Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bange for succes.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 469
Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Har en ide til en webshop, og overvejer at starte den op stille og roligt i fritiden. Har for nogle år siden haft en webshop, der dog døde ud, pga problemer med at få de varer jeg ville have. Det forventer jeg dog ikke vil blive et problem her. Men jeg er simpelthen bange for det alt for hurtigt bliver en succes... Nogle der kender den følelse? Altså er jeg bare alt for optimistisk?

Men det er i mine øjne bare et så oplagt domæne til salg af netop de produkter at jeg virkelig ikke fatter det ikke allerede er taget. Og ser stort potientale. Men som sagt også bange for at få for stor succes... Nogle fif blandt alle supereksperter der er hende?

 

MVH
Hans

Fra Farum
Tilmeldt 9. Dec 06
Indlæg ialt: 1044
Skrevet kl. 17:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

At være bange for succes tror jeg er et mere almindeligt problem end man umiddelbart regner med, men hvis du forsøger at være 2 skridt længere fremme end din angst så skal du nok klare successen Big Smile

Skriv ned hvad det er du frygter og forsøg at finde løsninger før du når dertil. Hvad er det præcis du frygter når du siger succes? Hvor er det præcis at dine udfordringer kommer? Er det :

Tiden, distributionen, økonomien, væksten, webshoppen, pr, markedsføring eller....?

Optimismen og håbet er der ingen der kan tage fra os, medmindre vi giver dem lov - sørg dog hele tiden for at være realistisk i din optimisme, og går tingene ikke som du regner med, så find ud af hvorfor og fortsæt derfra

Held og lykke med ideen, jeg glæder mig til at høre mere og se webshop. Og hvis du ikke allerede har købt domænet så skynd dig og gør det.

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 469
Skrevet kl. 17:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret

Jamen frygten består nok i at jeg måske efter en uge pludselig har 50 bestillinger på en dag. Og hvordan vil jeg så kunne klare det? Hvordan skal jeg få plads til det? Hvordan skal jeg finde kasser at sende så meget i? Og hvad hvis det pludselig bliver 300. Men på den anden side, hvilke webshops er startet med så stor succes.

Er der egentlig webshops der fra dag et starter ud med kæmpe lagrer og satser på flere hundrede daglige ordrer? Eller er alle startet i det små?

Sidst jeg havde en webshop havde jeg på det halve år maks 3-4 ordrer på en dag. Men det var også noget helt andet. Kan jo egentlig godt sige hvad det var :) Det var sportsmerchandise, gik efter at have andet end trøjer, som var alle steder. Men der var desværre ikke den store vilje blandt klubber til at handle med mig. De danske ville nøjes med deres egne shops, og fra England var det utrolig svært at få kontakt. Fik dog Liverpool, og kunne købe produkter fra dem, Især krus var det der blev solgt mest af, og det var endda lige det år de vandt Champions League, ikke så ringe endda:) Men en klub alene gjorde det ikke. Så det døde ud.

Det her er et produkt som alle har i hjemmet, som er alle vegne, og som tiden går i mange mange forskellige versioner. Hmm. domænet er bestilt i dag. Dog kun dk.versionen i første omgang.

Men har dog ikke prøvet at regne på det. Om man kan få økonomi i det. Kunne være man skulle prøve at kontakte nogle leverandører og høre hvad priser de evt. kan byde en. osv.

Kunne selvfølgelig også være rart med en partner måske. Hmm ved ik lige.

MVH
Hans

Fra Farum
Tilmeldt 9. Dec 06
Indlæg ialt: 1044
Skrevet kl. 18:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Hans

Du er allerede på rette vej, for lige nu skal du blot planlægge opstart samt hvad du gør op til x antal forsendelser om dagen. Når det er klaret, begynder du at planlægge det videre forløb.

Nemlig hvad du gør når du kommer op på 50 eller 300 ordrer om dagen, planlæg det som en nødplan du hurtigt kan skfite til når du kommer så langt i processen men alligevel planlagt i detaljer så du ved præcis hvem du skal kontakte.

Medmindre man har  rigtig mange penge til indkøb, markedsføring osv er det nok de færreste webshops der starter op og forventer en kæmpe succes med det samme, men det er vigtigt at du har tænkt tingene igennem så du kan hive nødplanen frem efterhånden som du når flere og flere af dine mål, for succes kan faktisk vende sig til et nederlag som man knækker nakken på, hvis man ikke har forberedt sig bare en lille smule.

Succes burde være et fantastisk positivt ladet ord, men desværre følger der ofte misundelse med ordet succes, og derfor er succes  for amnge svær at takle - det er en af de ting jeg elsker ved Amino - Her er succes nemlig noget vi gerne må have og som vi alle bør arbejde på at få. Den lille forskel ligger blot i hvordan vi hver især opfatter ordet succes og hvordan vi opnår det vi ønsker.

Tænk over dine praktiske udfordringer, og skriv løsningerne på dem ned.

På Amino kan du sagtens finde svar på rigtig meget, søg på forskellige søgeord og gå i gang med at find løsningerne

 

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 469
Skrevet kl. 18:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, du har selvfølgelig ret. Enhver udfordring kan klares med planlægning :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)