Hej Aminoer Jeg er i gang med at udarbejde min forretningsplan og det har været forholdsvis let at beskrive min eksistensberretigelse og markedet omkring min forretning, men nu er jeg nået til økonomien og jeg befinder mig i et stort sort hul, som jeg ikke kan komme op ad. Her kommer mit første problem: Jeg har haft kontakt til en leverandør af det produkt jeg gerne vil sælge. Af en eller anden grund ville han ikke helt ud med hvor meget produktet koster, men han fortalte at jeg skulle regne med en avance på omkring 20%. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal regne ud, hvad min udgift er på køb af produktet eller om min købspris er med eller uden moms ?? Håber lidt nogen vil hjælpe. Her er lidt tal at regne på: Mit produkt koster i butikken 50 kr. (dvs 40 kr. uden moms) Jeg skal regne med en avance på 20% 1: Hvad er min købspris ??? og hvordan regner jeg den selv ??? 2: Er den købspris med eller uden moms ??? 3: Og til sidst er Avance (i %) det samme som dækningsgraden ???
Som I sikkert kan kan se omhandler mit problem ligeså meget moms. Jeg synes jeg har store problemer med at finde ud af hvornår jeg skal medregne moms i mine regnestykker. Det er jo rimelig stor udgift.
På forhånd mange tak for jeres svar!! |
Moms er ikke en udgift. Det er en afgift, som du opkræver hos forbrugeren, når du sælger varen.
Du skal altid arbejde med priser excl. moms, også når du beregner avance, så hvis din salgspris er 40 kr. ex.moms og din avance 20%, så er din købspris 33,33 kr. ex moms
33,33 + 20% er nemlig = 40,- (regnes som 33,33 * 1,2)
Din avance kaldes også bruttofortjeneste og har ikke noget med dækningsgrad at gøre. Men det er næste skridt. Få lige styr på det med priser og moms, inden du bekymrer dig om det.
Venlig hilsen
Ole