Da jeg i sin tid stifte MediaMouse og købte domænet www.mediamouse.dk havde jeg ikke tænkt over at man måske også burde sikre nogle domæner som ordlydsmæssigt lå tæt op af - men omvendt, så var domæner i starten af dot com tiden heller ikke billige. Siden da har det bl.a. være et problem at en del opfatter navnet MediaMouse som MediaHouse når de hører det i tale - f.eks. over en telefon. Derfor ved vi at en del emails bl.a. er endt hos ejeren af domænet mediahouse, hvorefter kunderne nogle dage senere har ringet og undret sig over at vi ikke har svaret på deres emails. Det har ikke været noget der har været et decideret tab for os, men det har blot været irriterende at vi har tabt nogle kunder på gulvet på den konto fordi de har misforstået firmanavnet. Domænet mediahouse har været optaget i 5 år og vi har løbende holdt øje med det. - Og så skete det så for en uge siden: DK-Hostmaster kontaktede mig og fortalte at domænet mediahouse.dk nu stod til at blive vores, da en suspendering af domænet nu var udløbet og domænet derved kunne frigives til MediaMouse... Så nu har vi altså også domænet mediahouse.dk ![]() Nu skal I dog ikke begynde at sende emails til mediahouse.dk, da vi lige skal have nogle servermæssige ting på plads, så det hele hænger rigtigt sammen omkring domænet ![]() Så nu er det altså slut med mit mavesår omkring hvor mange kunder som eventuelt tror vi hedder mediahouse og emails og henvendelser i stedet for er endt på det domæne. |
www.mediahouse.dk versus www.mediamouse.dk
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
- 1
Der er ingen tvivl om, at valg af domæne kan være ganske vitalt for en virksomheds kontakt med kunderne. Da vi i sin tid valgte firmanavnet GMTA ApS og domænet gmta.info, forudså vi ikke hvilke problemer dette kunne give. Vi er f.eks. heldige at have gmta.dk også, da KOB ikke kan håndtere TLD''er på over 4 bogstaver. Det er efterhånden også standard at sige "david snabel-a gmta punktum info - ja, g - m - t - a... Gunnar Mads Thomas Anders... Thomas... Anders... ja... punktum info... info... nej, ikke info.dk, bare info... ja..." når man skal fortælle sin e-mail-adresse over telefonen. Jeg tør slet ikke forestille mig kaoset hvis jeg skulle sige david punktum mcnally snabel-a gmta punktum info. :) |
Tillykke med købet :D Du får lige en uge ekstra inden jeg spammer dit mediahouse til ;) |
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)