Vi blev ringet op af en annoncehaj - denne gang fra 'Nationalregistret' Det sker sgu efterhånden ret tit. Denne gang valgte jeg at benytte en lidt morsom metode, som Mikke deMib Svendsen fortalte om, vist nok i en tråd på Amino. Forløbet var nogenlunde således Opringning fra Nationalregistret (NR) Modtager - undertegnede, NowiDan Marketing (NDM) Som sædvanligt benyttes ufine metoder, med megen baggrundsstøj for at stresse modtageren. NR: Goddag det er Nationalregistret, vi ringer fordi det er tid til at forny Deres abonnement. NDW: Nå, jeg har helt sikkert ikke noget abonnement hos Nationalregistret. NR: Jamen er det ikke Nowi Design? NDM: Nej, vi hedder nu NowiDan Marketing. Jeg skal sige med det samme, vi tager dkk 500,- for en uforbeholden salgsaftale. NR: Var? Bare for at tale om, at I har haft abonnement hos os i et år nu. NDM: Vi aldrig haft aftaler med Nationalregistret og JA vi tager ddk 500,- for en uforbeholden salgsaftale. Må jeg bede om jeres adresse? NR: Hvorfor det? Hvad vil du med vores adresse? NDM: Jeg skal vide, hvor fakturaen skal sendes hen! NR: Jamen jeg skal bare vide om..... NDM: Er vi i gang med en salgsamtale NU? NR: Nej jeg vil bare høre om I vil forny jeres abonnement. NDM: Vi har aldrig haft noget abonnement hos jer. Hvad er dit navn? NR: Anders Madsen. NDM: Det er bare til fakturaen. Da vi er i gang med en salgssamtale, bliver du fakturaret nu. NR: Nej det er vi ikke. Jeg sletter jer fra registret nu. NDM: OK - gør du bare det. Jamen så farvel. NR: Farvel. Man må sige, annoncehajen fortrød sit forehavende her :-) Effektiv og enkelt metode. Det er jo som bekendt ikke første gang - og sikkert ikke sidste gang jeg bliver ringet op af disse fuskere. Jeg er træt af dem - mest af alt synes jeg dog det er synd for de iværksættere, der desværre er faldet for sådanne samvittighedsløse metoder. |

Eksemplarisk smuk historie! Vil helt sikkert benytte mig af samme fremgangsmåde fremover - det er jo grænsende til genialt!
Godt gået!
Fuld front mod telemarketing svindlere!
