Synes der mangler en box hvor man kan vælge at det er et samarbejde mellem Demib og Thorborg :-) - bed ihvertfal mærke i at Demib nævnte at der ikke ville gå lang tid før alle vidste hvad twitter var, til et foredrag for nogle måneder siden ;) |
Mail fra Steve :-) vi haft mange emails frem og tilbage, grineren!! hahaha :-) go on læs videre rofl.
-------
Hej Leo,
Jeg har set at du laver hjemmesider, og sådan en står jeg lige og mangler.
Jeg har nogle krav til hvad den skal indeholde, men generelt vil jeg mene at det er ret simpelt.
Krav:
a) Siden skal kunne kommunikere med Apples iPhone. Altså sende og modtage data til og fra en sådan.
b) Sammen med hjemmesiden skal udvikles en applikation, der ved hjælp af iPhone kan bestemme folks koordinater (altså som en GPS udregne hvor de er). Når folk installerer applikationen på deres telefon kan man så følge dem rundt i landet på hjemmesiden.
c) Hjemmesiden skal have et system, hvormed man kan fastlægge dybden af sin nøjagtige position på åbent hav. Befinder jeg mig for eksempel i Esrum sø, skal jeg kunne sende mine koordinater til dybde@hvadhjemmesidennuskalhedde.dk og få en sms tilbage med dybden det sted jeg befinder mig netop nu.
d) Der skal være en "alarm"-funktion på hjemmesiden, således at folk kan bruge den som kalender, vækkeur og meget mere. Hjemmesiden skal have en applikation der kan installeres og køre nede i højre hjørne i statusbaren, og som kan snakke sammen med databasen. Så kan programmet poppe op og minde folk om når de skal et eller andet.
e) Hjemmesiden skal indeholde en komplet samling af alle danske saltvandsfisk. Vi kan godt selv skrive beskrivelserne på alle fiskene, men vil også gerne have et tilbud på hvad det vil koste at få dig til det. For hver fisk skal man kunne se navn, beskrivelse, udbredelse, føde, middellevetid, et stort billede, mulighed for slideshow med op til 100 billeder plus et par andre ting. Der skal også være link til Google Maps fra hver fisk, så man kan klikke sig hen på de områder den er mest udbredt på, og der skal laves en integreret Google-søgning på hjemmesiden der søger efter fiskerejser til de egne, og præsenterer dem som reklamer på vores hjemmeside.
f) Der skal være en indbygget telefonbog på hjemmesiden.
g) Der skal være integreret et Skype-modul, så man kan kommunikere med kunderne ved hjælp af ét klik. Så har de kontakt til min Skype.
h) Der skal være mulighed for at brugerne kan oprette deres egen blog på subdomæner på siden. Jeg vil helst bruge Wordpress til det. Det skal være en simpel tre-klik installation fra brugerens side. På Bloggen skal de kunne streame levende billeder og radio direkte hvis de har lyst til det, ligesom de skal kunne oprette et galleri, skrive nyheder m.m.
i) Man skal kunne vælge om man vil se siden på én eller to skærme. Jeg ønsker mulighed for to opløsninger, nemlig 1024 pixels bred og 2048 pixels bred. Al grafik skal kunne skaleres til disse to formater.
j) Man skal kunne bestille en "Bil & Båd Vask" hos Haarh's tankstationer direkte på siden. Dem snakker jeg med, men jeg skal have dig til at kode det. Det er et relativt nyt koncept.
Det var vist det hele :)
Jeg har sendt dette tilbud til flere webkreatører, og ønsker bare en omtrentlig pris tilbage via email i første omgang, samt eventuelt en skriftlig uddybning såfremt der er punkter du ikke ser dig i stand til at løfte. Det kan godt blive aktuelt at benytte dig selvom du måske ikke kan løfte samtlige punkter.
På forhånd tak for din tid,
Mange weblige hilsener
Steve