Hej Aminoer Jeg står i den lidt specielle situation, at jeg har købt og overtaget et koncept af en anden, inkl leverandørkontakter, lagerkontaker osv. For så vidt ikke noget underligt i det. Det lidt specielle er derimod, at jeg har modtaget et opkald fra en person, der har købt akkurat samme koncept med samme kontakter AF SAMME PERSON. I løbet af opkaldet fik jeg forklaret, at der desuden er MINIMUM to andre personer, der har købt samme koncept, således at vi i alt er fire forskellige virksomheder, der har købt AKKURAT samme koncept (hvis man ser bort fra forskellige domænenavne) af denne person. Det vil med andre ord sige, at det koncept, jeg gik udfra nu var mit, og kun mit, også tilhører mindst 3 andre. Det må jeg indrømme at jeg er blevet ret harm over. Jeg blev på intet tidspunkt af sælger gjort opmærksom på, at dette koncept skulle sælges til flere personer før mig, og at det allerede var blevet solgt til andre inden. Havde jeg vidst dette kunne jeg aldrig have drømt om at købe dette koncept, simpelthen af respekt for den/dem, der havde købt det før mig. Derudover mindskes mulighederne i konceptet jo også drastisk, når der er (mindst) fire om at dele kagen. Jeg synes det er moralsk forkasteligt at skumme fløden på denne måde, og jeg er træt af, at de kontakter, som jeg har betalt penge for at få, også er blevet solgt videre til andre efterflg. Jeg mener at sælger i det mindste kunne have spillet med åbne kort og forklaret, at konceptet ville blive solgt til flere personer, således at man vidste hvad man gik ind til. Desværre har sælger formentlig kun haft ussel mammon i tankerne, og skidt højt og flot på sine købere. Sælger havde desuden lovet mig at sende sine kundekontakter til mig efterflg, så der var adgang til potentielle købere, men det er heller aldrig sket. Man kan så tvivle på, hvorvidt sælger overhovedet har haft kundekontakter, og om sælgers firma nogensinde var aktivt, selvom sælger godtnok hævder dette. Jeg er nu interesseret i at vide, om sælger har foretaget sig noget, der er direkte ulovligt? Jeg kan ikke lige selv gennemskue hvad det skulle være, men det kunne være, at en eller flere herinde fra kendte lidt mere til dette område, og derfor kunne svare på, hvorvidt sælgers handlinger er ulovlige eller ej, eller om der er andet, man vil kunne hænge vedkommende op på. Alle kommentarer, indskyninger, spørgsmål osv er meget velkomne.
Med venlig hilsen Thomas (Jeg har fra start af valgt ikke at komme nærmere ind på, hvem sælger er, hvem de andre købere er osv., da jeg mener det er sagen uvedkommende, i hvert fald til at starte med. Jeg er dog parat til at omtale sælger ved navn, hvis det skulle blive en nødvendighed, således at andre Aminoer ikke skulle løbe ind i samme kedelige oplevelse, som jeg har haft. Jeg kan fortælle at kontakten mellem sælger og jeg blev skabt her på Amino, og at sælger har en aktiv Amino-bruger, så derfor synes jeg at det har ekstra relevans at få denne sag op netop på dette forum.)
|
Er det noget der er blevet købt igennem aminos virksomhedsbørs ? så vil jeg ihvertifald gerne vide hvem det er så jeg ikke tror jeg køber noget som kun jeg har