Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde synes, at det er underholdende at gøre personer til grin på den måde
Det var som heller ikke for at gøre nogen til grin. Overhovedet ikke. Set fra mit synspunkt svarer det bare lidt til at gå ind til en bager og spørge hvad brød koster! Det kan der jo ikke gives noget præcist svar på medmindre personen kan være lidt mere specifik med hvilket brød det skal være. Det nytter jo ikke noget bare at sige det skal spises.
I min lille verden af alvorlighed oplevede jeg bare en tråd hvor jeg morede mig for en gang skyld. Ja, det var på andres bekostning det ved jeg godt og det er ikke politisk korrekt. Men når alt kommer til alt var det mere for at gøre opmærksom på at jeg havde moret mig. Det kunne jeg måske godt have holdt for mig selv. Men det gjorde jeg ikke!
For mig at se er Amino et rart sted at komme. Man kan få alt den hjælp man har brug for (som regel) men man er bare nødt til at give for at kunne få noget igen. Mange tråde herinde indeholder indlæg hvor der bliver bedt om supplerende oplysninger før den rette hjælp kan gives. Mange reelle tråde bliver aldrig besvaret og mange tråde slutter et helt andet sted end de startede. Mange Aminoer får også at vide at så lang tid de er "anonyme" bør de enten ikke blande sig eller komme med beskyldninger.
Men alle hovedemnerne på Amino ligger under fanen debat. Og det er lige nøjagtig det det er. DEBAT. Og i en debat er alle velkomne hvis de har noget på hjerte. Men der vil altid være nogen der er anderledes, altid være nogen der morer sig mere end de andre, altid være nogen der krummer tær over et spørgsmål eller et svar. Der findes sågar dem der brokker sig over udfaldet af et valg men selv har stemt blankt.
Denne gang stod jeg bare på sidelinien og morede mig over det jeg læste. Er det ikke ok?