Hej, hvem har kendskab til flere farvet print på plast emner. Der er tale om små serier på 4 til 100 stk. Ønsket var at kunne printe (via computeren) direkte på emnet. Hvad findes der af fornuftig (billige) løsninger som er driftsikre.
|
Print / tryk på plast
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
- 1
"Hemmeligheden" i hvorfor det er så problematisk er, at plastik som regel er vandskyende da den enten indeholder en olie-agtig kemi - f.eks. silicone. Den vandskyende egenskab skaber problemer når der skal printes på plastikket. En laserprinter har svært ved at brænde toneren (farve-pulveret) ordentligt fast i overfladen, da olien i plastikket virker på samme måde som olien i tromlerne i laserprinteren - nemlig forhindre toneren i at brænde sig fast. Så den kemi som egetlig sørger for at tromlerne i laserprinteren ikke bliver ødelagt, det er den samme kemi som også forhindre dig i at laserprinte på plastikket. Det andet - og mere konkrete problem - er at plastik smelter når det bliver varmt. Og det er heller ikke noget som man ønsker skal ske inde i ens laserprinter. Hvis man i stedet benytter ink-jet print, så er det olie/silicone-problemet spiller ind igen. Med mindre du benytter en printer med solvent eller serigrafisk blæk, som indeholder opløsningsmidler (og derfor hører under kategorien industriprintere og kræver udsugning m.m.), så er de fleste mere normale ink-jet farver baseret på vand - eller vand-agtig væske. Farven er så enten en direkte del af væsken, eller små pigment-kugler som ligger og flyder i væsken. Men uanset hvad, så kan væsken ikke binde fast i plastikket og vil derfor begynde at løbe ud. Så med andre ord: Hvis du skal gøre det - og vil benytte en printer - så skal det være en printer som kører med enten solvent eller serigrafisk blæk. Og sådan en printer er en halvkostbar fætter. Den Mutoch vi benytter ligger i 300.000 kroners klassen. Det næste problem er så også om printeren nu også kan køre på den tykkelse plastik som du har brug for. Nogle har en grænse som ligger på max. 500 my (0,5 mm.) i tykkelse, andre kan tage et betydeligt tykkere medie. Men hvad er det du skal have lavet? Hvis du kunne komme lidt nærmere ind på det, så kunne vi måske komme med et alternativt forslag. Vi har da lavet en del mangefarvede print på bl.a. plastik - f.eks. i forbindelse med en skilteproduktion. |
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)