Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salgsbrev - digitalt (PDF) eller papir?

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 19. Oct 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael, det interessante i denne sammenhæng er ikke mediet - men om det du vil fortælle folk, er interessant! Hvis du har et produkt, service el. ydelse, der bliver efterspurgt i den tiltænkte målgruppe, så giv los med både fysiske og ikke-fysiske mails (selvfølgelig med hensyn til permission-juraen).

En anden metode end bare at sende en simpel PDF ud kunne være at investere i et billigt stykke Direct Mail software. På den måde kan du differentiere dine budskaber til forskellige segmenter, du har helt styr på, hvem der åbner og klikker i din udsendte markedsføring og du har komplet statistik over hvordan målgruppe reagerer.

Det er en billig og effektiv løsning, som vældigt mange virksomheder bruger i dag.

Mvh.

Jesper Eiby

Fra Copenhagen
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 3545
Fra  Volt & Volume Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,

Salgsbreve på papir - dét anbefaler jeg altid mine kunder. Selvom der ingen garantier er, så er succesraten bedre end på mail. Ja, der er også risiko for, at modtageren river brevet midt over uden at åbne det, fordi han kan se, at det ikke er en afsender, han kender til. Men så må man være en lille smule kreativ. Hvis det bare er skrevet på en almindelig tynd og let A4 side, som den de fleste printer ud på (kan ikke huske gram pr. side), så vil dit salgsbrev lynhurtigt fremstå som bare endnu et brev i bunken. Jeg anbefaler altid mine kunder at få deres salsgbrev trykt på noget tykkere papir, som ikke bøjer af sig selv, men ser lidt eksklusivt ud. Og hvis der er råd til det, så send salgsbrevet i en kuvert, som farvemæssigt - og måske også designmæssigt - stikker ud i mængden og vækker nysgerrighed hos modtageren. Det kan hurtigt blive lidt dyrere, men så kan man måske vælge i første omgang at indsnævre sit segment en del, indtil man har erfaret, hvad effekten er. Det er jo ikke kvantiteten af udsendte salgsbreve, men kvaliteten af det enkelte salgsbrev, som i sidste ende betyder noget.

Mvh

Thomas Høedt Thomsen     www.tt-tekstforfatter.dk

Tekst / Concept

Tekstforfatter - Jeg har 16 års erfaring fra reklamebureauer og som selvstændig. Ring: 2252 3381.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Indkøberen/Fokus:

Hej Hans

...Jeg forstår. Men papirbrevet er jo netop ikke effektivt, hvis modtageren slet ikke gider at læse det - end ikke åbne det, bare fordi han er irriteret over dem fordi der kommer så mange. Jeg er jo ikke ude efter dem, som sætter sig og læser dem alle troligt. Hvis man laver en direct mail-kampagne men end ikke ved om brevet bliver læst, kan det jo være nok så godt skrevet. jeg er såmænd bare ude på at hjælpe:

For det første afsenderen ved at vide at modtageren læser brevet

For det andet modtageren, så han kunne fange de breve, som har interesse i stedet for at de alle ryger i spanden. han kunne jo gå glip af et godt tilbud eller et godt koncept.

Michael

 

Hej Michael.

Jeg forstår godt dit budskab, men du modsiger dig selv her.

1- Du vil ikke betale porto, da du ikke ved om dit brev bliver læst.

2 - Du vil opnå "trusted" afsender, fordi modtageren vil læse din email.

Hvis den potentielle kunde vil læse dit budskab, så er portoen vel ikke noget problem?

Som jeg læser det du har skrevet, så ligger problemet ikke i brevet eller i email, men mere på din frygt for den telefoniske kontakt med en potentiel kunde. Altså ringe til vedkommende og få bekræftelse på, at din virksomhed er interessant for vedkommende og at det er en super ide at sende vedkommende et brev.

Måske har jeg misforstået, men det er det generelle problem for mange iværksættere, at ringe op til en potentiel kunde.

Hvis vedkommende ikke kender dig, så ryger breve og emails ud i skraldespanden med 98% sikkerhed. Denne procent kan formindskes ved at skabe en telefonisk dialog med vedkommende først.

/Glenn

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 08:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Glenn

Tror at jeg bliver lidt misforstået her. Det er ikke mig, der er afsenderen af salgsbrevene men ex. en leverandør i mit netværk. Jeg er ligeglad med den porto. Tanken ligger i, at en leverandør/afsender af et salgsbrev kan opnå at hans brev bliver læst, fordi den sendes gennem mit troværdige firma - hvor jeg på forhånd har aftalt med modtageren at han potentielt er interesseret i det emne.

Måske jeg bare skal lade det ligge. Kan godt fornemme en vis modstand mod salgsbreve som PDF. Jeg ved bare at mange salgsbreve ender i skraldespanden, fordi modtageren er uinteresseret i produktet/ydelsen. Ergo ender en salgsindsats i ingenting, fordi man ikke har lavet forarbejdet godt nok.

Vil lige slå fast at jeg ingen problemer har med at skabe dialog ved at gribe telefonen.

Ellers går det derudaf med min leverandørservice, og jeg har fået nogle gode kontakter og gang i netværket.

Michael

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)