Så gør jeg det igen - holder en herremesse - på trods af at messeaktiviteter ikke er min levevej - men jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt - og så prøver jeg at glemme det kæmpe underskud fra sidste år. De næsten 1500 gratis besøgende fra sidste år skal helst konverteres til betalende (20 kr.) Jeg vil i denne tråd prøve løbende at fortælle om kampen for at skaffe udstillere og sponsorer - lidt a´la fortællingen om opstart af et magasin af Hans Kjer. Messens grundide er at det skal være sjovt for manden at komme - sidste år var der pokerturnering, laserskydning, putterkonkurrence, motorcykler på scenen o.s.v Alt sammen aktiviteter inden midt i mellem standene. Jeg vil igen kæmpe for tvtid - radiotid og avisspalteplads og hvad der ellers hører til - måske kan i bruge fortælling om det til noget - måske er det hamrende ligegyldigt - men så er i da velkommen til at springe over. ![]() Temaet for årets herremesse er julegaver til manden, som ellers aldrig ønsker sig andet end det obligatoriske slips og de sorte sokker - siger han … For går du manden på klingen har han ofte nogen ønsker som han ikke siger - mest fordi han ikke lige husker at han rent faktisk kunne tænke sig noget mere spændende end de sædvanlige “alibi gaver”. En del af problemet er at manden ikke gider “shoppe” - han er ikke ude at samle inspiration - han ser ikke de mange spændende mandegaver der egentlig er. Så det ender med en gave der ikke for alvor får ham op af stolen af begejstring - det laver Herremesse 2006 nu om på med messen: Alt det mand(d) ønsker sig Her vil jeg prøve at samle en lang række udstillere som kan give manden hans drømmegave. Så messen retter sig mod mænd der kan komme og samle inspiration - men også mod de mange stakler som år efter år går ud i julehandlen med et stort suk - hvad skal han have i år? Jeg vil lige som sidste år lave nogen utraditionelle tiltag som skal gøre det attraktivt for manden at komme ud og ose. Se evt. sidste års messeside som du også finder link til på herremesse.dk Så jeg er på jagt efter gode råd - MEGET GERNE kontakter til evt. potentieller udstillere - billige markedsføringsmuligheder og tips til en helv..... bunke pr. Priser og udstillerinfo m.m. på hjememsiden. |
Hjemmesiden er www.herremesse.dk