Nogle fordele ved at blive engelsk indregistreret? - udover at man ikke hæfter. Virker det utroværdigt? /Jakob |
Lmtd/Aps ?
|
|
Hvorfor egentligt? Det kommer da na på i hvilken forbindelse man vil bruge det! |
Det kommer jo an på forskellige ting: Hvis du skal handle internationalt, er et public limited company ("A/S") at foretrække frem for et dansk A/S, fordi det er en mere kendt i store dele af verden og har en egenkapital, som mere eller mindre svarer til de danske aktieselskabers. Men danske aktivititeter registreret som et private limited company ("ApS") virker direkte utroværdigt på mig. Blandt danske handlende har jeg mest tillid til A/S, I/S og enkeltmandsfirmaer. ApS-ets 125.000 kr. kan forsvinde på et minut, hvis man vil det. |
Interessant drejning debatten har taget. Anette: Hvorfor vil du have mere tillid til en personligt ejet virksomhed eller et interessentskab (som bare er personligt ejet af flere) end til et ApS? Og hvorfor tror du at anpartsselskabets kapital kan forsvinde hurtigere end aktieselskabets? |
Åh, det har jeg meget gode grunde til... I et enkeltmandsfirma og et I/S hæfter ejer(ne) personligt (og for I/S-et solidarisk) for alt alle økonomiske konsekvenser. Hvilket vil sige, at personen skal erklæres personlig konkurs, hvilket er sjældent og meget drastisk, før man er tvunget til at opgive sit krav. I et ApS hæfter man kun med de 125.000 (ud over bankerne, som regel kræver de, at man personligt - ikke ApS-et - hæfter, hvis kassekreditten er af en vis størrelse). Hvis du vidste hvor mange (især unge mænd!), som ikke har forstået sammenhængen mellem ANSVARLIG og egenkapital, og som derfor formøbler egenkapitalen på hæve/sænkeskriveborde, MAC-computere - og "frokostordninger" mens de venter på den første store ordre, ville du vide, at et ApS meget vel kan være et dybt, bundløst hul at smide sine penge ned i. Især nye, unge ApS-er. Hvis de har et par år på bagen, kan man tjekke gamle regnskaber, og det hjælper lidt... Men kun lidt. Men A/S-ere har strengere regler at arbejde under. Og egenkapitalen er større. En halv million er der ikke så mange, som har, bare til at lege med, der er gerne rådgivere og et større netværk omkring A/S-erne, end der er omkring visse ApS. Der er krav til, at der skal være flere medlemmer i bestyrelsen, så man kan ikke ene mand (m/k) formøble det hele - der er flere ansvarlige. A/S signalere ambition og seriøsitet. ApS gør ikke. Enkeltmandsfirmaer er seje: Folk står inde for hvad de laver og føler ikke noget behov for ansvarsbegrænsning, som er nogle menneskers motivation for et ApS. Dermed ikke sagt, at man ikke skal starte et ApS. I mange sammenhænge er det rigtig, rigtig fornuftigt. Typisk har håndværkere fordele af det. Og der er også nogle administrative ting som gør, at "man" ind imellem kan anbefale en iværksætter at få et ApS, selvom det kunne have været gjort med et enkeltmandsfirma. F.eks. kan der udbetales ordinær A-indkomst, det er lettere at få adskilt firma- og privatøkonomi (man kan holde kaoterne i lidt strammere snor, så de ikke gør noget forkert og derfor ikke får nogen bekymringer) med et ApS end med et enkeltmandsfirma. Set ud fra iværksætterens side er et ApS at foretrække frem for et I/S (som jeg ALDRIG kunne finde på at indgå i, i hvert fald ikke som privatperson). Men mit forgående indlæg var set fra samarbejdspartneres/kunders/leverandørers side, og da er et I/S klart mere sikkert end et ApS. |
Hej Anette! Det var dog nogle meget kraftige påstande du sender ud. Hmmm...kan jeg næppe tage alvorligt...og kan da vel i så fald kun betragtes som subjektive fra din side. Der findes vel uheldige historier inden for alle virksomhedsformer, og en generalisering afgrænset på virksomhedsform, som du her gør, tror jeg næppe, at der er nogen, der i stand til at udføre. Peter |
Hej Anette, Det er da muligt at mange unge mænd stifter et ApS og formøbler kapitalen, men jeg syntes ikke det er et specielt sagligt argument for at fravælge et anpartsselskab. Du skriver selv, at "A/S signalere ambition og seriøsitet. ApS gør ikke". Prøv lige at Google ApS (http://www.google.dk/search?hl=da&q=aps&btnG=S%C3%B8g&meta=cr%3DcountryDK) og se eksempelvis følgende virksomheder: - Bog & Idé (nu A/S) - Dandomain (nu A/S) En stor del af de nuværende A/S''er i Danmark har været ApS''er tidligere. Gør - eller gjorde - det dem useriøse eller utroværdige? Ambitionsniveauet og seriøsiteten kan være præcis det samme for en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab, så jeg syntes det er noget vrøvl du skriver. Signalværdien kan være anderledes, men den er jeg heller ikke enig i din holdning i. Det kan godt være at du opfatter A/S til en teoretisk sikkerhed for betaling, (eller bare som højstatus) men i virkelighedens verden er den jo ikke mere sikker end en hvilken som helst anden virksomhedsform. Der er jo forskel på den kapital som kræves til etablering og den kapital, der er til stede i virksomheden i løbet af regnskabsåret... |
Jeg tror også du fokuserer meget på en snæver type af virksomheder. I min branche, har jeg for eksempel aldrig oplevet nogle spørgsmål om virksomhedsformen og jeg kan ikke huske at jeg nogende selv har valgt leverandører udfra virksomhedsformen. Hvis jeg er usikker på om en kunde eller leverandør er økonomisk stabil og troværdig sikre jeg mig på andre måder, end ved at stirre mig blind på virksomhedsformen. Ligeså dumt det er at have blind tillid til A/S''er eller personligt ejede selskaber, ligeså dumt er det have mistillid til ApS''er. I udlandet gælder det samme. For nogle få virksomheder kan det måske ha en betydning men for mange er det fuldkommen lige meget. Jeg har både købt og solgt til meget store virksomheder i f.eks. USA. Ikke EN eneste har spurgt til virksomhedsformen. Så sent som i dag fik jeg en check fra New York Times for noget arbejde jeg har lavet og de aner ikke hvad min virksomhedsform er. De er helt ligeglade. |