Bliv gratis medlem
|
Hej Jeg har nu pløjet en del af den stressdebat der tidligere har været her på amino igennem. Meget af det der skrives er rigtig og delvis rigtigt.
Nedenstående er først og fremmest faktuel viden om stress, dernæst har jeg suppleret med 10 råd til, hvad du selv kan gøre.
Hvis du har brug for mere information, så kommer jeg gerne og holder et foredrag for dig og dine kollegaer/venner. Der skal helst være minum 12 deltagere. Det er ganske gratis.
Pt. kan du desværre ikke hente flere informationer fra mit website, da det er under kraftig renovering.
Du kan kontakte mig på tlf: 6037 7620 eller på mail til info@health-coach.dk
Håber du kan bruge nedenstående og vil mægtig gerne have en tilbagemelding
Stress er individuelt. Hvad der stresser den ene, stresser nødvendigvis ikke en anden.
Hvad er stress egentlig? Vi er fra naturens side designet til at få stress ligesom andre pattedyr. Stress stammer helt tilbage fra tidernes morgen, hvor det var et led i vores overlevelsesstrategi. Deraf begrebet ”kamp eller flugt”.
Stress kan gradbøjes fra en mild stress til livstruende stress. I dag oplever vi sjældent den dramatiske ”kamp eller fulgt” form.
Stress er en naturlig hormonel tilstand, der gør, at du kan yde en ekstraordinær indsats, i en oplevede presset situation.
Hvad forårsager stress? Der er mange årsager til stress. Overordnet kan det sammenskrives til følgende:
”Ydre påvirkninger eller tanker, som du ikke kan eller ikke tror du kan håndtere”.
Omkring halvdelen af stress kommer fra de tanker du har! Den resterende del kommer fra dine oplevelser i hverdagen. Det er individuelt, hvad den enkelte stresses af.
Travlhed og stress Ofte forveksles travlhed med stress! Travlhed medfører ofte stress, men ikke nødvendigvis. Selv arbejdsledige kan være stresset!
Positiv kontra negativ stress Den generelle opfattelse er at der er positiv og negativ stress. Kroppen derimod kan ikke skelne mellem dem.
Når du bliver stresset udløses der stresshormon i kroppen som lagres. Det vigtige er, at du kommer af med dine stresshormoner igen.
Hvordan påvirker stresshormoner? Vi skelner mellem akut stress og skadelige langvarige stress.
Akut stress Når stresshormonerne adrenalin og kortisol sprøjtes ud i kroppen, påvirker det både din krop og din hjerne. Kroppen sættes i alarmberedskab (kamp/flugt). Pulsen og blodtryk stiger og åndedrættet bliver mere intenst. Der kommer mere fedt og sukker i blodet, så dine muskler har den energi som de har behov for.
Du tænker anderledes og bliver mere fokuseret. Du handler instinktivt.
Langvarigt stress Ved langvarigt stress er kroppen konstant fyld med stresshormoner, hvilket er meget skadeligt for kroppen og for din hjerne.
Du mister overblikket, præsterer mindre, bliver mindre social. Du har konstant forhøjet blodtryk, og mere fedt og sukker i blodet end du har behov for, dvs. risikoen for hjertekarsygdomme forøges dramatisk. Dit immunforsvar svækkes. Du får sværere og sværere ved at tage rationelle beslutninger.
Måske er det lige præcis her, du allerhelst vil flygte. Allerhelst Skippe jobbet, skippe ægteskabet. For de flestes vedkommende er det en rigtig godt at vente med den slags beslutninger til de er stressfri og kan træffe rationelle beslutninger igen.
Hvorfor er der mere stress nu end tidligere? Grunden til at stress bliver mere og mere fremherskende skal bl.a. søges i den måde vi og vores samfund udviklings på, og den måde vi lever på i dag. Vi har masser af ambitioner og vil og tror vi skal være perfekte. Vi skal have den perfekte uddannelse og det succesfulde job. Den perfekte partner, børn, bolig og bil.
Vi presser flere og flere opgaver ind i døgnets 24 timer, private såvel som arbejdsrelaterede opgaver.
Hvordan ved jeg om det er stress? Nederst på siden kan du se stresssignalerne. Som du kan se har vi gradueret stresssignaler i 3 forskellige farver. Den grønne er akut stress som vi alle oplever i hverdagen.
Hvis du har stresssignaler i den gule eller røde zone, har du været stresset igennem længere tid. Her bør ud søge hjælp til at komme ud af stressen igen og lærer at holde dig stressfri.
Der er også nogle endnu mere alvorlige signaler såsom: nervesammenbrud, ildebefindende / besvimelse, hukommelsessvigt, udbrændthed, depression / angst, blodpropper og død.
Disse signaler er også symptomer på en lang række andre sygdomme. Derfor er det vigtig at du kontakter egen læge for at få en afklaring på dine symptomer.
Hvad kan jeg selv gøre?
1. Du skal lære at mærke dine stresssignaler Ved at lære dine stresssignaler at kende, kan du stoppe op i tide, og du kan finde de egentlige stressårsager. Du skal specielt være opmærksom på de grønne signaler se listen nederst. Det er de grønne signaler som udløser adrenalin i kroppen. Lav evt. en ”stressdagbog”, hvor du notere tidspunktet for oplevet stress, stresssignalet, stressårsagen og en bemærkning om stress situationen. På den måde får du indsigt i dit stress mønster. 2. Du skal være fysiks aktiv Fysisk aktivitet fjerne stresshormoner fra kroppen. Derfor skal du helst være fysisk aktiv i ca. 30 minutter hver dag. Intensiteten skal hverken være for høj eller for lav. Du skal være forpustet. Måske kan du bruge denne regel ”Du skal kunne snakke men ikke synge”, når du er fysisk aktiv. 3. Du skal slappe af mentalt For at slappe af i hovedet skal du ”tømme” hjernen for tanker. Det kan du med fordel gøre ved at skrive alle dine tanker ned på papir. Begynd evt. at lave lister, huskesedler, to-do-lister, gode ideer, problemstillinger, drømme og bekymringer. Når tingene er skrevet ned, behøver du jo ikke at tænke på det. Og din hjerne får fred. For at få dybere afslapning kan du evt. lytte til en afspændings cd eller meditere. 4. Du skal sove nok Du skal helst sove 7 – 9 timer hver nat. Gå f.eks. 1 time tidligere i seng end du plejer. Gode råd for en god nattesøvn:
· Undgå kaffe efter kl. 15:00 · Undgå alkohol efter kl. 18:00 5. Du skal spise sundt For at styrke dit immunforsvar skal du spise sundt og næringsrigt. Tag gerne et kosttilskud som supplement til din kost f.eks. Aloe Vera juice. Undgå forskellige former for stimulanser såsom kaffe, sort the, cola, alkohol, tobak m.fl.
6. Du skal prioritere Lave en list hver eftermiddag eller aften over alt det du skal nå dagen efter. Dernæst prioriterer du i de 3 vigtigst opgaver. Start dagen efter med den vigtigste opgave først osv. 7. Du skal se det gode Du kan med fordel glæde dig over det du har udført, i stedet for det du ikke har nået endnu. På den måde roser du dig selv i stedet for at kritisere. 8. Du skal være proaktiv I en hver situation har du muligheden for at handle. Du har 3 muligheder: 1. Du kan selv gøre noget aktivt i situationen 2. Du kan bede andre om hjælp 3. Du må acceptere situationen som den er – lige nu. Sig eksempelvis ”PYT” med det. 9. Du skal passe godt på dig selv Sørg for at have plus på din ”energikonto”. Kun ved at prioritere dig selv først, kan du være noget for andre. Måske er du den der prioriterer arbejdet højest, dernæst din familie og til sidst dig selv!! 10. Du skal have et ”helt” liv Lav et livshjul, hvor du giver hvert enkelt livsområde en værdi fra 0 – 10, på hvor tilfreds du er på området. Du kan rekvirere et livshjul ved at sende en mail til info@health-coach.dk de efterfølgende måneder skal du fokusere på det livsområde, som har den lavest værdi i livshjulet og forsøge at højne det..I
Vores etableret sundhedssystem har desværre ingen tilbud til stressramte. Du skal opsøge en kognitiv terapeut eller en stresscoach. Det er vigtigt, at vedkommende har indgående kendskab til stress.
Hvornår er jeg StressFri? Stress har typisk stået på gennem længere tid og derfor går der også tilsvarende tid inden du er StressFri. Hvis du får professionel hjælp tager det typisk tager det 2 – 4 måneder at blive StressFri igen, derudover lærer du gennem indre ledelse at holde dig StressFri fremover.
Stresssignaler Røde:
Gule:
Grønne:
|
Stress: Hvad er stress og hvad du selv kan gøre for at håndtere din stress
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Opret bruger