Først tak for et spændende forum; jeg har i noget tid nydt godt at de mange gode indlæg - men nu må jeg selv på banen! Jeg er uddannet kaospilot, og har siden jeg blev færdig arbejdet som konsulent - først som selvstændig, senere opslugt i et etableret firma. Nu er jeg imidlertid blevet headhunted til at være projektleder på et iværksætterudviklingsprojekt for en semi-privat aktør (som jeg lover at afsløre når jeg får lov...) som har en masse gode intentioner og en pæn slat penge... Udfordringen er nu at finde ud af hvad der er brug for!?! Når de ansætter en med min profil er det fordi det er ok at bryde nogle konventioner og "sådan-gør-man-hvis-man-gerne-vil-hjælpe-iværksættere" - og jeg er selv optaget af en "cut the crap" attitude og skabe noget der er anderledes, tænkt på tværs/samarbejdsorienteret og ikke mindst mere direkte værdiskabende - hvorfor gå de lange omveje? Med andre ord - jeg er på en mission, og jeg søger artsfæller med ideer og engagement. Ballet er åbent - mere action, mindre mormor. Glæder mig til dialogen! Morten Ove. |
Nye iværksætter-tilbud
Min personlige od dybt subjektive shortlist ville se sådan ud: 1. Risikovillig kapital uden for mange dikkedarer It takes money to make money, og uden at det skal lyde helt dot-com agtigt (for sådan er det absolutn ikke tænkt) afskrækkes rigtig mange iværksætterspirer af tonstunge formaliakrav og lidt a la den, man får, når man er ude og søge job: "Søges: 25 årig med 40 års erfaring". Der mangler nogle med tegnedrengen lidt mere løst i lommen. 2. Automatisering af bureaukrati Hvis ikke manglen på risikovillige investorer dræber lysten, så gør papirdyngerne og lovkravene det. Det må ganske enkelt i disse IT-tider kunne gøres væsentlig mere enkelt. En iværksætter har en idé til et nyt produkt/tjenesteydelse - ikke det store kørekort i stats-, lokal- eller skatteadministration. Hjælp iværksætteren ved at gemme alt bureaukratiet væk under hjelmen, så det iværksætteren ser er så enkelt og let at have med at gøre som muligt. 3. Et forum for tro på sig selv Det slår mig til stadighed, hvor odiøst det er at sætte sig høje mål her i dette land eller i det mindste at gå efter målene på en smart og lettilgængelig måde. Det er ikke raketfysik. Meget er nået ved at sætte sig mål og tro benhårdt på dem samtidigt med, at der genereres lidt begejstring. Den slags kræver støtte, for det skal gerne være andre end familie og venner, der synes man er genial (sorry, men det er ikke helt det samme, når ens mor er ens største fan). 4. Business netværk for iværksættere Hvorfor ikke gøre mere ud af at sætte den selvstændige revisor sammen med iværksætteren med den gode idé og måske få hjælp fra freelance-journalisten til at lave PR-arbejdet? Iværksætteren får lidt muskler bag realiseringen af sin idé uden at skulle staffe helt op selv og dermed også tage omkostningen, og de andre får smør på brødet. Hjælp til selvhjælp - men for profit i sidste ende. Det må da være noget nær optimalt :-). Så mere professionel/kommerciel fokus på det. |
I forlængelse af Mads'' glimrende punkter vil jeg tilføje et enkelt: 5) Mentorordning - formidling af kontakt til erfarne erhvervsfolk, der kan bidrage med sparring og erfaringer i processen. Over''n''out for now |
Hej Mads, Thomas! Tak for inputs! 1. Risikovillig kapital uden for mange dikkedarer - Jeg overvejer faktisk meget seriøst at gøre noget ved de økonomiske udfordringer vi har - både i opstart og og i den videre udvikling! God idé vi går videre med - Der kunne måske være også være stort behov for en løsning der kan hjælpe med likviditeten, evt. via en form for fakturabelåning el. lign? 2. Automatisering af bureaukrati Hvis vi tager udgangspunkt i, at det er nu engang er den mængde formularer der skal udfyldes som der er - er der så ikke mange steder man kan få hjælp til det allerede? Erhvervsservicecentrene mf.? Er det primære behov i opstarten, eller i en senere udvikling/omlægning af virksomheden i første vækstspring, eller? 3. Et forum for tro på sig selv Ja! Der er godt nok alt for mange "stop-skilte" når man skal til at igang og søger hjælp og rådgivning. Hvordan skulle dette gøres i praksis - tænker lidt på at lave en buisnesslounge i de større byer hvor man kan netværke og dyrke succes''erne? Gider folk (læs I) komme til sådan nogle netværksagtige møder? Nogle ideer/kommentarer? 4. Business netværk for iværksættere Det er jo oplagt at iværksættere hjælper hinanden mere end det er mit indtryk i øjeblikket - hvorfor sker det ikke allerede? Er det fordi vi ikke kan "finde" hinanden? Kunne man gøre det som en IT-løsning? Thomas kunne man ikke sætte det op som en forlængelse af Amino? (Jeg kunne sikkert godt finde en pose penge til at støtte sådan et projekt fra Krifa?) 5) Mentorordning - formidling af kontakt til erfarne erhvervsfolk, der kan bidrage med sparring og erfaringer i processen. Der er vist allerede noget i gang der hedder "Ehvervssparring" - nogle derude der har prøvet det? Tænker lidt på at min kunne vende den lidt på hovedet; istedet for dinosaurusser fra en fjern tid - så er der er enormt mange dygtige studerende med masser af krudt i røven, gratis timer, ambitioner og hovedet fuld af teorier og ideer - hvorfor ikke koble dem sammen med nye virksomheder/iværksættere?!? Evt. i samarbejde med udd. institutionerne - så er der backup og sparring til de studerende (evt. afgangsstud.) fra nogle dygtige lærere! Det må da være sjovere end at hente mælk i arla''s kantine som praktikant! Fingrene ned i jorden, fremme iværksætteri-lysten blandt unge, koble udd. og erhverv osv. osv. Jeg garanterer for at der er puljer og penge at hente til sådan et projekt! Nå, inden jeg bliver helt revet med - lad os fortsætte udviklingen; håber der slutter sig flere til! Volvo - det ruller! |
Jeg kan bedst lide at være positiv og bakke op - derfor generer det mig lidt at give følgende svar - læs det konstruktivt, selvom jeg ikke byder ind med så meget - det er sådan jeg har tænkt det: 1. Risikovillig kapital uden for mange dikkedarer - diskuteres i en anden tråd om "decideret iværksætterbank" - i den tråd findes mange gode inputs. Fakturabelåning praktiseres allereder - kan ikke lige huske hvor, men de reklamerer jævnligt - vistnok i Erhvervsbladet. Faktisk tror jeg, mange virksomheder vil blive sundere ved at iværksætteren tjener lidt startkapital op, før han går videre med de store armbevægelser. Det er det vi i Vestjylland betegner med frasen "Du skal bare altid bruge én krone mindre end du tjener!" Gammeldags og langsomt, men sundt. 2. Autmatisering af burokrati Jeg har ikke selv oplevet burokratiet som specielt ondskabsfuldt - og mht. regnskab og bogføring har jeg hyret Vivi, så jeg ikke behøver bruge min skarpe hjerne på det. Jeg har netop set mit årsregnskab - Vivi koster mig ½% af min omsætning, hvilket er OK i et år, hvor jeg oven i købet var fuldtids lønmodtager ved siden af. Jeg kan ikke anbefale Vivi''er nok. Hun er den vigtigste "småanskaffelse" jeg har gjort i mit firma. 3. Forum/netværksmøder Et netværksmøde skal have andet indhold en blot kaffe eller vinsmagning, hvis jeg skal komme. Jeg har meldt mig til nogle netværksmøder i Dansk Magisterforening. De er bygget op med foredrag kombineret med tid til hygge. Det er emnerne på foredragene der drager mig. I øvrigt tror jeg på mig selv i forvejen 4. Business - hvorfor sker det ikke allerede? Jeg selv bruger ofte andre små firmaer til at hjælpe mig med at løse opgaverne. Dem kalder jeg mit netværk. Problemet er jo nok, at når man har været i gang i en tid, bliver netværket fyldt op - man har kontakter, som man har erfaringsbaseret tillid til, og som kan løse enhver opgave. Så skubber man jo nogen ud, hvis man tager nye ind. Jeg har både positive og negative erfaringer med at inddrage nye - og for mig ukendte - personer/iværksættere i mit netværk. Nogle løser ikke opgaven godt nok. Nogle dokumenterer ikke deres programmering godt nok - og rejser derefter uden at efterlade kontaktoplysninger. Men de fleste mere end lever op til aftalerne. Hvis man skal gøre en indsats for mere iværksætter-business-netværk, må man først definere begrebet (hvor længe er man iværksætter?) og dernæst forsøge at måle det eksisterende omfang. Ellers kan man ikke vide, om behovet er reelt. Personligt har jeg aldrig haft svært ved at finde nogen, der kan løse opgaven. 5. Mentorordning m.m. Jeg har ikke prøvet rigtig sparring med en erfaren, men jeg har selvfølgelig vendt nogle ting med folk som har været i gang længere tid end jeg selv. Det foregår jo i netværket. Revisoren burde også kunne indskyde nogle guldkorn, men det har jeg desværre ikke så gode erfaringer med. Nåjo - jeg fik sådan noget iværksættervejledning med tilskud, da jeg startede - det flyttede O og Briller, men mon ikke det har mere med vejlederen at gøre? At bruge studerende koster tid. Hvis opgaver løses af studerende, kan du ikke være sikker på kvaliteten af resultatet. Jeg har engang fået lavet en undersøgelse af nogle studerende. Undersøgelsens resultater skulle offentliggøres i forbindelse med at der skulle søges yderligere offentlige midler til et projekt. Desværre gik gruppens tid med ævl og kævl, og de nåede ingen vejne. Tre gruppemedlemmer fik 6 én fik 7 og én dumpede ved deres eksamen. Og jeg kunne ikke bruge deres reusltater til andet end papirkurven. Jeg havde faktisk investeret en del tid i dem - både til at sætte dem ind i opgaven
|
Hej Morten, Det glæder mig, at du synes, nogle af idéerne kunne bruges. Tillad mig lige at samle op på et par stykker og knytte et par ekstra kommentarer: Ad 2) Jeg vil afgjort mene, det er i opstartsfasen, der er brug for mest hjælp til bureaukratiet. Er man først kommet over den, er det også nemmere at afse ressourcer til at få den fornødne prof hjælp, så dem der tager sig af papirnusseriet er folk, der er uddannede til og har forstand på den slags (mens man naturligvis selv svæver over vandene og forvisser sig om, at man nu også stadig har styr på sin biks. Ad 3) Ja, det ville jeg. Hvis der var en gulerod for mig. Sidde sammen med andre med hænderne over hovederne er ikke nok - det bliver hurtigt trivielt. Men hvis man kunne kombinere dette med noget business netværk, hvor én, der har en hammer kan hjælpe én, der har et søm etc., så tror jeg på, det kunne blive rigtig stort og sjovt. For så er der både gejsten, viljen - og evnen og redskaberne til at få det til at lykkes, så man virkelig får noget ud af sit netværk i forhold til sin virksomheds udvikling. Ad 4) Jeg synes altid, den slags er bedre gjort live. Det er der, hvor diskussionerne og idéudviklingen til fælles gavn bliver bedst. Ad 5) Fin idé. Men pas på med dem, der tror, at de er Guds gave til forretninsgverdenen, selvom de endnu ikke har andet end en flosset lærebog at have det i. Den slags ville jeg som iværksætter gerne have mig frabedt, da sandsynligheden for, de bidrager med en masse støj og ørkesløst arbejde er omvendt proportionelt med, hvad jeg kan bruge det til umidddelbart. Det kræver i hvert fald en eller anden form for screening, så wannabees bliver efterladt ude på gangen, mens vi andre sidder i klassen. Cool, at diskussionen nu er ved at tage fart. Jeg bidrager gerne- |
Hej Hans, Jeg er selv vestjyde af oprindelse og hylder også de sunde økonomiske principper. Men lige præcis på iværksætterfronten mener jeg, der skal mere risikovillig kapital til. Ellers kommer vi aldrig rigtig nogle vegne. Hvis du selv skal spare din startkapital op, skal du enten (1) slave den afsted som alm. lønmodtager i X antal år, (2) arve en rig onkel eller (3) vinde i Lotto. Og det kan simpelthen ikke passe, at vi i dette land skal lade vores vækstlag være afhængigt af det. I andre lande kan du gå på måsen igen og igen, og du får applaus for at komme tilbage og prøve igen. Her i landet oplever man ofte, at går du først ned er du brændemærket for en periode, der kan strække sig helt, til du ligger syv fod under jorden. Jeg hører dine erfaringer og respekterer dem også. Jeg synes dog stadig, det er fantastisk, at der er folk, der gerne vil arbejde med nye idéer til, hvad man kan gøre for iværksættere - herunder også de, der er langt grønnere i geshæften end dig. |
Det vil jeg give dig ret i, men det skyldes til dels også at "iværksættere-branchen" selv har været hårdt ramt af en række dybt uetiske konkursryttere. Hvis vi som iværksættere skal skabe respekt om det vi gør, er det også vigtigt at vi melder klart fra i forhold til sådanne berageriske aktiviteter. |
|
|