Hvis vi taler om en skattefri virksomhedsomdannelse så skal regnskabsperioden udgøre 12 måneder. Man kan så senere prøve at opnå dispensation via en regnskabsårsomlægning.
Herudover er der umiddelbart nogle ting som taler for ikke for at gøre det i øvrige situationer:
Ved etablering af et holdingselskab skal man være opmærksom på at det ikke altid er en fordel at køre med lange regnskabsår, jf. reglerne om acontoudbytte (gælder sådan set også den skattepligtige virksomhedsomdannelse). Herudover er der en fremtidig sambeskatning at tage hensyn til.
Jeg laver altid regnskabsårets slutning så det er sammenfaldende med det/de bestående selskaber og får derved typisk et regnskabsår der løber mindre end 12 måneder.
Der hvor jeg kan se ideen er hvis du kontantstifter et selskab og umiddelbart derefter etablerer et holdingselskab ved apportindskud, men der stifter man jo normalt vist holdingselskabet først for derefter at stifte datterselskabet kontant (og derved undgå apportindskud/vurderingsberetning). Også der stifter man dog typisk med langt regnskabsår af hensyn til skattekreditten,
Hmmm. E&S har som sådan ikke lavet en fejl da det jo selskabsretligt er muligt at nystifte med de 18 måneder. Kravet om at første regnskabsår skal udgøre 12 måneder er i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. VI skal ind og kigge på dispensationsmuligheder i LOSV. Vender lige tilbage.
Well - Jeg kan se at Ligningsrådet tidligere har givet dispensation til at første regnskabsår (de 18 måneder) opdeles i hhv. 12 måneder og 6 måneder via omgørelse. Dvs. i realiteten har man betragtet det som en stiftelse med 12 måneder (i skattemæssig henseende) og en omlægning til 30/6 regnskabsår. Først og fremmest skal du jo have nogle gode argumenter for at omlægge til 30/6 (praksis er ikke restriktiv.
Selvom der umiddelbart ikke findes afgørelser på det modsatte så risikerer man jo ved en henvendelse til Skat at man lægger hovedet i løvens gab. Forstået på den måde at de måske bliver opmærksom på et forhold som de ellers ikke ville have taget fat i.
Hvornår/hvorfor opstår problemstillingen. Har Skat taget fat i det (så anmoder du om omgørelse) eller er det dig der af egen drift rejser den ?
Der er flere tilfælde hvor SKAT har givet dispensation og eksempelvis opdels perioden på 18 måneder i skæve perioder. Som jeg husker det lægger SKAT vægt på at der sker en kontinuerlig beskatning. - men mon ikke Bents lovsamling er lige for hånden?
Med udgangspunkt i en afgørelse fra Ligningsrådet, SKM 2004, 37 så bør du kunne få tilladelse til omgørelse uanset at det måske havde været Skat der havde opdaget forholdet. Afgørelsen er præcist samme situation som din. Man havde foretaget en omdannelse og lavet 18 måneders regnskabsår. De lokale myndigheder der havde anset omdannelsen for skattepligtig sagde nej til omgørelse, idet man burde have forudset at omdannelsen herved ville blive anset for skattepligtig. Told- og Skattestyrelsen sagde ja i sin indstiling som Ligningsrådet fulgte. Der var ikke tale om at man skulle ændre en civilretlige dispositon idet omdannelsen jo stod ved magt, men der var tale om en disposition som havde medført utilsigtede skattemæssige virkninger og som kunne omgøres ved en "skatteteknisk" opdeling af regnskabsåret.
Vi kan så diskutere om du skal lade den køre eller ej.
Hvis du lader den køre og Skat efterfølgende kommer "rendende" er du inde i den situation som afgørelsen omhandler og man kan tale om utilsigtede skattemæssige virkninger. Det burde jo egentlig være fint nok.
Omvendt har jeg det bedst med at tone rent flag og handle når jeg konstaterer at der er et problem. Særligt når der som her er tale om en situation hvor praksis tilsiger at jeg kan få lov til at omgøre. Det handler også om at jo længere tid der går, jo mere omstændigt bliver det, kunden/revisor ved ikke hvad der sker etc. Men man kan også argumentere for det modsatte, ud fra ovenstående.