten her på Amino og til at skrive sammen med en masse kloge og søde mennesker. Mvh. Lea Skov Lindbæk |
Hej
Også jeg vil lade som om, at der trods alt er blevet opdraget en smule i mit barndomshjem og præsentere mig selv.
Jeg hedder Leena Fyhn og driver webshoppen www.joytools.dk på fritidsbasis. Her sælger jeg massageolie, kondomer, bækkenbundstræningsgrej og sexlegetøj. Da jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. fysik og kemi, prøver jeg at passe godt på mændenes sædkvalitet ved kun at sælge pthaltatfrie produkter - resten vil jeg ikke drages til ansvar for ;-)
Jeg arbejder som kreativ medarbejder i en fritidsklub og læser nordisk filologi og engelsk på KUA. Udover det maler jeg og laver keramisk skulptur og brugskunst - plus alt det andet, jeg ikke kan holde fingrene fra. Det slæber jeg med til et par kunsthåndværkermarkeder i løbet af året og udstiller lidt - men kun for min fornøjelses skyld. Desuden er jeg medlem af studentermenighedens bestyrelse, hvor vi afholder debat og forfatteraftener - og sågar har en historisk værtshusvandring i aften. Alt andet lige må man sige, at jeg burde være i stand til at udvise diskretion, når jeg både uddeler nadver og sælger sexlegetøj...
Tjah - hvad kan jeg bidrage med - prøv mig. Jeg ved det ikke selv endnu, da jeg er ret nystyartet iværsætter og har kastet mig ud i det. Jeg kører efter devisen, at så længe det ikke koster mere, end privatøkonomien kan skyde i det, så er jeg klar til at se i øjnene, at det hedder returmoms den første tid. Joytools vokser stille og roligt - og her må jeg modsige Martin. Vi behøver ikke alle komme med noget helt nyt og revolutionerende - og ellers pakke sammen. der skal også være plads til at vokse stille og roligt. I øvrigt er jeg da overbevist om, at liderlighed er kommet for at blive.
Jeg har begået de klassiske fejl og har smidt penge på radioreklamer i stedet for at bruge dem på en grafiker. Foreløbigt er min webshop hjemmeflikket - og det må gå an for nu. Jeg skal lige have noget godt onanigrej til mændene hjem i varesortimentet - first things first.
Jeg ser frem til at være her længe endnu - nu skal jeg bare lige lure, hvordan man undgår at få oversvømmet sin mailbox med debatindlæg herfra *GG*
Tak for god debat!
Jeg har begået de klassiske fejl og har smidt penge på radioreklamer i stedet for at bruge dem på en grafiker. Foreløbigt er min webshop hjemmeflikket - og det må gå an for nu. Jeg skal lige have noget godt onanigrej til mændene hjem i varesortimentet - first things first.
Jeg ser frem til at være her længe endnu - nu skal jeg bare lige lure, hvordan man undgår at få oversvømmet sin mailbox med debatindlæg herfra *GG*
Tak for god debat!
Alle gode ønsker.
Leena Fyhn