Hej! Jeg er indehaver af et rengøringsfirma, hvor jeg - som alle vel er - konstant er på udkig efter nye kunder. I den forbindelse har jeg i gennem en del år prøvet på utallige måder at få potientielle kunder i tale og til sidst få en kontrakt i hus. Men som mange sikkert også er bekendt med, er det ikke altid lige let Men nu til mit spørgsmål - jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvordan du (uanset om du har behov for rengøring eller ej), ville finde det ok at blive kontaktet af et rengøringsfirma med henblik på at sælge dig en ydelse. Jeg har ofte prøvet at sende en adresseløs forsendelse ud med Post Danmark, til kontorer i et geografisk område. Ofte er det blevet til 6000-10000 pr. gang. Her tænker jeg jo, at sidder der en modtager og har et behov, så vil vedkommende lige smide en mail til mig, når nu de alligevel skal have en tilbudsrunde. Men jeg finder tilbagemeldingsprocenten meget lav..... vi snakker ikke om procenter - men om promiller Andre gange har jeg prøvet at lade et telemarketing lave mødebooking. Ofte syntes jeg det har været lidt "øv" at komme ud på et booket møde. Jeg har nemlig ofte opfattelsen af, at den person telesælgeren har talt med i telefonen, blot har sagt ja til et møde - bare for at slippe af med ham igen. Uagtet at de måske slet ikke har et reelt behov. Og ofte har den person jeg skal tale med måske glemt det, har fri eller kun afsat 2 minutter, og jeg oplever at jeg nærmest er til besvær.... såh.... Den model har jeg indtil nu ikke rigtig følt har været succesfuld. Få gange har jeg selv prøvet at ringe rundt. Fordelen ved det er, at jeg ved hvem jeg har talt med og kan mærke "stemningen" - er personen reelt interesseret osv. Blot må jeg indrømme at jeg skal tage mig selv hårdt i nakken for at blive ved, når jeg har fået 20 "nej´er" på stribe.... Jeg har også prøvet med direkte salgsbreve til en udvalgt branche. Her er fordelen jo at man har mulighed for at følge op på brevet, hvilket er svært i forhold til de adresseløse. (Selvfølgelig kan man - men man ved jo ikke lige hvem der reelt har set reklamen osv. ). Det giver faktisk lige så godt som de adresseløse - men stadig ikke meget. Så - hvordan har du det når du bliver kontaktet af en sælger for et produkt. Vil du helst selv kunne melde til, hvis du har et behov (Løsningen med de adresseløse)? Eller føler du det ok at blive ringet op og skulle svare på et par spørgsmål, bl.a. omkring du har et behov, om du har tid til et møde osv. ? Det kunne være rart med lidt meninger, erfaringer fra andre i samme situation og måske gode ide´er til nye måder at gribe det an på. På forhånd tak - og god dag. Birger |
Hej Birger
Har du selv skrevet dine salgsbreve? Og har du forstand på det? Efter at jeg har haft en kommunikationsekspert på min hjemmeside, er jeg blevet meget klogere på, hvordan sådan noget kan se ud og hvordan god rådgivning kan give andre resultater.
Tag et kig på www.indkobsafdelingen.dk. Jeg søger konstant leverandører, som kan deres kram. Har du gode referencer, kan du stå i min leverandørdatabase. Det er helt gratis og du skal først betale en provision i det øjeblik du får en ordre. Med andre ord kan du betragte min service som en ekstern salgsmulighed, hvor salg KAN dukke op, men ikke skal betale noget, før der er ordrer i hus.
Hvis du ender ud med at skulle bruge en kommunikationsekspert, mødebooking eller andet, er du velkommen til at ringe. Så finder jeg leverandører for dig - ganske gratis.
Håber at høre fra dig.
Michael Kousgaard