Hej Martin.
Det kan jeg egentlig godt se relevans i.
Lad mig nu slå det fast med det samme. Vi har ikke mange penge at kaste rundt med for tiden, så derfor var vores stand hverken prangende eller flot, der var dét der skulle bruges for at demostrere vores produkt, thats it :)
Vi har lige lanceret version 3 af vores produkt, og ville bruge messen til:
1. Se hvordan det blev modtaget (bruger reaktioner).
2. Evt. få nogle straks ordrer / give nogle demonstrationer.
Efter vores mening fik vi super mange gode spørgsmål. Vi fik på denne måde også testet om vores system kunne tilstrækkeligt i forhold til bruger ønskerne. Det kunne det, så det var positivt. Vi fik mange "Wow/Smart" reaktioner, så det var også positivt.
Vi har nogle strategier med vores produkt. Vi har naturligvis talt med en del om den, men vi har egentlig aldrig fået talt med vores kunder om den. De var mere end positive - egentlig en reaktion der overraskede os.
På det personlige plan har vi fået øvet vores demonstrationsevner. Vi har fundet ud af, hvad folk "tænder" på. Vi er ikke de naturlige sælgertyper. Så det var rart rent menneskeligt, at skulle bryde ud af vores inadvendte roller og iklæde os en udadvendt attitude.
Vi fik også netværket en hel del. Noget vi normalt kun gør med netværk vi kender. Der var mange repræsenteret på messen som vi fik talt med, lavet forhåndsaftaler med osv. Så det var også positivt.
Jeg synes dog helt personligt, at de besøgende var en lidt broget masse. Der var virksomheder, men der var overvejende personer der "måske" gerne ville være selvstændige. Den sidste gruppe er ikke så interessant for os, og det var jo flertallet.
Men for at drage lidt konklusioner for en software virksomhed som os så:
- fik vores produkt en flot anerkendelse vi kun kunne have håbet på
- fik vi mødt en masse spændende virksomheder og personer
- fik bekræftet at vi er på vej i den rigtige retning
- fik øvet vores personlige "sælger" evner
Og dét er jo alt i alt rigtig fint. Så en fin messe, som vi godt kan anbefale.
MEN hvis vi konsekvent skulle gå efter salg ville en "salgs messe" være mere passende. ![]()