Her er et par små kommentarer efter et par minutter på jeres side.
Først, synes jeg at I skal fjerne de direkte links til producenterne via deres logoer på produktoversigterne. Klikker jeg på "Miele"-delen af en Miele S4211 i oversigten, forsvinder mit fokus fra jeres side. Godt nok lukker linket op i et nyt vindue, men det er stadigvæk en distraktion, som kan få jeres besøgende væk fra deres oprindelige formål, nemlig at købe varer på jeres side.
Mht. forsiden, har I så mulighed for at gøre produktnavnet klikbart på de fremhævede produkter. Jeg søgte naturligt derop, da jeg ville læse nærmere på en af varerne. Kun for at konstatere, at det kun var billedet og den lille "mere info"-tekst, der var klikbare.
Syntes helt klart at I skal arbejde lidt mere med den store kasse i midten - fx ville jeg bytte prisen med illustrationen og gøre illustrationen mindst dobbelt så stor - så kunden kan se hvad man køber, båndet med tilbud er også for lille.
Jeg ville flytte "søg", "Nyhedsbrev" og "Betaling" over til højre så der kan blve mere luft til alle punkter i venstre side.
Endelig ville jeg gøre "GRATIS LEVERING" mere tydelig...det er jo ret vigtigt!!
Håber du forstår hvad jeg mener....ellers skriv/ring!
Tak for din gode kritik af vores side! Den kan vi virkelig bruge til noget! Det med Miele mærket ved S 4212 er godt set, det skal vi have rettet.
Det du siger med
Frank Hellerup Madsen:
Mht. forsiden, har I så mulighed for at gøre produktnavnet klikbart på de fremhævede produkter. Jeg søgte naturligt derop, da jeg ville læse nærmere på en af varerne. Kun for at konstatere, at det kun var billedet og den lille "mere info"-tekst, der var klikbare.
Ellers en lækker opsat shop.
Vil du uddybe dette? Altså at hele det stykke der hedder Miele S 4212 skal være ren tekst (ikke noget Miele logo) og så at man kan klikke på hele teksten? Er det sådan? Uddyb venligst.
Header/logo er for lille . der mangler noget identitet over det
1. Logo er for lille - Hvor meget større synes du vi skal lave WA - WhiteAway.com logoet?
2. Noget med identitet - skulle det være en velkommen tekst med 3 gode grunde og så et billede af en af os fra virksomheden? Vi har netop snakket om det med personligheden på www.WhiteAway.Com - så her er vi meget åbne for forslag!
Tak for din mail. Igen nogle rigtig gode inputs! Jeg er imponeret over jer herinde på Amino - lækkert med noget feedback!
Det du nævner med at bytte prisen og illustrationen lyder jo faktisk godt - god pointe du har.
Det du skriver med GRATIS LEVERING det er en vigtig ting for os - jeg synes at frimærket øverst i højre hjørne gør det tydeligt nok - det synes du ikke? Har du en ide til hvordan dette kunne gøres bedre på www.WhiteAway.Com?
Syntes det er for smalt. Det må helst ikke være højere, men man bliver lidt i tvivl om det er et loge der ude i venstre side eller det bare er noget grafik. Jeg ville gerne se noget der var lidt bredede og nemmer at genkende, så man husker designet.
Når jeg siger "identitet" mener jeg genkendelighed. Så du brænder navnet fast i min hukommelse via dit logo/design
Alternativt få flyttet teksten ud på højre side af grafikken og gør det større. Så vil det binde grafikken mere sammen tror jeg. Jeg er ikke god til det grafiske, jeg syntes bare i dette tilfælde det var lidt skævt
OK, så misforstod jeg dig mht. det med identitet. Min tanke er at blive mere personlig - at vi ikke blot er nogle e-mails, men er rigtig mennesker bag tasterne. Tror tit kunder kan være i tvivl om dette.
Jeg synes du har en vigtig sag, i det du siger med genkendelighed. Jeg synes det er virkelig svært at konkretisere tingene. Teori er let at snakke om på hjemmesider, men noget helt konkret synes jeg er meget vanskeligt når vi sidder med "skovlen i jorden".
Kan du prøve at gøre dine tanker mere konkrete - hvad kunne vi konkret gøre, for at gøre det bedre? Sagt på en anden måde - hvad kan vi gøre, for at DU husker www.WhiteAway.Com fremover - og kommer i tanke om det om 2 år, når du skal have skiftet vaskemaskine? Det er jo det vi vil. Skulle vi evt. have et slogan oppe i toppen?
Vil du uddybe dette? Altså at hele det stykke der hedder Miele S 4212 skal være ren tekst (ikke noget Miele logo) og så at man kan klikke på hele teksten? Er det sådan? Uddyb venligst.
Hej igen,
Når jeg normalt bevæger mig rundt på sider med produktlister, klikker jeg altid på produktets overskrift for at komme videre. Det kunne jeg ikke i den store fokusannonce på forsiden. Derfor var mit råd at gøre hele overskriften klikbar. Om det er med eller uden Miele logo, er mindre vigtigt, som jeg ser det.