Hej Martin.
Forstå mig ret. Jeg er stor tilhænger af Amino, og som jeg skrev i mit indlæg, er jeg imponeret over hvor mange hjælpsomme brugere der er herinde. Initiativer som Amino og din brevkasse gør det lidt lettere at være iværksætter i Danmark.
Det, jeg mener med Retention Management, er, at man skal holde fast på sine brugere. Som enhver anden virksomhed skal Amino forblive konkurrencedygtig, hvis brugerne ikke skal falde fra. Amino leverer en rigtig fed service lige nu -- både gennem sit forum, sine børser, blogs mv. Men tingene udvikler sig konstant. Hvis Aminos servere fortsætter med at være så langsomme, som de er, og hvis søgemaskineoptimeringen ikke er i orden, så kan det være, at brugerne falder fra i længden. Bevares, servernes hastighed og SEO er måske ikke de vigtigste konkurrenceparametre. men hvem ved om et halvt år, når en Amino-klon kommer på markedet med samme grundlag, men med et bedre grundlag og endnu federe funktioner?
Det er her, Retention Management kommer ind i billedet. Jeg synes, at Amino burde tænke anderledes, når det kommer til brugen af deres ressourcer for at fastholde deres brugere. Der er blevet igangsat mange nye initiativer som de førnævnte børser og brugerblogs. Det er nye initiativer, som tænkes at skulle forbedre brugeroplevelsen på Amino. Det er også fint nok, men når fundamentet ikke er i orden, så er der i fremtiden ingen grund til at udvikle denne form for nye features. Grundlaget skal i orden først. Det er her, jeg tænker, at Amino vil kunne fastholde flere brugere, hvis de fik ordnet de basale problemer.
Man kunne sætte sig ned og lave mange analyser på, om jeg har ret. Det vil nok være unødvendigt og spild af tid, men det er i hvert fald vigtigt at overveje, om man vil have en ny revisorbørs eller ordnet de basale problemer, næste gang man hyrer et hold programmører.
Mht. det beløb som Amino har kostet, så lyder det stadig vildt for mig -- men okay. Det er en fed side, og jeg er glad for, at der er så mange glade, friske og hurtigtsvarende brugere herinde. 