Jeg ved godt at det er et emne som har været oppe og vende før, men hvor er vi bare blevet selvegoistiske.
Dette er bare et par enkelte eksempler fra min dagligdag i denne uge:
- Et pakkebud kommer slæbende med favnen fyldt med pakker og skal ind på apoteket. En kvinde maser sig ind foran ham imens han forsøger at ballancere alle pakkerne på én arm for at kunne åbne døren. Han tror så at hun vil holde døren, men det gør hun ikke - hun vender sig dog om og kigger direkte på ham - og slipper så døren lige i hovedet på ham hvorefter han taber alle pakkerne. Hendes eneste reaktion var et højlydt "Tsk..." og et træk på skuldrene.
- En cykelist er bliver ramt af en bil på Kongevejen hvor bilen forsøger at svinge til højre ind af en sidevej og derved krydser cykelstien hvor der altså kommer en cykel kørende. Cykelisten ryger i asfalten og er endnu ikke kommer op og stå. Det første som billisten gør er at stige ud af bilen og tage cyklen som ligger på kofangeren og stille den op af et træ. Da bilisten så har stået og kigget lidt på cykelisten er det først at vedkommende begynder at hjælpe.
Og så toppen af narehatte som jeg mødte i går: - Jeg står oppe hos vores lokale slagter. Foran mig i køen står to unge håndværkere og venter på at blive eksperet efter en anden kunde. Ind af døren kommer så "brølehovedet" som jeg herved har døbt ham. Han står og venter og da der så bliver spurgt "hvis tur er det?" så springer han frem og brøler "Ja, så er det vidst mig". De to håndværkere kigger på ham og efterfølgende på hinanden med løftede øjenbryn men ingen siger noget. Han skal så bestille et mindre arsenal af smørebrød og den kvindelige ekspedient begynder at folde papkasser til at lægge smørebrødet i. En anden ekspedient begynder så at ekspedere de to håndværkere. Den ene af dem bestiller bl.a. et stykke med rejesalat. 2 sekunder efter bestiller brølehovedet så 3 stykker rejesalat. Den kvindelige ekpedient kigger ned i køledisken og konstaterer at der kun er 3 stykker og at det ene stykke allerede var bestilt af håndværkere, så ergo kunne brølehovedet kun få 2 stykker. Nu er det så at brølehovedet kammer helt over og brøler "Så må du sku få fingeren ud og se at komme ud over stepperne !!!" lige op i ansigtet på hende. Den ene af håndværkerne siger så at han lige skal tage at slappe af, hvorefter det kører op i en "hvad fanden siger du til mig?" - "Det hørte du godt" -diskussion. Efter den endte diskussion og brølehovedet har fået sine smørebrød, så kræver han sørme også at få dem på kredit da de er til en virksomhed..... Hold kæft en narrehat.
Til ovenstående scenarier kommer så mine daglige oplevelser af hvor sindsygt og egoistiskt vi opfører os når vi sidder bag rattet. Det er helt ufatteligt tåbelige ting man kan blive vidne til på de danske veje. Folk kører med hovedet under armen, stopper op og går ud og truer den forankørende med tæsk fordi vedkommende signalerede, at personen godt måtte holde lidt afstand i stedet for at køre kofanger mod kofanger.
Min egen personlige teori er at den tidligere økonomiske optur har haft den "birvirkning" at vi er blevet så snævertsynede at vi ikke kan se ud over vores egen næsetip. Det er nok også derfor sådan noget som kundeservice er et sjældent syn og mange steder noget som er fuldstændigt uopnåeligt.
Men mon så ikke den nuværende nedtur så kan rette lidt op på tingene? Jeg håber i alle fald at vi begynder at behandle hinanden lidt bedre, for lige pt. er det godtnok ved at gå op i en spids... .