Jeg kan ikke se, hvor denne utryghed som kunde skulle snige sig ind. Hvis produkterne IKKE lever om til forventningerne m.h.t. kvalitet og pris, så vil produkterne jo ikke kunne sælges og gensælges igen og igen.
Som sagt er der hos fx Amway 90-dages pengene-tilbage-garanti på den tomme emballage - men praksis viser jo, at den sjældent bliver brugt - tvært i mod - kunden kommer tilbage og efterspørger mere og flere produkter - netop p.g.a. den gode kvalitet, pris og kundeservice.
Hvorfor købe de selv samme produkter i supermarkedet, når man kan købe dem hos en bekendt/ven/veninde i en bedre kvalitet og til en bedre pris...!?
NM er ikke endnu særlig stort i Danmark - kun ca. 40.000 personer svarende til under 1 % - mens det er ca. 5 % af befolkningen i fx USA og Australien. (Kilde:
www.WFDSA.org).
Hvorfor er danskere så bange for noget nyt og fremmed...!?
Hvorfor kan man ikke unde, at almindelige mennesker tjener penge på Direkte Salg af produkter og serviceydelser, som store multi-nationale koncerner ellers ville tjene penge på...!?
Der er jo ikke den store forskel fx ude på landet, om man handler hos den lokale købmand eller om det er hos naboen eller et familie-medlem...!?
Det, som folk nok primært har aversioner i mod, er netværket bag de enkelte forhandlere - et netværk som nogen kalder for en pyramide-struktur. Jeg forstår det bedst, ved at se det som et netværk fx et edderkoppespind, hvor X antal niveauer tjener en lille procentdel af salget i netværket.
Det er jo netop dette netværk, der er hele styrken i NM - og det er dette netværk, der er incitamentet og guleroden (ikke pisken) ved at opbygge et netværk.
Det er dette netværk, der gør at almindelige mennesker kan tage konkurrencen op i mod de multi-nationale selskaber - uden brug af reklamer - kun via ''mund-til-øre''-metoden.
Hvis den enkelte forhandler var ansat direkte af firmaet på provisionsløn (Single Level Marketing) - uden mulighed for at kunne opbygge et netværk - så ville firmaet få det meget svært med rekrutteringen af nye sælgere - og de enkelte sælgerne kunne umuligt nå at servicere så mange personlige kunder, at det ville være økonomisk attraktivt.
En fornuftig person sagde en gang:
"Hellere tjene 1 % af 100 menneskers anstrengelser end 100 % af mine egne anstrengelser".
Så lang tid at kvaliteten og prisen på produkterne IKKE bliver dårligere end tilsvarende produkter i supermarkedet, så er det jo i princippet irrelevant for den enkelte kunde at vide, hvem og hvor mange der tjener på produktet, så længe kunden er glad og tilfreds...!?