Som lovet et lille referat :)
Foredraget handlede om hans liv, specielt i opstartfasen.
Han startede på gymnasiet fordi det gjorde man bare, hvis ikke man ville være en taber. Fandt ud af han ikke var god til matematik og droppede ud, for derefter at få job på en tankstation. Her fik han lov at køre chefens nye Mercedes ned til politigården, køre en politibil tilbage til tanken, vaske og polere den, for derefter at starte forfra med en ny. Holdt i 2 uger, da de lå og trak hjulspind i dem. :P
Hvis jeg ikke husker meget galt, begyndte han herefter at køre taxa og læse Ekstra Blader, men stoppede igen efter 1½år, da han ikke blev udfordret mentalt, og blot følte han blev dummere og dummere. Derefter ville han være politibetjent, men var ikke gammel nok, og tog derfor et år på handelsskolen for efterfølgende at blive kontorelev på en politistation.
Senere kom han i militæret og tjente sin værnepligt, hvorefter han søgte ind på politiskolen, og bestod alle prøver perfekt. Da han derefter søgte ind i politiet, fik han af vide de ikke havde brug for flere denne årgang, og han måtte prøve igen året efter – og i øvrigt tage prøverne om.
Lidt skuffet startede han på HF inde på Nrd. Bro i en klasse fyldt med autonome. Han faldt dog hurtig i snak med en gartner der hedder Pan.
Mens han gik på HF fik han den idé at kopiere sharewarespil og sælge dem videre. Han gik i gang derhjemme, kopierede disketter, lavede covers og valgte at tage ind i Metro for at sælge dem. Nogle dage senere gik han i Metro og så alle hans spil stod på et stort rack, hvor alle mennesker havde mulighed for at købe dem – stort øjeblik at se sit første produkt til salg for mængden. Der var dog en ting der nærede ham, de tog 79kr pr. stk., og have KUN betalt ham 10kr. Selve produktionsomkostningerne havde ligget på 6kr.
Han fandt hurtig ud af han var det forkerte led i kæden, og besluttede så at åbne en butik på Falkoner Allé sammen med Pan, hvor de selv stod for salget af spil.
De udvidede til at købe/sælge brugte spil, men opdagede hurtigt kunderne kom og solgte spil, for derefter at gå ned i de andre butikker og købe nye. Pan fandt på de kunne give mere for de brugte spil, hvis kunderne brugte deres penge i deres butik, frem for konkurrenternes. Samtidig gav Martin og Pan også support på spil folk havde købt andet steds, hvilket viste sig at give pote.
Forretningen blev en succes, hvilket de andre butikker på vejen hurtig måtte sande. De lukkede alle efter 1½ år.
Martin og Pan fik så den idé at de ville udbyde Internet til den normale befolkning. Dengang i 1995 var næsten kun universiteter og få virksomheder på nettet. De vidste egentlig ikke hvordan de skulle få det op og havde aldrig selv prøvet Internettet, men de havde troen på det, og sendte derfor 4000 nyhedsbreve ud pr. post til deres kunder. I nyhedsbrevet stod der, at hvis de smed 1500,-, ville de få Internet om 2-3 mdrs. tid. 200 af kunderne ”hoppede på den”, og de fik det op at stå.
Hurtigt blev de trætte af folk ringede og spurgte om eks. ”hvordan finder man DSB’s hjemmeside”, og idéen bag Jubii startede. De samlede alle kendte hjemmesider på en side, så folk lettere kunne finde vej, så de blev fri for at tage telefoner konstant.
Jubii udviklede sig hurtigt og blev en mindre konkurrent til Yahoo, hvilket de 2 collegefyre bag Yahoo hurtig fandt ud af, og bød derfor 200.000,- for at lukke Jubii. Martin og crewet var dog ikke interesseret i at droppe Jubii, og kørte det derfor videre. Senere fik de et tilbud af Fransk Telecom, som på et meget mærkelig møde omhandlede cykler og andre ting de ikke helt fik fat i, bød gutterne 200 millioner, men de takkede igen nej.
Jubii blev større og større og mere interessant. Spray kontaktede dem og bød 500 millioner for at de arbejde videre, dog under Spray.se. De takkede igen nej, hvilket fik svenskerne til at klø sig lidt i håret, for derefter at tilbyde d
Bliv gratis medlem
). 
Opret bruger