Tænk uden for kassen.... Lad være med at gøre det samme som alle de andre gør - med mindre du kan se at de skovler penge i kassen på det.
Vi kommer ofte ud i situationer hvor kunder netop skal afsted på en
messe og i den sammenhæng skal bruge en række grafiske materialer så som skilte, bannere, flyers m.m. Og nogle af disse kunder ønsker netop at kunne give kunderne noget med hjem som er et mere "holdbart" medie end blot et stykke papir eller et visistkort.
I dit tilfælde vil jeg anbefale dig at du tager fat i et par af dine tættere kunder og hører dem hvad de syntes kunne være fedt som en reklamegave. I MediaMouse hjælper vi tit kunderne med at finde på en god kreativ reklamegave, men vi gør det en del anderledes end de store forkromede kolleger i branchen: Vi bruger vores egne kunder og synergieffekten imellem os og dem - det kreative møllehjul. For at være helt ærligt, så ved vi i MediaMouse i bund og grund ikke hvad der fungerer i f.eks. VVS-branchen. Mange af de store reklamebureauer giver udtryk for at vide det, men hvor skulle de egentlig vide det fra? De er jo kreative grafiske mennesker, ligesom os MediaMouse'ere, og ikke VVS-folk. Selvfølgelig er der nogle basale retningslinier for menneskelig adfærd og værdier i forhold til segmenter m.m. som kan følges og man kan lave en masse fornemme analyser som giver et billede af hvad der vil fungere, men det er netop også de processer der gør de "rigtige" reklamebureauer dyre. I MediaMouse bruger vi nogle, for os, mere håndgribelige metoder, som heller ikke er så kostbare tidsmæssigt og økonomisk: Vi gør simpelthen det, at vi hører de af vores kunder, som ligger tæt op af de virksomheder/personer som vores pågældende kunde prøver at nå, hvad de syntes og har af input. Rigtig mange af vores kunder er glade for dette "samarbejde", da de syntes at det er sjovt at være med i sådan en process og komme med nogle forslag, men også fordi de ved at det måske er dem selv en dag, som står og kunne have behov for "musse-møllen".
Hvis jeg nu, på en søndag hvor der ikke er noget spændende i flimmeren

, skal brainstorme lidt, så vil det se således ud:
Folk skal have noget med hjem, som linker dem direkte til din
virksomhed.
Du er ikke interesseret i noget traditionelt reklamemateriale.
Det skal være noget fysisk.
Mulepose/plastpose er godt på en messe, da folk så har noget at putte alle de andres
brochure i.
Problemet er blot at mange benytter poser som reklame-gimik i dag.
Det skal være noget som folk gider gemme. Plastposer er igen ude. Hvem pokker gider at bruge en mulepose efterfølgende?
Husk at det skal være et
link til din virksomhed.
Der skal være logo på.
Noget der ikke kan smides ud. Noget folk gider bruge efterfølgende.
Noget som folk kan have brug for, men sjældent gider at bruge penge på.
Det må ikke låses til en kundegruppe - f.eks. dem som har bil.
Det skal være noget alle kan have glæde af uanset køn.
Noget hvor man tænker, "Det var da egentlig smart at vi fik den".
= Hvad med en
lommelygte med logo på? De kan fås til små penge.
Hjemtil har jeg selv købt nogle af Osram's små "Dot-It" LED-lygter. Min kone var træt af at stå nede i cykelskuret i halvmørke og grave cyklen frem om morgenen. En Dot-It på væggen har løst problemet, uden at skulle investere i en rigtig lampe og trække ledning m.m. (hvilket man i øvrigt ikke må der hvor vi bor). En Dot-It har sørme også sneget sig med i MediaMouse, hvor den ligger ved sikringsboksen (vi har godtnok nødstrøm, men ikke på belysni