Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

To skridt frem - og et til siden.... Jagten på et nyt lejemål

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 00:01
Hvor mange stjerner giver du? :

  Jeg ved ikke lige hvilken kategori denne tråd hører hjemme i, så nu opretter jeg den under Caféen og så må en eller anden flytte den, såfremt vedkommende har et bedre bud på hvor den bør ligge.

Dette er en tråd som jeg har valgt at oprette af flere grunde. Primært er det for at give nye iværksættere et indblik i det at finde et nyt lejemål og overvejelserne, problemerne, udfordringerne m.m. omkring dette. Tråden er tænkt som en "on-going"-historie indtil den forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid for en ende. I andre er selvfølgelig velkommen til at byde ind undervejs Smile.

Tråden burde jeg nok have oprettet allerede for et år siden. Jeg tænkte dog også på det, men fik aldrig gjort det. Men nu i denne lune sommeraften med min bærbare på skøddet, så vil jeg se at få gjort noget ved det. I kan godt være forberedt på at det bliver en af mine længere tråde, men jeg forsøger at hakke den op i bidder.

So, here goes:  Geeked

---
Opsummering frem til dags dato (29/7-2008)
Allerede i efteråret 2007 begyndte vi at have nogle pladsproblemer i MediaMouse som ikke bare kunne løses ved at flytte lidt rundt.
I starten af det nye år begyndte jeg overfladisk at holde øje efter nogle potentielt nye lokaler - men ikke super aktivt.
I februar måned blev pladsmanglen mere akut, da vores kapacitet begyndte at være hårdt belagt. For at give mere fri kapacitet ville det kræve mere og hurtigere produktionsudstyr. Inden for kort tid blev det da så også klart, at der var 2 problematikker:
A) Det var begrænset hvor meget mere der fysisk var plads til.
B) Vores elektrikker trak en streg i sandet og meldte ud at han ikke kunne sætte flere grupper i el-travlen, da den var fyldt og ikke kunne "bære" mere. Og da vi i forvejen var pænt oppe imod grænsen af hvad vores eksisterende grupper kunne bære, så ville han fraråde at der blev proppet mere gear ind.

Jagten gik så på nogle nye egnede lokaler. Men det er så her der dukker nogle udfordringer op, bl.a. skabt af nedenstående kriterier:

- Vi ligger pt. i Allerød i Nordsjælland og vil meget gerne blive liggende i samme område. En af grundene er, at mange netop ved at vi ligger i Allerød og virksomheden er også lokalt kendt og benyttet. Endvidere er der en psykologisk fordel - Allerød ligger nemlig 35 minutters kørsel væk fra København centrum og ligger samtidigt også 35 minutters kørsel væk fra Helsingør. Ergo, så ligger vi tidsmæssigt set i midten. Vi har derfor også en del kunder som f.eks. ligger i København men opfatter os som ret lokale fordi vi netop ikke er længere væk ( og for den sags skyld har S-tog lige til døren). Det samme gør sig gældende for kunder der kommer nord fra - de opfatter os også som værende "ikke så langt væk".

Der er så også lige en personlig detalje fra min side af, som går på at jeg selv bor i Allerød og jeg GIDER simpelthen ikke at køre frem og tilbage fra f.eks. København hver dag. I alle de andre virksomheder som jeg har haft med at gøre på den ene eller den anden måde, har jeg altid skulle pendle frem og tilbage enten med de offentlige transportmidler eller i bil. Og i og med at jeg bruger en hel del tid i MediaMouse, så finder jeg det mere fornuftigt at jeg f.eks. sparer 2 x 1 time dagligt ved ikke at skulle hænge i en kø på motorvejen.

- MediaMouse er en grafisk virksomhed som både rummer en kreative del, men også produktion. Så de fysiske rammer skal også kunne rumme begge.

- Jeg vil gerne have at vi ligger et sted hvor kunderne kan finde os. Jeg hader personligt når man kører rundt i en evighed for at lede efter en virksomhed som ligger på en dårligt skiltet adresse eller et sted som i det hele taget er umuligt at finde.

- Der skal være parkingspladser - både til egne biler og kunder.

- Lastvogne og lignende tunge køretøjer skal ligeledes have fornuftige tilkørselsforhold.

Der er også nogle andre små-krav, men dem vil jeg spare Jer for (jeg kan alligevel ikke huske halvdelen af dem lige på stående fod).

Disse ting viser sig dog at volde problemer. Først og fremmest, så hænger tomme lejemål ikke på træerne i Allerød. Det gør de så nok ikke i alle tilfælde i den virkelige verden... Der er dog tomme lejemål i byen, men de fleste af dem er oppe i en størrelse på ca. 1.000 kvadratmeter og opefter, hvilket er noget for stort for os.
Det vil selvfølgelig være rart med ekstra meget plads, men alting med måde. Endvidere så kan det godt være at lejeudgiften pr. kvadratmeter falder lidt desto større lejemålet er, men omvendt så er f.eks. 1.000 kvadratmeter til 850 kr. om året + fælledomkostninger og driftomkostninger også en pæn sjat penge over hvad der er sjovt set med mine øjne.

Nå, men nogle nye lokaler skal vi altså have - og det må godt ske inden for en overskuelig fremtid. Så jagten går på diverse sider på internettet og rygtet spredes også ud til kunder, samarbejdspartnere, netværk m.m.

I april kommer så det første konkrete bud på et passende lejemål. En af vores kunder, som ejer en del bygninger i byen, har en bygning som har stået tom i nogle år. Den er fuldstændig skrallet indvendigt og idéen er at den skal laves til et stort lejemål og indrettes efter lejers ønsker. Vi var så ude og kigge på bygningen, men det viste sig at der ville være laaaang vej til at den blev brugbar. Alt indvendigt skulle skiftes - selv gulvet og lægterne som bar gulvet imellem stueplan og kælder skulle skiftes. Alt skulle væk, så det nærmest kun var ydervæggene der blev tilbage og så skulle det hele bygges op igen. Huslejemæssigt lå vi også et pænt stykke oppe over 1.000 kr./m2 klassen og udlejer ville ikke kunne sige helt sikkert hvor meget over, før ombygningen var færdig. Så set med mine øjne var målet alt for langt væk til at jeg kunne overskue det, plus den ukendte faktor omkring huslejen i den sidste ende.

I maj måned dukker et nyt interessant lejemål op i byens industrikvater. Det var godtnok 2½ - 3 km gågang væk fra stationen, men omvendt så kører der altså busser i området og de fleste kører alligevel dertil i bil. Lejemålet var som sådan perfekt i størrelse m.m. Men der var bl.a. nogle detaljer så som at det var delt op i en hel masse små rum og vi har brug for nogle få, men rimeligt rummelige rum. Der var ikke nogen målfast og retvisende plantegning, så jeg fik målt rummene op og brugte nogle aftener med at tegne plantegningen op i Visio. Derefter fandt jeg ud af hvilke vægge skulle væk og hvilke skulle flyttes. Der var også nogle andre detaljer, så som at lejemålet delte el-tavle og måler med nabolejemålet. Disse ting skulle også ændres og vi skulle have tilladelse til at ventilations-montøren måtte bore huller i væggende til ventilation og aircondition. I alt endte dette med en to sider lang "ønskeliste" som blev sendt til udlejningsformidleren (mellem-manden).

Efter 3 ugers ventetid vender udlejningsformidleren tilbage - Udlejer har besluttet sig for at sælge bygningen. Det vil sige at man på daværende tidspunkt allerede havde fundet en køber, men denne skulle lige sættes ind i sagen og gennemlæse vores ønsker.
Så nu ville der gå ihvertfald et par uger til før der kunne komme nogle svar på vores ønske.

...Fortsættelse følger en af de kommende dage....  Zip it!

/Jesper

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 19:29
Hvor mange stjerner giver du? :

...og her er fortsættelsen så:

I starten af juni (2-3 uger senere) kom udlejningsformidleren tilbage med en dato for hvor når vi kunne gennemgå lejemålet med den ny udlejer.
Jeg mødtes med udlejeren på adressen og vi gennemgik sammen lejemålet og de ændringer vi ville have.
Umidlbart ville udljeren godt gå med til diverse ønsker og ville sørge for at der blev lavet et udkast til en lejekontrakt.

2 uger senere kontakter jeg udlejningsformidleren og spørger efter udkastet til lejekontrakten. Svaret er så, at den nye udlejer alligevel ikke kunne købe bygningen og derfor var bygningen - og vores sag - nu endt tilbage hos den tidligere udlejer.

I starten af juli kontakter jeg igen udlejningsformidleren og rykker for en status. Efter et par dage er udmeldingen at den tidligere udlejer nu er i betalingsstandsning og formentenlig ender i en konkurs. Der bliver ikke lejet noget ud før bygningen er kommet på nye hænder.
Så set med mine øjne var det en totalt død and. Det skal dog så siges at imens alt dette har stået på, så har vi stadig kigget aktivt efter andre lejemål, men det er ikke fordi der har været mange interessante.

For to uger siden fandt vi så nogle lokaler midt i centrum af Allerød by - faktisk så tæt på stationen som man næsten kan komme. Men en ret høj husleje lå dog lige på grænsen af budgettet og det var kun fordi placeringen ville give en fantastisk mulighed for skiltning m.m. at vi overhovedet nåede til at være ude og fysisk se lokalerne. Og de var skam også rigtig pæne og rimeligt egnet. Men et par dage og noget googling på nettet senere satte dog en brat stopper for interessen: De tidligere lejere havde store skilte på bygningen direkte ud imod stationen. Men et referat fra Allerød Kommune's økonomiudvalg for november/oktober 2007 viste sig bl.a. at indeholde et afsnit om afslag på ansøgning om skiltning på adressen og henvisning til at den udførste skiltning var ulovlig og skulle pilles ned. Basalt set måtte der slet ikke være nogen form for skiltning på bygningen når det ikke var for de butikker der lå i stueetagen. Set i det lys var huslejen en hel del i overkanten, når man så ikke engang må gøre folk opmærksomme på sin eksistens i bygningen.

Men nu er vi så ved at være fremme ved dags dato (d. 30/7). En erhvervsmægler har kontaktet mig i sidste uge med et lejemål i Allerød, som han selv er ret overbevist om vil passe rigtig godt til os og falde i vores smag. Jeg har så efterfølgende set nogle plantegninger og et prospekt med omkostninger m.v. og også været en tur forbi og se bygningen udefra - og det ser faktisk ganske fornuftigt ud.
Jeg håber at det her så er stedet og vi er færdige med at lede - for min tålmodighed er godtnok ved at være slidt.... Sad

Så i morgen (torsdag) skal vi ud og se det indvendigt. Så det bliver jo ganske spændende Smile.

/Jesper

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)