Carsten, husk lige der er et minimumsbeløb du beskattes af, tror det er 25 % af 160.000 kr, så selv hvis du køber en bil til 80.000, beskattes du af 40.000
Dato: 7/23/2006 4:56:17 PM Forfatter: Lars Pedersen
Hej Bent
Kan du hjælpe lidt med 60 dage reglen.
Hvis nu der bliver kørt til flere forskellige arbejdpladser for samme kunde, ville 60 dages reglen så træde i kraft.
Har det nogen betydning at der bliver kørt forbi kundens adresse først.
Svaret er nej fordi der køres til forskellige arbejdspladser. 60 dages reglen ses udelukkende i forhold til den enkelte arbejdsplads. Kun hvis man kører mellem hjemmet og en bestemt arbejdsplads i mere end 60 dage bliver man fanget.
Men reglen er meget teoretisk. Jeg lavede et kursus om personalegoder engang sammen med nogle fra Told- og Skattestyrelsen. Vi kommer så til at tale om 60 dages reglen. Hvis jeg eksempelvis i forbindelse med kørsel til et arbejdsplads som er lige ved at falde for 60 dages reglen, lige kører forbi kontoret hvor jeg ikke kommer så tit for at hente nogle bilag. Det mente pågældende var omgåelse, hvor mit synspunkt var at det var i orden, fordi man ved udmålingen af 60 dages reglen kigger på den faktiske kørsel + at jeg mente at "omgåelsesmuligheden var legal fordi det var en følge af den måde 60 dages reglen er skruet sammen på".
Der foreligger faktisk ingen afgørelser der direkte tager stilling til det. Men i den situation som Lars omtaler har selve det forhold at man kører rundt for samme kunde ingen betydning.
Jeg har lige et tillægsspørgsmål til mit oprindelige spørgsmål. Jeg giver nemlig ikke op uden kamp
Jeg har hørt fra et andet IT firma, at de engang havde fået at vide, at de godt måtte tage firmabilen hjem til bopælen, uden at blive beskattet af det, hvis de havde tilkaldevagt/døgnvagt. Er det korrekt?
Det er helt korrekt men det holder ikke at man har ubegrænset tilkaldevagt. Dvs. at man har det alle 7 døgn i ugen, alle uger. Der skal være tale om afgrænsede vagter hvor der er en reel rådighedsforpligtelse. Herudover er bevisbyrden for at der er tale om reel tilkaldevagt tungere at løfte når der er tale om egen virksomhed.
Hvordan ser I på afgørelsen SKM 2005.438.LSK. Her fik indehaveren jo medhold, da told & skat ikke kunne bevise at han brugte bilen privat (altså de havde den fulde bevisbyrde). (se evt. http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=351232&vID=0 ). Vil det alligevel være en fordel at føre kørebog hvis man har en størreaktiepost i det selskab der ejer bilen?
Den afgørelse er opsigtsvækkende men også meget konkret i sit indhold. Opsigtsvækkende fordi manden ikke have anden bil end de to varebiler, men en motorcykel. Konkret fordi den ene bil var uegnet til privat kørsel, og den anden var defekt en stor del af perioden.
Det kan være fint nok at lave et kilometerregnskab men bliver man som Peter siger taget på fersk gerning i at køre privat en gulpladebil som der er afløftet moms på, så falder hammeren uanset hvad, men kilometerregnskab kan være en støtte og derved en hjælp når man så skal fastsætte den private andel.
Et kilometerregnskab kan dog også virke den anden vej, og vil ogsåkunne anvendes af skattemyndighederne. Eksempelvis som dokumentation for at man har overskredet 60 dages reglen.
Finder denne 60-dages regel nogen praktisk anvendelse længere for gulplade biler, hvis formodninger ikke er nok? Det må da være ganske svært for dem at føre bevisbyrden hvis de fysisk skal ud at dokumentere det. Men jeg er synes der er lidt væven i debatten rundt omkring, om formodninger er nok, mens andre er helt klare i udmeldingen (feks. Skaktten 2006) og skriver at man skal sådan set blive taget konkret i en forseelse for at hammeren falder.
Det jeg er bekymret for er sådan set ikke sidstnævnte og tror også jeg personligt nogenlunde vil kunne leve optil det kørselsmønster 60-dages reglen foreskriver. Men jeg synes det er et problem, hvis man på trods af denne nye lov (2002), hvor man ikke behøver at føre kørebog for gulpladebiler, ikke kan forhåndsvurdere skats konklusion og træffe en pragmatisk afgørelse derudfra.
Jeg ringede iøvrigt også til det lokale skattecenter, og de var nøjagtig lige så vævende og mente det var en gråzone, og det ville de tage stilling til når nu engang de skulle til at kigge på regnskabet. Hvis de så alligevel skulle begynde at formode at mit kørselsmønster ikke er som jeg mener, hvad er så konsekvensen? Er man i virkeligheden værre stillet end før hvor man kunne dokumentere det med en kørebog?
Du blander tingene sammen tror jeg. En kørebog har til formål at dokumentere den kørsel du har haft, og den styrer derved om du skal beskattes af privat andel og bil og i givet fald hvor stor en andel.
60 dages reglen er som du selv siger et kørselsmønster. Hvis det af en kørebog fremgår at pågældende har transporteret sig mellem sin bopæl og et arbejdssted i mere end 60 dage inden for de sidste 24 måneder, så fortæller kørebogen jo sådan set at denne kørsel, kørslen udover de 60 dage, skal betragtes som privat andel, og det kan man ikke forklare sig ud af.
Man har da også før hørt om folk hvis private andel var højere end det de normalt selvangav, hvorfor kørebogen røg en tur i skraldespanden