Som udvikler ganske rigtig har opfattet det,er mit indlæg ikke et anti-Martin crusade, og da jeg ikke kender forfatteren og efter hans verdensopfattelse (endnu) er off-line og han on-line kan jeg ikke jante ham nogen steder hen. Til dem som er bekymret om jeg kan læse og forstå pointer i det købte materiale,kan jeg oplyse at det kan jeg godt, ligesom jeg også kunne da jeg læste Kejserens nye klæder. Så er den ged vist barberet.
Til kommentaren om at jeg har et "uheldig" valg af eksempel pga bogen (og forfatterens?) tilhængere, er svaret at eksemplet skam er bevidst valgt.
Hvad er det så lige jeg bidrager med?, spørger udvikler så. Måske er jeg i min research omkring webshops som off-liner ført ind i en verden af on-liners der er selvfede på den ufede måde. Frit citeret (jeg gider ikke de citatindsats i indlægget) så spørges der om hvorfor ialverdn man ikke skulle kunne tage penge for noget man har udviklet og brugt tid på. Tillad mig at svare med et modspørgsmål. Synes du at kvaliteten af det resultat dine anstrengelser/tidsforbrug har frembragt er noget du kan være bekendt at tage penge for? Et naturligt svar ville være at det afgører kunderne, og TA-DAA!! du er er nu tilbage ved mit startindlæg, som du/i skulle prøve at læse uden + og minus Martin briller på.
Hvorfor (igen frit citeret) må hajer ikke svømme i farvand hvor iværksættere færdes? Det må de også godt, hvis der sættes et skilt op. Det er bestemt af markedsføringsloven som i alle kender udenad. Det er nemlig sådan at Amino markedsføres som en portal for iværksættere, senest omkring den kommende iværksættermesse 08. Et Amino som det hajerne lægger op til er en webshop, - så enkelt er det (!)
Hvorfor skal iværksættere have "alting" gratis? (fremover er alt frit citeret, okay?) - er det ikke nok at bibliotekerne, skolerne osv. er gratis? Her er der virkelig brug for at føre en tilsyneladende on-liner til off-line virkeligheden. Biblioteket, skolen m.v. er ikke gratis: de finansieres via finansloven hvis midler finansieres af skatteyderne og forvaltes af politikerne gennem vedtagelsen af finansloven. Skatteyderne er mennesker der betaler skat, - det gør jeg - og i sidste ende skal iværksættere in spe bidrage som skatteydere, som så engang med tiden skal sørge for alle de onlinere der tabt bag dansen af vognen ikke ligger og fylder i papkasser på gaden.
Nu vender jeg tilbage til emnet som det tilsyneladende er svært at forholde sig til for nogen, uden at gå efter manden og ikke bolden.
Jeg forlanger ikke at der hverken udøves censur eller at nogen som helst skal give noget væk ufrivilligt. Har man ikke lyst til at hjælpe andre videre, kan man jo lade være. Sværere er det heller ikke. MEN hvis man absolut VIL markedsføre sin/sit produkt på noget der markedsføres som en iværksætterportal, kunne man så ikke evaluere kvaliteten af det/de produkter/ydelser man tilbyder, så man ikke mod bedre vidende slagter økonomien hos dem der skal bære Danmark frem. For DANMARKs og iværksættermiljøets skyld, om ikke andet.
Se det var pointen,og ikke alt det andet crap om Matin dit og dat, og hvad jeg vil forære væk. Tudekiksene skal vist også omadresseres til taxameter-guruerne der vil se afkast af deres indlæg, og nu føler de får et rap over fingrene af undertegnede.
Og igen, det kan ikke skrives for tit. TAK for de frivilliges uegennyttige indsats med hjælp til iværksættere, såvel off som on. Der efterlyses et indlæg fra min side der slutter med tak. Tak.