Spændende, mit første indlæg herinde :-) Jeg har lavet mig en forretningsplan, da jeg har et brændende ønske om at åbne en fysisk butik med børnetøj og tilbehør. Men har startet med at lave en forretningsplan for en webbutik, for at få mit navn "udbredt" først. Jeg har været i banken, hvor jeg dog ikke havde forretningsplanen med, og rådgiveren var villig til at kigge på forretningsplan, startbudget og så (selvfølgelig) privat budget. Han lød dog, indirekte, til at være mere "villig" til at hjælpe, hvis det var en fysisk butik. Han mener at kunderne gerne vil have varerne i hænderne først. Så vil jeg høre jeres erfaringer indenfor dette? Og i øvrigt, så kom jeg også til at tænke på noget andet. Ville der overhovedet være en chance for at "overleve" på markedet, både fysisk og på internettet, med en butik for børn? Der er jo i forvejen rigtig mange butikker? Håber I kan hjælpe mig :-) Med venlig hilsen mabber |
Opstart af børnebutik på nettet?
Nu er jeg selv en forældre og jeg ved at børnetøj kan sælge. Der findes i forvejen en del børnebutikker men hvis indretning, placering og ikke mindst kvalitet er i orden så vil jeg mene at du er et godt styk i den rigtige retning. Din bankrådgiver har ret i at mange der handler tøj helst vil stå med varen i hånden men hvis du kommer til at have nogle mærkevarer i din kollektion så tror jeg faktisk ikke problemet er så stort. Du må bare ikke forvente at du vil få et stort salg online hvis ikke det er designertøj eller mærkevarer for man kan købe utrolig meget godt og billigt tøj i fx. HM. Held og lykke med dit projekt. |
Hej mabber Min umiddelbare vurdering er, at det er lettere at sælge tøj i en fysisk butik fremfor en virutel. Når jeg skal have nyt tøj, så vil jeg helst kunne prøve og mærke på tøjet før jeg køber der. Har du overvejet at lave en markedsanalyse, for at finde frem til potentialet. Det kan gøres få relativt få tusinde kroner. Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Og det er et godt argument overfor din bankrådgiver, når du skal have finanseringen igennem. Held og lykke med projektet |
Om det er en fysisk eller en webbutik der har de bedste chancer er svært at sige. Som skrevet, så vil mange kunder gerne have fingrene i tøjet inden de køber, men andre prioriterer at have tid derhjemme og bestille i fred og ro. Mange småbørnsmødre "opholder" sig meget på nettet, og handler naturligt også der. Om der er nok webbutikker til at dække deres behov (der er mange webbutikker lige nu), det er svært at sige, men jeg tror stadig at antallet der handler på nettet er stigende. Jeg tror en fejl man let kan komme til at begå når man overvejer at starte en webshop er at tro, at det ikke kræver ret meget tid og økonomi. Det er selvfølgelig mere fleksibelt, og der kan arbejdes ved siden af, men skal man have det størest udbytte, så skal der ligges mange timer i det. Jeg tror man kan sælge mere pr. kunde i en fysisk butik, men antallet af potentielle kunder er jo ikke så stort som ved en webbutik. Har man en fysisk butik er der dog langt færre direkte konkurrenter. For vores vedkommende, så ville vores bank ikke låne os penge til en fysisk butik, ikke fordi vi spurgte, men de lagde meget vægt på, at de kun ville låne til en webbutik, for de mente ikke der var grundlag for en fysisk butik i Hinnerup. At jeg så er helt uening med dem om det, er en helt anden sag, men de troede klart ikke på den fysiske butik. Hilsen Lene |
www.unik-kids.dk Webshop der henvender sig til alle småbørnsfamilier. Speciale afdeling til for tidligt fødte børn
Hej jeg har en del kunder, som har både en fysisk butik og en online butik. Så jeg vil give Lene ret. Med til overvejelsen er vel også udgifterne til en online butik, samt betalingsgateway. Hvor skal din fysiske butik ligge, hvad koster lejemålet ? Der er mange overvejelser at gøre sig, en ting der ligger fast er at der bliver handlet mere og mere online, se evt www.betaling.dk Der er pbs''s hjemmeside. Jeg kan levere en kraftig webshop, med integration til det populære økonomisystem Summasummarum, du er velkommen til at læse mere på vores site, som der er link til i signaturen. |
Med venlig hilsen
Kim Malmberg.
www.odsherred-regnskab.dk
Så vil jeg høre jeres erfaringer indenfor dette? **lad være Og i øvrigt, så kom jeg også til at tænke på noget andet. Ville der overhovedet være en chance for at "overleve" på markedet, både fysisk og på internettet, med en butik for børn? Der er jo i forvejen rigtig mange butikker? **nej kort svar fra mig: lad være lad være lad være det er penge ud af vinduet. |
|
seriøst: de kendte mærker som folk gerne vil have er umulige at få fat i fordi de ikke sælger til flere netbutikker. der ligger 450 netbutikker med børnetøj og jeg ved fra trendybaby selv at de som nordens største ikke tjener en krone som markedet er nu. det er bare et god råd om ikke at smide en halv million ud af vinduet. netbutikker med børnetøj lukker på stribe for tiden. ikke fordi udvalget ikke er flot og stort osv men fordi markedet ikke kan rumme 450 netbutikker i danmark. forestil dig hvor mange forældre der reelt køber deres børnetøj på nettet og divider det antal med 450 så kan du næsten se hvor stort salg det giver. og da børnetøj går af mode meget hurtigt kræver det altså en enorm kapital da det tager minimum 1½-2 år at blive kendt. og differentiere sig på hvad: god service? trendybaby har god service... gratis levering? alle har gratis levering? nye mærker? mja...det bliver nok lidt svært at overbevise folk om at give 200 kroner for noget de ikke kender når de kan vælge dansk fedt design til samme pris.... flot design af siden: find de første 300 flot designede hjemmesider på smarteunger.dk en klar differention ville være at reklamere for sig selv i primetime reklamer på tv2 men det er nok lidt dyrt. og så måske åbne en fysisk butik så man kan tage 30 mærker ind og have bredt udvalg. men så skal man saft susemig sælge meget tøj hvis man ikke skal gå konkurs |
Dansk Standard og Dansk handel og service udbyder i november et gratis kursus (dog med deltagesikringsgebyr), hvor man kan få viden og software til e-handelsshop, web, emarkedsføring, viden om at skrive til nettet, ERP etc. Til gengæld kan kursisterne modtage løntabsgodtgørelse (VEU) for det antal timer som uddannelsen er nomineret til. Projektet hedder ”Overvind Barriererne” er støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Virksomhederne vil gennem et praktisk kursusforløb og personlig coaching få udarbejdet din egen handlingsplan for, hvordan du implementerer og bedst arbejder med eBusiness. Ideen er, at det skal blive lettere og mere effektivt at drive forretning. Endvidere giver kurset mulighed for etablering af netværk og dele viden. Efter deltagelse på kurset vil deltagerne vide, hvordan eBusiness kan:
|
Hej Ole, Inden du begynder at copy&paste dit indlæg i samtlige tråde der har med e-handel at gøre, vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at vi har kategorier som hedder "Jeg har et godt tilbud til dig!" og "Det sker" som passer bedre til den slags. At du poster dit tilbud 50 steder er ikke velset ![]() Men ellers velkommen til! mvh Carsten |