Jeg er igang med at starte en webshop på et marked med masser af konkurrenter, - og sådan er det så. Ikke nogen unik idé om at udleje luften mellem tæerne eller så´n. Hvad der undrer mig er dog, at når man søger gode råd og informationer om e-webshops så går tendensen i to klare retninger, dog med en enkelt ubehagelig fællesnævner. 1. at man kan læse og især købe bøger/materiale fra guruer med succes. 2. Hel/halv officielle hjemmesider med oplysning grænsende til det kedsommelige. Nu er det jo sådan at der er visse formelle krav vedr. moms, regnskab og lign. og det må nødvendigvis formidles lidt formelt, men hvorfor et site som ivækst eller for den sags skyld min a-kasse DANA så mener at et 2 dages kursus i 5-10.000 kr. klassen om "iiih hvor er vi trendy" er relevant, synes at være lidt plat. (Ironi kan være anvendt her, forfatteren) Aprpos plathed. Nu kan man jo læse her på Amino at en bestemt bog ikke er til at komme udenom. Det lyder jo fint, og sådan én snupper vi så. Nu kan det godt være at når det regner på præsten, så drypper det på degnen, - men det er vist også mekanismen bag dette røveri ved højlys dag. 1875 gode danske kroner for en fil-overførsel om ligegyldigheder, som med al respekt for liberalismen og det frie erhvervsliv, ikke adskiller sig væsentligt fra "Erik og Annie ges to hollywood". Brug mindst 300.000 kr. hver måned på reklame og prop en spegepølse i halsen på kunderne, og succesen er hjemme. Hvori ligger det uundværlige (og brugbare) lige i dén information? (Ironi er også en oplagt mulighed her, forfatteren) Hvor vil jeg så hen med dette indlæg? Jeg synes faktisk at vi har brug for flere iværksættere her i Danmark, men at gode initiativer for at hjælpe iværksætterne på vej, lynhurtigt druknes at nye initiativrige iværksættere der ser en mulighed i at ryste kronerne ud af lommen på uerfarne ildsjæle som brænder efter realisere den gode idé.'Det er kannibalisme, og det er ikke holdbart i længden. Uanset hvor unikke vi selv synes vi og vores idé er, så bygger den på andres ideér. Hvad er et anti-virus program uden en computer? Amino er fyldt med gode mennesker, som gerne deler ud af råd ganske gratis, - og tak til dem. STOR TAK. Det er JERES indsats der bringer iværksætterne, og dermed Danmark, videre.....
|
Hej erjegtrendynu
Du har mange budskaber i det du skriver og jeg forstår din hensigt
Jeg har fået massiv hjælp på Amino og giver også hjælp/gode råd videre til andre iværksættere. Jeg har fået hjælp til f.eks. at producere et "chili kort" til en rimelige penge og alle har været opmærksomme. Det er det bedste forum, hvor alle får lynhurtigt hjælp. Jeg anbefaler alle iværksættere at benytte Amino.
Nogle Aminoer er mere aggressive end andre - og det syntes jeg er ok. Vi sorterer selv
Og dem der ikke kan - tja det er vel det man kalder for AV
penge, ikk'
Jeg vil gerne sælge mine ydelser, men her vil jeg nok ikke trænge igennem.
Potentielle kunder bliver ikke tiltrukket af at benytte min virksomhed, fordi jeg deltager i debatterne på Amino.
Men jeg vil rigtig gerne give alt hvad jeg ved videre, for at hjælpe andre iværksættere - det er mit fokus og mål
Held og lykke med din Webshop - glæder mig til at høre mere om dit nye tiltag