Jeg tror det største problem for mange iværksættere i danmark er at vi er blevet opdraget til at være lønmodtagere. Skolesystemet fortæller dig at hvis du vil have succes i livet så få en god lang uddannelse og et trygt stabilt velbetalt job... selv på de videregående uddanelser er dogmet at iværksætteri er farligt og risikoen for fiasko er alt for stor i forhold til chancen for succes.
Det er også denne lønmodtager opdragelse der gør at mange mener at kapitalfremskaffelse er et problem. Man er simpelthen blevet indoktrineret at penge er noget man går i banken og allernådigst ansøger om....
JH
|
Største enkeltstående problem for iværksættere?
selv startede jeg første gang op i 89, det var nemt, der var klippekort (advokat, revisor, mv) hjælp, transportstøtte, 6mdr. transtion fra lønmodtagerjob til selvstændig med dynamisk understøttelse, det virkede :-) |
Som udgangspunkt er jeg imod alle former for offentlige støtteordninger, også når det gælder iværksætteri. Resultatet er efter min mening nemlig, at sådanne ordninger medfører at en masse offentligt ansatte bruger en masse tid og penge på at administrere ordningerne, og alligevel ikke gavner iværksætteren specielt meget. Jeg mener som udgangspunkt også, at er man voksen nok til at registrere sig som erhvervsdrivende ved SKAT, så bør man nok også være voksen nok til at smide den offentlige sutte. Men når det er sagt, så må jeg også indrømme at jeg selv har brugt offentlige kroner
NIN (Nordjysk Iværksætter Netværk) har en glimrende ordning hvor man kan få 2x 4 timers rådgivning ved rådgiver efter eget valg. Det kan evt. være ved en revisor, et reklamebureau eller hvem man nu ønsker rådgivning fra. Der er en egenbetaling på 500 kr. så det er 8 billige timer man får. For mig betød det meget at jeg selv kunne vælge den rådgiver jeg ønskede at benytte.
mvh Carsten
|
Tak for de foreløbig mange svar og interessante synsvinkler, selvom jeg godt kan se, at jeg får et hyr med at lave statistik ud af holdninger.... Håber, der kommer flere. Mange hilsner |
Et af de største "problemer" er den enkelte iværksætters eget mindset - hvordan han eller hun tænker.
Det er ikke janteloven, manglende bankbevilling eller andre faktorer der hindrer iværksættere i at komme frem: Det er mentale hindringer... ganske enkelt!
Agnes |
Helt enig.
Og de mentale hindringers udspring er skolesystemet, frygt for fiasko og lønmodtagerkulturen. I mine øjne er arbejdsmarkedet i Danmark en hindring for iværksætterkulturen. Det er simpelthen for nemt at skabe sig en komfortabel tilværelse ved bare at møde op kl. 8 hver dag og passe sit arbejde - og skulle man blive arbejdsløs er det heller ikke en motivationsfaktor for at starte en virksomhed pga dagpengesystemets regler.
JH |
Jeg er helt enig i at mentale hindringer er en meget stor barriere for mange iværksættere. At skulle turde tage springet og koncentrere sig 100% om sin idé er en meget større udfordring end man lige regner med. At tro på sin idé så meget, at man tør give ting som fast indtægt op, det kræver at man mentalt indstiller sig på det. Hvis man kan overbevise sig selv om, at bindinger som fast indtægt mm. hindre opbygningen af forretningen og derefter gøre noget ved det, så er man langt. Dem der tør tage chancen tilhører gruppen af ægte iværksættere, dermed ikke sagt at andre ikke kan få succes, men at bryde med basale områder i tilværelsen betyder meget. Grundlæggende tror jeg på, at alle iværksættere, uanset branche, oplever de samme grundlæggende barrierer. Når iværksættere siger de ikke har tid, handler det ofte om at alt tiden måske bruges på et fast job, studier eller familien, hvilket derfor primært bliver et spørgsmål om prioritering af tid. Ved f.eks. at have en 37-timers arbejdsuge på et fast job, danner grundlag for manglende tid til at arbejde med sin forretningsidé. Her kunne man f.eks. vælge at nedprioritere det fast job til et deltidsjob, så hovedparten af ens vågne timer bliver brugt på forretningsudvikling. Selvfølgelig betyder det en nedgang i indtægt, men igen handler det ofte om at nedprioritere nogle goder frem for andre. |
Sidst jeg havde eget firma (1998-2001), var det helt klart håndteringen af økonomi og regnskab. Jeg havde dog taget et aftenskolekursus i regnskab, så det var ikke selve forståelsen eller tvivlen om, hvordan det skulle gøres, som var problemet, men mere det at få det gjort. Nu er jeg startet op igen med egen virksomhed og vælger igen selv at stå for regnskabet (sammen med min hustru, der er udlært HH''er). Har jeg så slet ikke lært noget af første gang? Jo, men da et af kerneprodukterne er ydelser i det frie økonomisystem Saldi, så synes jeg, at man er mest troværdig, hvis man tager sin egen medicin. |
Det er for det største problem for en iværksætter. Drømmesceneriet er for mig helt klart, at man har et par mio. stående et sted og ikke behøver at tænke så meget på økonomien de næste par år. Et andet scenario kunne være at man blev opsagt med et par, helst 6, måneders opsigelse. Så har du 6 måneder til at sparke firmaet igang. Jeg sagde mit job som indkøbschef op for at starte dette firma, og tog et rengøringsjob for at "leve videre". Der var en af største problemer mit eget selvværd, da det var irriterende at høre på en rengøringsleder eller en sekretær hønse med en... Man fik tit løst til at sige "jeg køber dig og dit firma om et år". Nu lever jeg 100 % af mit firma dog ;) |
For mig som e-købmand er det uden undtagelse det at finde gode leverandører af kvalitetsvarer der udgør det største problem. Er varerne der skal pengene nok komme af sig selv. |