Bliv gratis medlem
|
Da jeg valgte at blive selvstændig erhversdrivende i 2001 og fortalte om mine planer til familien, fik jeg af min mor og bror at vide at jeg nærmest var idiot, når nu jeg havde mit "gode faste job". Det "gode faste job" bestod i en fastansættelse indenfor staten som kontorassistent med en løn på 16.000,- kroner om måneden før skat. Fremtidsudsigterne var overassistent til 18.000 før skat og i sidste ende hele 20.000 som kontorfuldmægtig efter 15-20 års ansættelse. Jeg var ikke helt hook på tanken, da jeg samtidig kunne lave de samme penge med 2 timers indsats på nettet hver dag. Desuden var jobbet som kontorassistent r..kedeligt. Kun min far, som var gammel smed og engang overvejede at blive smedemester, men fik kolde fødder pga en familie der skulle forsøges og en villa der skulle betales af på, bakkede mig op om min beslutning. Jeg boede billigt i en andelslejlighed til 2000,- om måneden, så jeg havde svært ved at se den store risiko i projektet.
Mine venner syntes det var "en modig beslutning" hvilket igen indikerer at man åbenbart er godt dum hvis man forsøger sig som selvstændig erhversdrivende.
Set i bakspejlet er jeg mere end lykkelig over at have "taget springet" dengang. Jobbet har været udfordrende og lønnen bedre. Sygedage kan tælles på få fingre. Havde jeg fulgt min familie/venners indstilling til tingene tror jeg, jeg ville være zombie idag.
Er der andre herinde fra der kender til denne situation? Jeg er da glad for at diverse tv kanaler begynder at fokusere på de gode/spændende/udfordrende sider ved at være selvstændig erhversdrivende. Men for små 5 år siden var det tilsyneladende = idioti at have disse tanker.
Jeg gyser iøvrigt over min "offentlig ansat" titel under mit brugernavn. Det kan du ikke være bekendt Martin |
Modstand fra familie/venner osv med planer om at starte som selvstændig
|
Du må skrive lidt mere, så skal du nok bliver opgraderet :-))) Dbh Martin |
|
hej Jeg læste i en tråd her på amino, at man aldrig skal spørge hos familie og venner omkring råd til opstart af eget firma, for som der stod, hvad har de af kompetancer for at rådgive dig i dit projekt? Det er kun fagfolk og til tider kun dygtige fagfolk, der kan se de muligheder dit projekt rummer, alt efter hvor omfattende dette måtte være.
De erfaringer jeg har er min egen famile, kan som reglen sammenlignes med, et stort suk og et ligegyldigt skuldertræk. Netop fordi de ikke har den fornødene viden, omkring projekter der kan føres ud i livet.
Men ...øhh.... har vi det som iværksætter spirrer? |
Venligst
René Buch
Jeg har aldrig spurgt om råd fra familien, selvom jeg er sikker på både min bror og min far er interreseret i mit arbejdsområde
Det eneste jeg var interreseret i på det givne tidspunkt var en accept af min nye levevej og et evt. skulderklap og opmuntring med "ja det lyder sgu da fedt - gå efter det" osv. I stedet skulle jeg lytte til hvor dumt det var at opgive et "godt" fast arbejde osv. Der må være andre med samme oplevelse? |
Ja jeg er igang. Er grænsen 100 før den ændrer sig? |
|
jeg har også søgt et rygklap og bare lidt forståelse for mit projekt. men har lært på den hårde måde dette skal man ikke gøre, første gang jeg fik et rygklap fra min familie, var fra min nu afdøde mormors nye kæreste (i en alder af 90), da han fik at vide jeg var selvtændig vognmand, med over 10 vogne på gaden, det var han vildt stolt af på mine vejne, og han fik da åbnet resten af min families øjne, for hvor meget slid der ligger bag så mange vogne, ikke bare i det daglige men helt fra starten.
Det skal da lige nævnes han også selv har været vognmand i sine ynger år *S* |
Venligst
René Buch
|
Da jeg ringede til min far efter at have solgt Jubii for en lille milliard var svaret: "Nå da da, din søster er på besøg med Olivia (Hendes datter) og ved du hvad hun lige har gjort...." Dbh Martin |
|
Men med hensyn til det med opbakning kan jeg da heldigvis sige at jeg personligt bliver bakket op i mine projekter og der var tlsyneladende forståelse på hjemmebanen for, at jeg her kl. 6 imorges på en helligdag forlod skuden og drog til kontoret. Men i starten var især mine forældre meget fokuserede på om det da virkeligt var noget, man kunne leve af fremfor om det var noget jeg virkeligt ville! Jeg er den første selvstændige i nærmeste familie, så de skulle lige vænne sig til tanken. Men det har for mig været en medvirkende motiverende faktor...Nu skulle jeg f.... vise dem at jeg, falckredderens søn, også kunne gøre det. KLØ PÅ og tro på det - så ender de også med at komme til det! |
De bedste hilsner
Jesper Christiansen
www.podcastnu.dk
|
Jeg har oplevet at primært min familie og kæreste havde den skeptiske mine på, da jeg sagde op for at blive selvstændig (jeg havde en løn, der var væsentlig højere end din). For at komme deres skepsis i møde havde jeg sparet op, så jeg kunne klare mig uden at skulle tjene noget i nogle år. Samtidig havde jeg det også sådan, at hvis det ikke gik, så måtte jeg jo bare blive lønmodtager igen. Mine tidligere arbejdskollegaer synes og at det var flot, at jeg turde (eller de var måske bare glade for at jeg rejste
Jeg blev bakket op (og presset lidt) af en af mine venner, der selv er selvstændig. I den første tid var jeg selv lidt skeptisk over, hvad jeg havde rodet mig ud i, men efter 5 minutter gik det over (jeg havde ikke tid til at bekymre mig, da der var en masse, der lige skulle ordnes). DET ER SKØNT AT VÆRE SELVSTÆNDIG !!!! og tage ansvaret i egne hænder.
Hilsen Jakob |
|
Min mor er altid meget optimistisk. Hvs jeg en dag kom og sagde jeg havde planer om at ville flyve til månen ville hun sige: Det lyde da spændende - go for it! Min far er derimod meget mere nervøst anlagt og starter ALTID sin kommentar til enhver ny ting jeg gennem tiden har kastet mig ud i med: Jamen, går det nu også ... Men han skal bare lige have lidt tid. Når først han er overbevist er der ingen grænser for hans støtte. Jeg er hele mit liv vokset op med familie og venner omkring mig som var iværksættere - mest indenfor den kreative branche, og jeg har set hvordan, at det som andre mener er umuligt godt kan lade sig gøre ... Vil du være kunstmaler? Det er umuligt at lave af. Nå! Min onkel sked på det og lever i dag særdeles godt af det.
Mir private slogan, har jeg stjålet fra den hedgange avis København, og det lever jeg stadig efter: "Man skal ikke være bange for at støde hovedet mod en mur - hvem siger det er muren der holder!" |
Opret bruger