Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

STORT ønske om hjælp

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Holstebro
Tilmeldt 26. Mar 08
Indlæg ialt: 124
Fra  Last Touch Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino brugere

Jeg er med mit firma Last Touch kommet i en rigtig træls situation. Og da jeg er erhvervsdrivende vil ingen forbrugerråd, forbrugerombudsmænd eller andre instanser hjælpe. Amino er nu mit sidste håb!

Jeg fik for nogle uger siden en ven til at oprette domænet www.lasttouch.eu. Kort tid efter modtog jeg en mail fra EU Company Directory. Se vedhæftet fil 1 nedenfor.

Jeg spurgte min ven, som til dagligt beskæftiger sig med domæneoprettelse, om det var noget jeg skulle udfylde i forbindelse med lasttouch.eu oprettelsen eller om det var SPAM. Han var sikker på det var noget jeg skulle udfylde og sende afsted. Som sagt så gjort. Jeg udfyldte og underskrev dokumentet og sendte det til firmaets adresse i Holland. Se vedhæftet fil 2 nedenfor.

I går modtog jeg så en regning på Euro 995,- for oprettelse i EU Company Directory. Se vedhæftet fil 3 nedenfor. Oprettelse af et eu domæne koster 500 kr. så det er altså ikke et firma, som har forbindelse til denne domænerigestrering, men sikkert et fup-firma, som har set jeg registrerede eu domænet og ville udnytte min uvidenhed til at tjene gode penge.

Nu er problemet altså at jeg har skrevet under på et blive oprettet i EU Company Directory og give Euro 995,- hvilket jeg ingen interesse har i. Faktisk så er Euro 995,- ret mange penge for et helt nystartet firma som os.

Som sagt har jeg taget kontakt til forskellige offentlige instanser, men de afviser at hjælpe, da det er en tvist imellem to forretningsdrivende. Derfor håber jeg nu virkelig der findes nogle kloge folk herinde som kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre.

På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen
Mogens Møller
Last Touch


Vedhæftede dokumenter:

1. Oprindelig mail fra EU Company Directory

2. Kontrakt jeg har underskrevet

2.2 Kontrakt - det med småt

3. Regning jeg netop har modtaget

4. Betingelser som fulgte med regningen

5. DVD som også fulgte med regningen

Tilmeldt 16. Sep 08
Indlæg ialt: 392
Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :

hej last touch det der kan simpelthen ikke være rigtigt at du bliver bonget for 995.- for at få din adresse i et ikke eksisterende kartotek

prøv evt at læse lidt på denne side http://www.annoncehajer.dk/retningslinier.htm

der står endda et punkt der kan hjælpe dig og jeg citerer:

"Aftaleloven
Man er ikke bundet af en aftale med en annoncehaj, hvis annoncehajen har formået virksomheden til at sige ja ved at snyde, vildlede eller på anden vis gennem svig har snydt virksomheden. Det samme gælder, hvis der i øvrigt forelå omstændigheder omkring aftalens indgåelse, som strider imod almindelig hæderlighed. Disse regler fremgår af aftalelovens §§ 30 og 33."

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg får mange af denne type mails, og jeg har altid undret mig over, hvad fidusen var.. det kan jeg se nu!

Fidusen er et ordspil mellem begreberne "update" og "insertion". Hvis man nærlæser den oprindelige mail, ser man, at de spørger, om du vil have dit firma "inserted" i databasen. Nedenunder skriver de, at "update" er gratis.

Samme skelnen laver de meget smart på kontrakten, hvor det faktisk også står, men hvor man virkelig skal nærlæse det med småt. En smart fidus, som de sikkert tjener mange penge på, da de fleste nok bare betaler for at undgå sagsanlæg.

Spørgsmålet er, om man uden videre kan kalde det snyd. Du bliver jo oprettet i deres register, og du modtager jo en DVD med adresser på andre firmaer (adresser som de naturligvis har stjålet eller købt af noget andre, der har stjålet dem).

Som erhvervsdrivende er du ikke omfattet af nogen form for beskyttelse, når du indgår en aftale, så den er som udgangspunkt gældende. Spørgsmålet er dog, hvilke regler, der skal anvendes, når det er en aftale med et udenlandsk firma. I kontrakten skriver du under på, at tvister skal afgøres i firmaets hjemland. Om de kan gøre det gældende i praksis aner jeg dog ikke?!

Jeg tror du skal have fat i en jurist med forstand på international aftaleret. Der findes en hjemmeside, hvis navn jeg ikke kan huske, hvor man kan stille spørgsmål, som bliver besvaret af advokater....?! Måske kan nogen andre hjælpe her...?

 

Fra Holstebro
Tilmeldt 26. Mar 08
Indlæg ialt: 124
Fra  Last Touch Skrevet kl. 10:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres hjælp og feedback begge to.

Jeg har sendt firmaet et anbefalet brev og en mail med identisk indhold, hvor jeg gør det klart, at deres kontrakt ikke kan være lovlig jvf. deres skjulte og luskede informationer. Og at de ikke længere skal kontakte mig.

Erfaringer fra andre personer med netop dette firma siger, at det er den bedste metode. De vil sikkert skrive tilbage og måske endda true med retsager, men aldrig gøre alvor af det.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)