Så er MediaMouse blevet motorløbs-sponsor
Dette er Sara Rasmussen. Hun er 14 år og har kørt Gokart i de sidste 2 år.
![]() Hendes familie bor tæt på hvor jeg selv bor i Allerød, og de sidste sommere har en typisk søndag formiddag på gået at hendes far har stået og gjort karten klar imens jeg har stået og proppet min bil med modelfly.
Vi faldt så logisk nok i snak med hinanden og han fortalte om hans datter som kørte kart.
For et par måneder siden tog han så fat i mig og spurgte om MediaMouse kunne være interesserede i at hjælpe Sara, da hun godt ville noget mere med sin fritidsinteresse og ud og køre deciderede mesterskabet. Men det er absolut ikke billigt, da det både koster for leje af bane til træning, medlemsskab, reservedele til bilen, dæk, brændstof plus selve det at stille op til løbene.
Vi er derfor nu blevet sponsor af Sara
Og hun er godtnok en pige med ben i næsen. Kort efter dette billede blev taget, var hun ude og prøvekøre en ny motor på sin kart. Da hun kommer ned af langsiden i høj fart (og der er altså virkelig smæk på) og begynder at dreje for at lægge sig ind i svinget, så knækker bolten som holder rattet! Hun når lige at bremse så karten ryger sidelæns, i stedet for frontalt, ind i dækbarrieren. Sara og karten skete der mirakuløst intet med - på trods af at hele barrieren blev flyttet 1 meter baglæns... Hun var noget rystet og havde ondt i hele kroppen, men hun var stadig helt tændt på at køre løb på lørdag, selvom hendes far var lidt mere usikker på om det var en smart idé
SÅ - Hvis I ikke har andet at lave på lørdag, så kører hun i Sjællandsmesterskabet på lørdag (d. 29 april) fra kl. 12. Løbet bliver kørt på hendes hjemmebane på kraftværksvej på Amager (KBH Gokart-center).
Hvis I generelt skulle være interesserede at opleve Gokart-sporten, så træner Sara hver mandag og onsdag imellem 16 og 18 på Amager. Hun kører med nummer 73 - ellers så kig blot efter MediaMouse''s lyserøde mus
/Jesper
www.MediaMouse.dk - alt i grafisk kreation & produktion jesper snabelA mediamouse.dk |
Tillykke med dit sponsorat! :-) Det er altid skønt når et ungt talent som ånder og lever for en solo sportsgren kan få god økonomisk opbakning. :-) nu må vi håbe at du får noget reklame tilbage for dit sponsorat.. vi krydser fingre for at hun vinder en masse løb!
Pøj pøj med løbene i denne sæson! ![]()