Hej Nina,
Jeg har kikket lidt på siden, og har følgende kommentarer:
- Jeg kan faktisk godt lide jeres
logo, hvor jeg formoder at kasserne (rød og gul) er fast element. Jeg er dog ikke helt vild med jeres
slogan nr. 1: "verdens bedste emballageløs....".
- Jeg synes at det er synd at I ikke udnytter den første side til at fange den besøgende. I har et lille slogan nr. 2 sat ind på forsiden. Den passede måske bedre som slogan nr.1 - men smag og behag. Men udnyt det store gabende hul på forsiden...
- Profilsiden er lidt tynd - billedet for lille til egentlig at vise hvem der er på billede - og der er ingen forklaring til hvorfor de to herrer (tror jeg det er) ER vist på billede? Ejer de firmaet - eller er de på lageret - eller er det et tilfældigt lagerarbejdsbillede?
- Teksten er generelt valgt med en skrifttype der er lidt svær at læse - især når den så er så lille som den er.
- På kontakt siden vælger i lige at skrive med rødt i anden størrelse og anden skrifttype. Pas på med at blande for mange ting. Synes dog at både skriftypevalg og størrelse der er bedre en den der ellers er gennemgående :)
- Produktsiden er igen tom. Som det er beskrevet tidligere, så udnyt denne side: tilbud, nye varer, spot på en vare, what ever. Alt andet virker tomt.
- Teksten generelt bør kikkes igennem, om ikke andet så for indryknings- og kommafejl :)
Jeg håber ikke at dette er FOR kritisk, og det er jo i bund og grund MIN holdning, som du kan forholde dig til eller sige "nå ja" :)
God vind med emballagen...