Hej! Mærkeligt spørgsmål Men jeg er sådan lidt i syv sind, og da jeg ikke lige har andre at dele mine tanker med i øjeblikket, tillader jeg mig at kaste mine spekulationer ud her. Kort fortalt: Jeg er bl.a. indehaver af et rengøringsfirma. Det kører stille og roligt og mine kontrakter er meget stabile. Det giver en fornuftig omsætning og avance, uden jeg har det store besvær med det. Selvfølgelig vil de fleste af os jo altid gerne have flere kunder i butikken. Og her kommer spørgsmålet: Jeg er af en samarbejdspartner blevet tilbudt at købe en håndfuld af hans kontrakter (fordi han flytter til udlandet - så ingen hokus pokus), som er koblet til rengøring på nogle mindre kontorer og en enkelt større institution. De mindre kontorer er alle beliggende i min by, hvorimod den store institution er beliggende 3 timers kørsel fra hvor jeg har mit udgangspunkt. (Det er ikke planen jeg selv skal udføre det fysiske arbejde på nogen af stederne - men jeg vil jo skulle holde opsyn osv.) De giver en omsætning på ca. 20.000 pr. måned = 240.000 pr. år. Efter betaling af løn, forbrug af materialer, forsikringer osv. vil der være et overskud tilbage på ca. 90.000 pr. år. Det jeg skal give for disse kontrakter er 85.000 kr. - Så det vil sige omtrent det samme som et års overskud. En pris kan vel altid diskuteres om den er fair eller ej. Der er jo mange parametere som spiller ind. Og det er egentlig heller ikke det mine brydninger går så meget på. Om det er 70.000 eller 100.000 kroner. Men jeg tænker, hvor meget markedsføring kan jeg ikke lave for 85.000, og så få kunder, som er mine egne fra starten af, og som har valgt et samarbejd med mig, fordi de "kunne lide det de så og hørte", da jeg var på salgsbesøg hos dem. Jeg tænker at sansynligheden for at beholde dem i lang tid, er større end med kunder man køber sig til. .....??? F.eks. vil jeg for samme pris kunne få 100-150 bokkede salgsmøder, eller sende 75000 adresseløse forsendelser, eller få lavet en top hjemmeside med div. optimering osv. osv. osv Har du erfaring fra noget lignende? Kommentarer og skæve ideér modtages med kyshånd. På forhånd tak Birger |
Hej Birger
Det lyder umiddelbart dyrt, men der er flere faktorer der spiller ind. F. eks. om du har medarbejderen til det, om der er andre konkurrenter, der får buddet, hvor ligger dit ambitionsniveau mm.
Du kan jo aldrig være sikker på, at kunderne bliver, når han flytter. De kan jo vælge at få et eller to tilbud mere. Hold hellere øje med, hvornår han er ude af vagten og sæt din markedsføring ind på det tidspunkt (eller gerne et stykke tid før).
Michael