|
den rigtige historie Kære Kunde
Vi har fået grønt lys fra EU-kommissionen til gennemførelsen af fusionen mellem svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Det indebærer, at vi nu i den kommende fælles koncern kommer til at skabe en fælles, nordisk logistikvirksomhed. Fusionen giver os forbedrede muligheder for også fremover at være en konkurrencedygtig forretningspartner. Det er en forudsætning for EU-kommissionens godkendelse af fusionen, at Posten AB og Post Danmark A/S mindsker deres markedsandel på det danske marked for erhvervspakker. Hvorledes dette skal gennemføres bliver afgjort om kort tid. Jeg vil med dette brev betone, at vi i dag, i morgen og fremover vil fortsætte med at levere pakker med samme høje kvalitet og service som tidligere. På længere sigt indebærer fusionen, at vi kommer til at skabe en fælles nordisk logistikvirksomhed, som kan tilbyde effektive logistikløsninger med høj kvalitet og værditilvækst til konkurrencedygtige priser til, fra og i Norden. Vi vender i løbet af kort tid tilbage med nyt om fusionen og hvilke nye muligheder den giver dig og din virksomhed. Du kan finde pressemeddelelsen angående godkendelsen af fusionen på www.dpd.dk Med venlig hilsen Jesper Nielsen Adm. Direktør., DPD Danmark A/S |
GLS Skriver
Kolding, 28. oktober 2009. I forbindelse med den dansk-svenske postfusion, reducerer Post Danmark A/S og Posten AB – nu Posten Norden – deres markedsandel på det danske B2B pakkemarked. Dette skridt er i overensstemmelse med EU-kommissionens krav. GLS Danmark overtager kundekontrakterne, for at indgå nye aftaler med den enkelte kunde. Derudover erhverver GLS DPD's Århus depot. Depotet skal være med til at sikre, at sorteringen af den stigende pakkemængde sker med høj kvalitet.
EU-Kommissionen har godkendt fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten AB på betingelse af, at parterne overfører en del af deres standard indenlandske B2B pakkemængde, svarende til cirka ti procent af markedet, til en egnet pakkedistributør.
Posten AB er aktiv på det danske pakkemarked med en hundrede procent aktiepost i Direct Parcel Distribution (Danmark) A/S (DPD). EU har understreget, at kundekontrakter og aktiver fra Post Danmark A/S og DPD skal overføres til en udbyder med en dokumenteret ekspertise og et anerkendt mærke indenfor distributionsområdet. GLS Denmark er både kvalificeret og har kompetencen til at påtage sig denne pakkevolumen.
"Naturligvis skal vi først overbevise de kunder, hvis kontrakter Post Danmark og DPD har overdraget til os, om vores kompetence," siger Karsten Klitmøller, Region Manager GLS Denmark. "Vi er overbeviste om, at vi er i stand til at løfte opgaven, fordi vores styrke ligger i høj kvalitet til den rigtige pris. Vi lægger stor vægt på tæt kontakt med vores kunder, så vi kan opfylde deres behov hurtigt”. GLS er den næststørste pakkedistributør i Danmark, og har via 11 depoter et landsdækkende netværk. Industrialiserede processer, understøttet af moderne IT-og sorteringsteknologi, sikrer en pålidelig og gennemsigtig pakkehåndtering.
GLS Denmark overtager DPD's depot i Århus, og er dermed klar til de stigende mængder. "Planen med de nye faciliteter er at styrke vores netværk i Midtjylland", siger Karsten Klitmøller. "I alle andre regioner, har vi allerede kapacitet nok til at håndtere både nye og eksisterende pakkemængder på et kvalitativt højt niveau."
"Vi tror, at dette opkøb vil styrke konkurrencen - til fordel for alle virksomheder, der bruger distributionsydelser", siger Karsten Klitmøller. "Det er vigtigt for os at informere de kunder vi overtager om, at de ikke bliver pålagt yderligere omkostninger. Servicen forbliver den samme – kun udbyderen ændrer sig. Og det er vigtigt for GLS Denmark's nuværende kunder at vide, at de kan regne med vores sædvanlige høje standarder."
Bliv gratis medlem