Du ved det måske ikke, men du lyder kraftigt som om du er fortaler for et sole registry med en anden forvalter end DIFO. F.eks. staten (jeg tror ikke at du seriøst mener "regeringen", vel?).
dotDK's model reducerer lige nøjagtigt den mulighed for folkelig overvågning, som vi begge er tilhængere af. Og det er en klassisk diskussion: Er det fællesskabet eller markedet der skal regulere det her.
Nej jeg mente selvfølgelig staten og ikke regeringen, helt korrekt.
Men jeg , jeg syntes sole-registry er noget skidt, mest fordi at vi nu har set det elendige system som dk-hostmaster har opbygget. Det ligner jo fande noget af det jeg lavede i 1998 ... det er ikke gennemtænkt, hverken web-delen eller den rent organisatoriske del.
Med shared registry er der rent faktisk konkurrence og så kan vi måske endelig begynde at nyde noget af den service vi burde have haft de sidste 10 år!
Mikkel MC. Du skal ikke blot begynde at nyde service, du skal, så vidt jeg forstår, til selv at levere den, i forbindelse med din hosting. Hvordan har du tænkt dig at gøre det? Nu kan du jo ikke bare gå ind på DK-Hostmaster og vælge navneserver. Eller har jeg misforstået noget her?
Du har delvis ret, de fleste webudbydere vil typisk lave deres egen registrar service. Men det er jo ikke meget forskellige fra idag, vi har alle sammen navneservere og vi skal være godkendte registrars for at få lov at købe domæner hos dk-hostmaster.
Men f.eks. en virksomhed som gratisdns vil typisk også begynde at udbyde DK Domæner direkte, det betyder at vi kan starte 1 eller 2 virksomheder der på lige fod med f.eks. dk-hostmaster vil kunne sælge og vedligeholde domæner.
Og hvis ellers vi forstår at få banket et ordentligt setup op behøver det ikke koste ekstra, men igen det gør vi nok ikke.
Men ja ... vi vil få frihed til at "gøre det selv" hvis vi er utilfredse med vores udbydere.
Dernæst kan folk jo bare vælge fornuftigt fra starten af sådan at de ikke ender op hos en useriøs udbyder der tager deres site som gidsel.
Jeg stillede et spørgsmål: Hvordan vil du selv håndtere domænerne?
Ro på mester!!! Jeg har aldrig sagt at _jeg_ vil håndtere domænerne.
Men jeg ville nok starte med at lave et kontrolpanel med flere adgangsniveauer. Men vigtigst af at ét login, og alle domæner samlet under én account.
"Provider"-accounts kunne også være en god ide, så kunne jeg give en eller flere udbydere "Provider"-access til et givent domæne og dermed give dem lov til at udføre ændringer på domænet for mig. Det kan være DNS indstillinger eller slet og ret at ændre de autoritative navneservere sådan at al dns styringen ligger hos en bestemt provider.
Der skal selvfølgelig ikke være mulighed for at en provider kan lukke en bruger ude fra sit domæne, derimod skal det modsatte være ekstremt nemt.
Men hvis du nu tager og sammenligner et moderne kontrolpanel med dk-hostmasters systemer, så kan du skrive en liste over forskellene, disse forskelle var det første der ville blive ændret.
Som iværksætter har jeg ikke nødvendigvis den store tillid til statens apparat som ofte opleves som unødvendig "bøvlet".
Men jeg har dog aldrig set fidusen i at den grundlæggende infrastruktur i danmark skal styres af private firmaer.. Domæne administrationen i danmark fungere stort set upåklageligt. Og kører efter en model der tilgodeser "slutbruger" (firma/person)
Jeg kan på ingen måde se det skulle være en fordel at flytte magten over et domæne 100% over til et privat firma der kan håndtere det efter forgodtbefindende. Som Mikkel tidligere nævner kan det have store konsekvenser hvis det misbruges. Jeg har selv for en kunde oplevet hvor besværligt (umuligt) at få frigivet eller redelegeret et domæne håndtereret af en amerikansk udbyder. Vi opgav til sidst.
Muligvis har dk-hostmaster meget at lære i forhold til deres service overfor professionelle registratorer, men modellen de arbejder under er perfekt.
Uha - jeg gruer for hvad der sker hvis DotDK får magten.....Så kan der med stor sandsynlighed ske en masse uhensigtsmæssige ting med dit domæne - som det er nu kan der IKKE ske nogle uhensigtsmæssige ting.
Jeg forstår ikke hvorfor nogle mener det er god ide at nedlægge den nuværende model ? Hvem har fostret den tåbelige ide?
Shared registry er da ikke en katastrofe, størstedelen af verdens domæner bliver drevet efter denne model. Og hvordan tilgodeser den ikke slutbrugeren? Det er da lige netop det den gør, ved at skabe incitament blandt registratorerne til at gøre en ekstra indsats overfor slutbrugerne - de kan nu konkurrere på pris, service og value-adding services på .dk domæner i en stil de ikke tidligere har kunnet.
Problemet med at blive domænegidsel har dotDK & Afilias jo allerede stillet forslag mod at undgå, ved at foreslå en løsning med et klagesystem hvor man kan oprette en ticket hos dem og med få dages behandlingstid få flyttet sit domæne uanset om registratoren accepterer det eller ej. Jeg siger ikke nødvendigvis det er den perfekte løsning, men de har også oplyst at de er åbne for andre forslag hvis der skulle være nogen bedre model at køre efter.
Flyttes administrationen af .dk fra det offentlige og over til et 100% privat firma? Nej, administrationen flyttes over til et firma der er 100% ejet af en dansk forening (nøjagtig som foreningen DIFO der ejer DK Hostmaster) som du lige så vel som andre har mulighed for at få indflydelse på. Det er korrekt at den foreningsejede virksomhed så har en servicekontrakt med Afilias der er en kommerciel virksomhed, men det er jo ikke helt det samme.
Prisen? Jeg forstår ikke al den debat om prisen, om et domæne koster 36 eller 72 kr. kunne i mine øjne være et fedt i forhold til produktets egentlige værdi. dotDK har oplyst at de sænker priserne fra de nuværende 36 kr. til 32 kr., og der skal nok være nogen registratorer der vælger at sælge dem med meget lav profit (og måske nogen med ingen profit, for at lokke folk til deres øvrige ydelser). Måske ikke lige fra dag et, men det skal nok komme med tiden.
Det er korrekt at der med f.eks. .com er alt for mange problemer, men nu er alt altså ikke så sort og hvidt. Selvom man vælger shared registry som ved .com, kan man sagtens lære af deres fejl og konstruere et langt mere solidt setup og et bedre bagland end deres og dermed opnå en god løsning - også for slutbrugerne.
"Ved at skabe incitament blandt registratorerne til at gøre en ekstra indsats overfor slutbrugerne"
- hvordan bliver det bedre for slutbrugeren end den nuværende model? - på hvilke måder bliver det nemmere for registratorene at gøre det i forhold til nu?
Hvad er det der ikke fungere tilfredsstillende efter den nuværende model?
- Prisen? mon ikke det netop er muligheden for at pille ved prisen der gør det interessant for afilias at den nuværende model ændres? Hvis der sidder et kommercielt firma som tovholder bag dotdk - mon så ikke de vil gøre alt for at tjene penge? det skal de da !
Men du har ret - prisen spiller en mindre rolle sålænge den har nuværende niveau...men det kan jo ændre sig.
Jeg vil hellere beholde den nuværende model - end tage risikoen for at tingene ser helt anderledes ud om 10 år hvis det ryger på "pseudo-private" hænder - money talks - også for afilias. Hvad sker der hvis afilias går konkurs? Hvem overtager så?
Kort sagt: hvorfor skal man skifte fra et system der fungerer fint og ikke indebærer nogen risiko for at tingene kan komme ud af kontrol?