Bliv gratis medlem
|
Jeg har noget jeg gerne vil ha'' lavet om på, se-nr. beviset, det kan godt blive meget omfattende, jeg skulle ha ændret addressen på firmaet og på min privat add. Det kan man ikke bare lige gøre, man skal sende beviset frem og tilbage for hver ting der skal ændres og det kan godt blive rimeligt belastende.. for det gælder også hvis man har fået nyt tlf. nr. eller andet, jeg tænker at når de alligevel sidder med papiret og computeren så kan de vel lige så godt rette det hele på en gang.... Det gik helt galt da jeg skulle flytte tilbage til kbh. efter jeg havde haft en forretning i Sønderborg.. der troede jeg at jeg var rigtig smart og havde gennemskuet systemet... For jeg ville lukke mit daværende se-nr. og få et nyt, så jeg sendte to breve, det ene hvor jeg lukkede butikken og et andet hvor jeg åbnede en anden butik, med den nye add. og alt, men af en eller anden grund var min add. og så videre den samme som i den gamle butik selvom jeg havde udfyldt en ny anmeldelse, det er jo ikke særligt kvikt, så nu har jeg givet op og gidder ikke at gøre mere ved det... Den anden grund til at jeg ville ha'' et nyt se-nr. var så jeg ikke skulle køre videre med regnskabet fra den gamle butik Tænkte at det var nemmere både for mig og Told&skat. men det kan man ikke, det skal lige siges at begge butikker er og har været enkeltmandsvirksomheder. men det er da lidt ærgeligt for så skal jeg have det gamle regnskab med over i min nye butik selvom det er to forskellige ting jeg laver, det er da ikke særlig praktiskt, det er noget jeg har tænkt meget over |
Jeg synes generelt det er unødig omstændeligt at stifte et aps.
For mig skete det igennem en advokat i år 2000. Han havde et par stykker liggende i skuffen. Ellers tager det flere måneder, har jeg hørt.
Jeg skulle alligevel indberette adskillige gange til forskellige myndigheder (Told skat, Erhvervs- og selskabsstyrelsen). Da det viste sig at jeg havde glemt en af indberetningerne, modtog førnævnte advokat post fra en kunde, der havde fundet ham i cvr. registret, og fundet aps'ets hjemadresse.
Mine tanker var ikke lige på de rette offentlige myndigheder, men på min spæde forretning.
Ingen vil betegne disse administrative manøvre som uoverstigelige barrierer for den selvstændige, men burde det egentlig ikke være tilstrækkeligt, at indberette stiftelsesdokumenterne, momsregistrering, etc. én gang hos én myndighed?
Normalt er det lønadministrationen der volder de største administrative byrder for erhvervsdrivende. Men her har ToldSkat for år tilbage lanceret "Letløn" som klarer paragrafferne digitalt, ved at man kan indberette/indbetale alle de bizarre sanktioner der igennem tiderne er påført lønindkomst.
Lad mig trække en enkelt en frem: "G-dage" handler ikke om kvindens underliv, men om at deltids medarbejdere skal kompenseres efter sære, ugennemskuelige regler.
Som regel stifter man bekendtskab med G-dagenes eksistens, når der dumper et brev ind fra den pågældendes fagforening. Det krævede for mit vedkommende det meste af en dags arbejde, og en efterbetaling på 7500 kroner, tak for det
Endnu et eksempel: "sygedagpenge", er pain-in-the-ass. Hvis virksomheden har medarbejdere med bopæl i 117 forskellige kommuner skal man indberette til de samme 117 forskellige kommuner. Burde det ikke igen bare ske hos én central myndighed, der så selv må bokse med det (det kunne sikkert få gang i en digital løsning!)
Men ellers mener jeg, at staten har taget det seriøst, at det skal være nemmere at være virksomhed, ved at satse benhårdt på digitale løsninger.
Når sandheden skal frem, så er de fleste virksomheder jo ret sløve til at tage de nye løsninger til sig. Det kunne spare samfundet for enorme summer, hvis virksomhederne ikke indsendte fejlbehæftede, håndskrevne blanketter til myndighederne. Fordi det tager oceaner af tid fra de offentlige sagsbehandlere at gennemlæse, returnere, og indtaste de ulæselige, fejlbehæftede blanketter. Måske ikke den ene fra din virksomhed, men fra de andre 500.000 blanketter der dumper ind.
De omkostninger burde gå til at gøre det endnu nemmere at være virksomhed i dagens Danmark.
Endelig skal nævnes en rigtig synder: hvorfor skal man bruge 15.000 om året på ekstern revision af sit aps, selv, hvis indtjeningen er ganske beskeden, som den jo ofte er de første år?
Kan det gavne andre end revisorerne?
Hvorfor skal alle retskafne, hårdtarbejdende aps-ejere betale for at staten kan kontrollere de få der fifler med regnskabet? Og hvor mange er det nu lige man fanger igennem den eksterne revision?
Jeg vil derfor tilslutte mig det voksende kor af pragmatikere der anbefaler at lempe kravet om ekstern revision for mindre virksomheder (omsætning under xx kroner.)I stedet kunne det overlades til bogholderen, der kun skal honoreres med en brøkdel af de kr. 15.000 som revisoren tager, men let kan lave et regnskab for den mindre virksomhed. Kontrollen kunne foregå ved stikprøver, som det allerede sker.
Jeg har hørt onde tunger tale om at det er revisorernes interesseorganisationer, der maler falske skræmmebilleder om et vilde vesten, hvis de ikke fortsat kan få lov til at pumpe mindre virksomheder for milliardbeløb hvert år. Men det er kun
Opret bruger