Lige nu har jeg et I/S sammen med to andre, og vi vil gerne lave det om til en ApS struktur med et holding ApS og et driftsselskab. Vi vil gerne beholde vores cvr nr, så hvordan bær vi os ad med det? Er det muligt at "sælge" vores I/S til vores Holdingselskab og derefter lave det om til et ApS. Det vi gerne vil undgå er at likvidere vores I/S og så starte det op som et ApS under vores holding, da det kræver et nyt cvr nr. Men, er der ingen andre udveje, så må det jo være løsningen. Det skal lige siges at vores firma er meget lille, og omsætning er også uden betydning. |
I/S til ApS
- 1
|
Det kan ikke lade sig gøre at beholde CVR-nummeret, som er et unikt ID-nummer i forhold til jeres I/S, hvor I jo hæfter ubegrænset og solidarisk. Når I laver et ApS (eller flere), begrænser I jeres ansvar, og I skal i forbindelse med omdannelsen oplyse jeres kunder og leverandører om denne ændring, ligesom det skal fremgå relevante steder, f.eks. på jeres fakturaer.
Så det er bare med ikke at have trykt for mange visitkort med det gamle nummer på!
Mange hilsner |
Det var for at undgå at lave mange af vores aftaler om. Jeg er med på at vi skal oplyse om at vi er et ApS. Nu hvor i siger at det ikke er muligt, skal man så likvidere selskabet og starte det igen? eller kan man upgrade det? |
I kan godt lave en elegant løsning, hvor ApS-et overtager I/S-ets debitorer osv., så skiftet sker fuldstændig roligt og kontrolleret. Der skal ske nogle forskellige ting (f.eks. beregning af evt. goodwill) i den forbindelse. I kan også godt vælge at lukke det ene ned og starte det andet op, evt. så I har begge kørende i en periode.
Endelig kan I undersøge, om I kan lave en skattefri virksomhedsomdannelse, det kan man i nogle tilfælde godt fra et I/S til et ApS men det er altid besværligt og der er mange fælder at falde i og fejl at lave, så revisoren skal bruge megen tid på at kontrollere ting og sager flere år tilbage i interessenternes økonomiske forhold.
I skal først og fremmest finde jer en god revisor og så tage en uforpligtende snak med denne om, hvad man kan, så I sammen kan finde den bedste løsning.
God fornøjelse med det. |
Nu skriver du at I vil lave en struktur hvor I får et holdingselskab og et driftsselskab. Hvorfor ikke lave et holdingselskab til hver af jer ?
Hvis der ikke udløses nogle væsentlige skatter ved en skattepligtig overdragelse af jeres aktivitet i K/S''et kan I stifte et driftsselskab ved apportindskud af aktiviteten. Herefter kan I så etablere et holdingselskab eller et holdingselskab hver ved at indskyde de netop erhvervede aktier i datterselskabet.
Udløser en overdragelse væsentlige skatter kan I som Annette siger lave stiftelsen som en skattefri virksomhedsomdannelse, og ja der er mange fælder.
Efterfølgende kan I så etablere et holdingselskab
Vil I have hvert jeres holdingselskab kan I anmode om tilladelse til at spalte holdingselskabet ud i 3 nye holdingselskaber.
Men såvel en skattefri virksomhedsomdannelse som aktieombytning/spaltning koster nogle revisor/rådgiveromkostninger, så det nemmeste er klart hvis det kan laves skattepligtigt. Så kan I - selvfølgelig via revisor - lave alt i et "hug".
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann