Nogen af jer som ved hvordan man tjekker bilens tilstand mht til syn osv ?
For en ambulance er det vel nogle af de samme ting du skal se efter som alle andre ældre biler. Du skal overveje hvor mange kilometer den har kørt, og om motoren bruger meget olie - det tyder nemlig på at den er slidt. Det er også vigtigt at bilen ikke er rusten i de bærende dele, den slags tager meget lang tid at lave og bliver derfor dyrt hvis du ikke kan selv. Så er der de andre almindelige sikkerhedsmæssige ting som er vigtige : ikke for meget ratslør, nyere bremseskiver og klodser, ensartet slid af dæk, intet oliespil. Hvis bilen har mærkelige vibrationer/lyde eller trækker til den ene side ved acceleration/bremsning er det som regel også en skidt ting.
Af ting der er specielle for en ambulance kan jeg kun komme i tanke om diverse ikke standard svejsninger der er lavet under ombygningen til ambulance. Alt andet lige må man forvente der ikke er lagt lige så mange ingeniør-timer i at sikre sådan en specialudgave mod f.eks. rust og spændinger. Det behøver dog ikke være noget problem, men i sådan en ældre årgang var det noget jeg ville kigge nærmere på.
Husk også Kasper, at du skal være fyldt 21 for at kunne tage erhvervskort som SKAL haves hvis du kører med det formål der hedder "erhvervsmæssig personbefordring" som netop er transport med mennesker... jeg har det fra min tid hvor jeg kørte Taxa sidste år, og tro mig, de slår hårdt ned på den slags... Min far er kørelærer, jeg kender regler og smuthuller, men lad være med at tro du kan slippe udenom!! De sidste man ønsker at blive uvenner med er politiet... ;-) Bare et godt råd...