Fin shop - spændende produkter - fandt faktisk selv nogen jeg blev interesseret i at købe.
Meeeeen... siden er ikke særlig søgemaskinevenlig - efter en hurtigt googling kan man se at ingen af dine sider er optaget i søgemaskinerne.
Selvom du har unikke titler på alle undersider formår du stadig ikke at optimere den korrekt - det første jeg ser på siden er at det er en flash menu - som ikke giver søgemaskinerne mulighed for at læse linksne, og dermed kan de ikke indeksere dine undersider.
Nu ved jeg ikke hvor ny du er - men det kan selvfølgelig godt have noget at sige - men stadigvæk er det en meget stor svækkelse at bruge den flash menu.
Hvem har du som udbyder? Når du siger du har betalt udbyder for SEO - er det så en total optimering af siden eller er det blot et ekstra modul du har fået, det har meget at sige om, hvad du kan forvente.
Hmm... Det er svært at forklare hvad flash er - men det er flash på den måde din menu fungerer.
Det der er så træls ved flash, er at søgemaskinerne ikke kan læse dine flashapplikationer, og dermed mister du vigtige point i din søgemskineoptimering, jeg vil klart anbefale dig at få opbygget en alm. menu - hvor du benytter dig af alm. html-links.
Mht. SEO er det bedste du kan gøre at beskrive dine produkter grundigt, og bruge søgeordene gentagne gange. Unikke titler på alle sider er ligeledes vigtig, og med de vigtigste søgeord først. Dertil skal du have skaffet en masse links til din webshop, som et kvalitetsstempel til søgemaskinerne. Det er nok de bedste tips der kan gives.