Jeg startede som avisbud

 og på de her kanter regner det. God tur og velkommen tilbage til teenageårerne .

Ellers en rigtig god idé at inddrage datteren i arbejdet og go'' bedring til hende.

Jeg kan godt huske de "gode gamle dage", men min tid som avisebud er bestemt ikke på listen over højtider. Det var røvsygt, dårligt betalt og man blev behandlet ad helvedes til. Mit næste job, som flaskedreng i en lokal Irma, var langt bedre - mere ordnede arbejdsforhold, en bedre løn og så naturligvis det pæne Irma-arbejdstøj :)

 

Men derudover synes jeg det lyder som et godt projekt du har med din datter. Det er dog muligt du skal tage en faderlig snak med hende om, hvilket ansvar man sidder med, når man er chef for et bladdistributionsfirma - som det det datter nu skal til at lede. Ansvar er et tveægget sværd - det er fedt fordi det giver et sjovere job, mere inflydelse, bedre løn og prestige - men det er sur røv, når man f.eks. er syg og aviserne bare skal ud. Det kan man godt så småt begynde at lære når man er 14 :)

 

Det er iøvrigt sjovt, netop med sygdom, hvordan visse begivenheder som ved et magisk slag, kan få os til helt at stoppe med at blive syge. Min gamle far, der i mange år var viceskoleinspektør, undrede sig f.eks. altid over, at der aldrig var nogle lærere syge, den dag de skulle have klasser til eksamen. Ikke at det ikke er godt, men statistisk set burde en lære da på et eller andet tidspunkt blive syg under eksemen - men det skete bare ikke. Jeg har heller aldrig hørt om nogle der blev syge, og derfor ikke kunne møde op, til deres bryllup, deres barns dåb eller navngivning, deres mors begravelse og tilsvarende. Ting kan være så vigtige at personlig sygdom og lidelse træder helt i baggrunden.

 

Som iværksættere kender vi det alle godt. Nogle gange er der bare noget der skal afleveres - uanset om man så kaster blod op imens. For det meste skal arbejde da helst være sjovt, men ind imellem er der bare de her ting, som bare skal overstås.