Det kommer vel lidt an på, hvilken type webshop du har.. |
Hej Nina,
Ja, det er jo nok rigtigt, at mange sælger ud - også til under deres købspriser. Blot for at få realiseret noget lager og nogle kontanter i hånden. Det kan nok vise sig, at jeg må æde mine ord igen sidst på året
Hvad der er sværere er at få kunderne til at holde op med at tro, at de skal have det hele for det halve. Alle snakker om, hvor meget man skal presse de handlende på prisen, fordi det jo er krisetid. Det værste er bare, at kunderne har ikke færre penge end de havde for 1 år siden. Det er primært virksomheder og banker, der er illikvide, men ikke forbrugerne.
Men den nedadgående spiral, rabat-spøgelset, er i fuldt flor. Alle vil have rabatter og ikke betale det, som varerne bør koste. Og selv forbrugerråd og andre er hoppet med på vognen. For at gøre ondt værre, så råder man folk til ikke at betale forud, hvilket igen presser mange på cashflowet.
Jeg tror desværre ikke, at vi har set enden på krisen endnu - som du også selv pointerer. Der går nok mindst et halvt år før der er synlig bedring på situationen.
Det eneste gode ved det er, at mange useriøse handlende ryger først. Det er ihvertfald mit indtryk, at de der presser/dumper mest, også er dem der har sværest ved at klare sig, når tingene går den anden vej. De har ingen kapital at stå imod med.
Det bliver spændende at følge udviklingen - også selvom den ubetinget ikke er lykkelig for mange mennesker.
Med venlig hilsen
Flemming