Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Erfaring med AF og folk i "jobtilbud"?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har overvejet at tage kontakt til AF og snakke med dem om de forskellige "jobtilbuds"-ordninger de har.  Hvis vi kunne få 6-9 måneders tilskud kunne det nemlig meget godt være at de rette personer kune skabe sig (med os) en fast og almindleigt lønnet job efterfølgende.

Men, hvad er dine erfaringer?  Kender du noget til de ordninger der er og hvad er dine erfaringer ... ?

Fra Århus
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 424
Skrevet kl. 15:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel,

Jeg har undervist i projektledelse for SoftAdvice, som laver en del genplacering. De kan helt sikkert forklare dine muligheder og begrænsninger udførligt for dig. www.softadvice.dk 
 
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel,

Jeg har prøvet AF''s praktik/løntilskudssystem for et års tid siden, og det var med blandede erfaringer som resultat.
 
Ham jeg fik "på prøve", en sælger, havde fået det indtryk, at han var tvunget til at sidde hos mig i fire uger, og så det ikke som et tilbud/en mulighed. Han sagde endda rent ud til mig den første dag, at han havde håbet at han kunne have gået ledig noget længere tid inden AF kom med tilbud til ham.
 
Den første uge lavede han ikke rigtig noget - ud over at fortælle mig at der var 117 ting i vejen med mit produkt, min virksomhed og personaletilbud. I uge 2 ringede han til fem potentielle kunder, og da de alle sagde nej tak, konkluderede han at mit produkt var usælgeligt. Så han brugte istedet tiden på at sidde og surfe, maile til sine venner, og bruge min telefon til at få klaret private sager med kommunen, forsikringer og diverse mobil- og internetabonnementer.
 
Da der var gået to uger konfronterede jeg ham med, at jeg var utilfreds med at han ikke gav det en chance. Jeg sagde direkte til ham, at hvis ikke han i det mindste ville prøve at give produktet en chance, så syntes jeg at han spildte alle parters tid. Det tog han så som en opfordring til at gå hjem og blive hjemme! Ham så jeg ikke mere...
 
Og hvad er moralen så? Jo, selvom du får tilskud til en medarbejder, bør du ikke ukritisk tage den første og bedste AF har i køen. Vær kritisk, for du satser vel på at din nye mand m/k bliver til en god medarbejder på almindelige vilkår med tiden, ik''? Vær helt klar i spyttet omkring dine forventninger og behov når du snakker med AF, og giv dig god tid til at udvælge og finde den rette. Helt som når du ellers ville ansætte en ny medarbejder - med praktik/løntilskudsordningen ved man bare at kandidaterne typisk kræver noget tid ifm. omstilling til nye opgaver, og tilegnelse af ny viden.
 
Vær sikker på at den nye mand m/k har lyst til at arbejde med det du tilbyder, og ikke kun siger ja af pligt overfor AF. Så tror jeg nemlig godt at det kan blive en succes.
 
mvh Carsten
Fra Århus C
Tilmeldt 25. Nov 05
Indlæg ialt: 310
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu ved jeg ikke om der er forskel på jobtilbud og løntilskuds ordninger?

Mht. at ansætte en person med løntilskud, så kan man som arbejdsgiver få tilskud i 6 mdr (som vidst nok kan forlænges efter aftale). Men på den anden side, så skal den ansatte også have en frigørelses attest, der betyder at personen kan sige op med dags varsel, da han i teorien stadig skal være aktivt jobsøgende i perioden.

Når det så er sagt, så mener jeg da bestemt at der kan komme noget godt ud af en sådan aftale, og der sidder da uden tvivl folk der både er villige og i stand til at få det bedste ud af det (incl. mig selv, der også er berettiget til løntilskud pt.)

Men som Carsten også siger, så skal man huske (som altid) at lave en ordentlig samtale, så man er sikker på hvilken type person man får ind i sin virksomhed.
Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 17:46
Hvor mange stjerner giver du? :

bare en lille fodnote:

 
hvorfor ikke tage del i det sociale ansvar og ansætte en der evt. sidder i kørestol?
 
disse personer er som reglen meget ihærdige og ivrige, bare fordi de har en fysisk begrænsning kan de jo godt have lige den IQ der ledes efter *S*
 
Jeg er ikke selv en af disse. Bare en ide.

Venligst

René Buch

Tilmeldt 10. Feb 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har for tiden en ansat med løntilskud, og det fungerer perfekt for os. Vi har så også fået en ud, som jeg kendte i forvejen. Jeg synes det er en perfekt mulighed for at få en ind og så også se, om det økonomisk kan løbe rundt.


Samtidig bliver man måske tvunget til at tage nogen med anden uddannelsesbaggrund, osv. og det er ikke altid en ulempe. Det kan nogen gange give en frisk vinkel. Jeg mener i hvert fald, at det kan anbefales 100%

Med de venligste hilsener
Søren Kristensen
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke erfaringer med brugen af løntilskudspersoner i det private, men jeg ser det da som en fordel, at de skal have overenskomstmæssig løn. Jeg har selv gjort mig nogle overvejelser, og der er nogle punkter, jeg ville sikre mig, før jeg kastede mig ud i sådan et projekt:

1 - der skal foreligge en meget klar jobbeskrivelse, så begge parter er enige om opgaven.
2- jeg vil på forhånd fastsætte nogle mål, som den nyansatte skal indfri for at gå over i en fast stilling
3- jeg vil gerne have nogle at vælge imellem, præcis som når man ansætter "rigtigt".
4 - jeg vil sikre mig muligheden for at fyre, hvis jeg får Carstens "aflagte" eller dennes "mentale fætter"
 
Hvis jeg skulle vælge en handicappet, hvilket jeg bestemt ikke vil udelukke, skulle han kunne håndtere jobbet bedre en den nærmeste "konkurrent". Jeg ville ikke ansætte en handicappet, blot fordi det er synd for ham. Men hvis han kan yde den rigtige indsats - og hans handicap ikke er en væsentlig hindring for gennemførelse af jobbet, skal han være hjerteligt velkommen på lige fod med alle andre.
 
mvh Hans
Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

respekt for Hans

 
det var jo lige det jeg mente på lige fod med alle de øvrige *S*
 
i mit nye projekt med annonce salg der kan jeg let se en kørestolsbruger som en af de få ansatte, for hvor svært er det lige at tage en telefon og taste en annonce på en pc? og tjekke betalingen for denne!
 
dog er kravet at der mødes op på den kommende forretnings adresse.
 
men ikke dermed sagt at jeg kun vil ansætte bevægelseshæmmet medarbejder men ser det som en klar mulighed for at yde min sociale indsats.

Venligst

René Buch

Fra Århus C
Tilmeldt 25. Nov 05
Indlæg ialt: 310
Skrevet kl. 00:29
Hvor mange stjerner giver du? :

4 - jeg vil sikre mig muligheden for at fyre, hvis jeg får Carstens 'aflagte' eller dennes 'mentale fætter'



Mht. at fyre nogen, så skal det lige siges at der vidst nok ligger i kravene om at blive godkendt som arbejdsgiver for en løntilskudsansat, at firmaet ikke må have fyret nogen inden for en bestemt periode, således at hvis man nu fyrer en man har ansat på løntilskud, så kan man ikke bare få en ny næste uge på tilskud.

Det er jo sikkert lavet som en sikkerhed for at virksomheder ikke misbruger muligheden for billig arbejdskraft, men det er jo noget der lige skal med i overvejelserne
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Dato: 4/11/2006 12:29:28 AM Forfatter: Morten Bock  Mht. at fyre nogen, så skal det lige siges at der vidst nok ligger i kravene om at blive godkendt som arbejdsgiver for en løntilskudsansat, at firmaet ikke må have fyret nogen inden for en bestemt periode, således at hvis man nu fyrer en man har ansat på løntilskud, så kan man ikke bare få en ny næste uge på tilskud. Det er jo sikkert lavet som en sikkerhed for at virksomheder ikke misbruger muligheden for billig arbejdskraft, men det er jo noget der lige skal med i overvejelserne

Jeg mente faktisk, at jeg ville have mulighed for at fyre den løntilskudsansatte, hvis han ikke lever op til mine forventninger.
Hvis jeg skal have en ansat, skal han kunne tjene sin løn. Hvis jeg skulle starte med en løntilskudsansat, vil han kunne tjene mindre ind til firmaet uden at blive en økonomisk belastning. Han kan så med tiden involveres i flere projekter, således at han med tiden kan tjene en hel løn (+ lidt til mig). Men hvis jeg efter et par måneder kan se, at dér når vi aldrig hen, vil jeg have behov for at kunne fyre ham.
 
mvh Hans
Side 1 ud af 2 (14 indlæg)