Alle links er gode links (næsten) og et ekstra link fra et site - på et godt og relevant sted, er altid godt.
Men med mindre det ekstra link er på en mere prominent side - f.eks. forsiden, end det første link, så betyder ekstra links fra samme domæne ikke så meget - normalt. For som med så mege andet indenfor SEO er der altid undtagelser - f.eks. i forbindelse med meget prominente websites. På et stort kendt PageRank 8 eller 9 site, der ville jeg godt gøre lidt ekstra, for at få et link mere :)
Jeg har ikke selv testet den direkte effekt af at have to links fra samme site, men har læst mig til, at det skulle give en lille effekt. (og endnu mindre effekt ved 3. link etc.).
Men der er nogle årsager til, at jeg alligevel gerne vil gå efter flere links fra samme site:
Evt. direkte trafik, hvis linket er på et relevant site med mange besøgende.
Mulighed for forskellige ankertekster (igen, ikke testet af mig selv endnu, men rent intiutivt bør ankerteksten på link to have en positiv virkning, hvis linket har en effekt).
Page rank/google juice. Page rank beregnes i udgangspunktet pr. side, ikke pr. site. To links bør betyde lidt større effekt. (Nej, jeg er ikke sikker på, at Google ikke har taget højde for dette og indført justeringer mod det, men det er forsøget værd).
Større sandsynlighed for at man bliver ved med at have et link på en indekseret side, hvis det er et mindre site, man får links fra. (Her kan gamle sider på en blog, gamle forumindlæg m.m. falde ud af indekset hen ad vejen).
Spille på to heste i forhold til relevans/vægt af side. Hvis den ene af siderne er bedre linket internt eller får flere eksterne links, har man flere muligheder for at have et link liggende på en god side på sitet.
Hvor store disse effekter er, er uvist for de fleste parametre. Derfor kan det også være svært at vurdere, hvor meget arbejde man skal lægge i at jagte link nummer to.
Så har jeg vist med alle tænkelige forbehold beskrevet tankerne bag, hvorfor jeg gerne vil have link nr. 2.
Lad os nu sige at jeg opretter et link med teksten "hulemand" til George Bush'es hjemmeside. Med et slag vil hans side få 1000+ identiske links med samme tekst fra forskellige sider på Amino.dk. Hvad vil det betyde for GB's hjemmesides muligheder for at ranke på hulemand?
Det vil helt sikkert ranke bedre end hvis det kun havde været et link, og helt sikkert dårligere end hvis jeg havde skaffet 1 link fra 1000 forskellige domæner.
Mit bud der at hvis det første link er 1 enhed værd, så er værdien af link nummer:
2: = 1/2 enhed værd
3: = 1/3 enhed værd
4: = 1/4 enhed værd osv.
Lad være med at gå op i de konkrete tal som om link nummer 2 kun skulle have været 1/3 enhed værd. Det væsentlige er at værdien af at tilføje et ekstra link hele tiden falder. Det er vel at mærke kun en hypotese, men det giver god mening at 1000 links tæller mere end et.
Da linkets ankertekst ofte er alfa og omega for den værdi et link giver, så kan 1000 links fra samme site med forskellig ankertekst være meget værdifuldt.