I en anden tråd herinde på Amino er overfladen omkring betydningen af påklædning blevet ridset op. Jeg har så valgt at lave denne tråd som en fortsættelse, da jeg faktisk syntes det er ret interessant hvad ens påklædning betyder for de signaler derigennem man sender til kunder og samarbejdspartnere. Jeg arbejder, som de fleste herinde ved, i den grafiske branche. Men jeg er nok også lidt atypisk hvad angår min påklædning. Umidlbart falder jeg uden for den stereotypiske kreative person med skateboard/rulleskøjter, grønt hår og en påklædning der mistænkeligt kunne stamme fra en UFF-container. Min påklædning er mere i retningen af skjorte/slips/sweater. Jeg har en samling af slips som efterhånden er ret omfattende og jeg går meget med dem. Det er dog ikke de klassiske "TV-vært/politikker"-slips, men derimod farvestrålende og kreative slips. Sjovt nok er disse også ofte dyrere end de normale slips - og så er de også sværere at få fat i, da kedelige slips helt klart er markedsdominerende. Men generelt er skjorte/slips/jakke ikke en påklædning som man forbinder med en kreativ person, og det er da også sket at folk har "fejl-placeret" mig på grund af dette. Men omvendt, så sker det da også at mine skaters, cowboybukser, sweater og et-hjulede kommer en tur på kundebesøg. Umidlbart, så vejer jeg ofte mit tøjvalg ud fra hvilke kunder jeg skal til. Nogle kunder vil jeg aldrig dukke op til i skjorte/slips da jeg ved at det øjeblikkeligt vil fremmedgøre mig, hvorimod der er andre steder hvor jeg på forhånd ved at jeg dårligt vil kunne komme inden for døren, hvis jeg dukkede op i en mere kreativ påklædning. Men hvad er Jeres overvejelser omkring påklædning ved kundebesøg? Er det noget I decideret tænker over og tager højde for? Har I måske ligefrem prøvet at have noget tøj på, hvor I efterfølgende har haft en klam fornemmelse af at det måske ikke lige helt var den rigtige påklædning på det rigtige tidspunkt? Eller har I det mere a-la "de må tage mig som jeg er"? |
Hej Jesper.
Er det ikke her jeg skal springe til med lidt hjælpsomhed?
Det er jo lige mit "fag".
med venlig hilsen
Charlotte