Mit firma har brug for mere plads, så jeg flytter til andre lokaler fra 1. april. I den forbindelse skal jeg finde ud af, hvad jeg gør med telefon. Enten skal jeg have lavet en aftale om fastnet, da modtageforholdene for mobil ikke er særlig gode - eller kan jeg klare mig med en IP-telefon? Umiddelbart lyder det fristende med en IP-telefon - men får man, hvad der loves, d.v.s. er kvaliteten god nok?? Er der nogen, der har nogle erfaringer?? Sidst stødte jeg på en annonce fra "Tellio" - tilsyneladende et norsk firma - er der nogen, der kender dem?? De vil have knap 1000 kr for et års-abonnement, men siger så at opkald i Norden er gratis. Man kan jo selvfølgelig risikere 1000 kr, men lige nu kunne jeg sagtens bruge dem til noget anden og samtidigt er det ikke godt for mit firma, hvis telefonen ikke duer - så hvis der er nogen, der har nogle erfaringer, ville jeg gerne høre om dem!
På forhånd tak!! |
IP-telefon
|
Også har jeg 10 Musimi linjer ind på erhverv. Ingen af de 2 fejler noget det virker bare... Men Nr.1 når du vil ha stor oppe tid.... Køb nogle 70 numre og vidrestil dem til dit Tellio nummer Hvis nu Tellio går ned vidrestiller du de 70 numre til en anden udbyder som måske Musimi(stadig tellio som ejer)? Men husk QoS når du vælger IP-Telefoni... |
Mit firma er for nyligt skiftet til IP-telefoni, leveret fra et mindre københavnsk selskab. Og, indtil videre har det været en katastrofe. Samtalerne bliver afbrudt, problemer med viderestilling, systemet skal genstartes, leverandøren kan altid finde på gode forklaringer på hvorfor de ikke har ansvaret for diverse problemer, kundeservicen er ikke-eksisterende o.s.v. o.s.v. Jeg er helt sikker på, at det er leverandøren det er galt med - og, at IP-telefoni fra en stabil og pålidelig leverandør er en god forretning. Så mit råd er, at være meget påpasselig med, hvem du køber IP-telefoni fra.
Mvh
Jakob |
Hvis IP-telefoni virker er det jo en super ting! Ellers skal man nok holde sig fra det. Der ved vi trods alt at "almindelig" telefoni virker hver gang (eller i hvert fald 99,8%). Så før du comitter dig til noget, skal du efter min mening teste det grundigt. |
I 3 af de virksomheder jeg er involveret i bruger vi udelukkende IP-telefoni. Vi har brugt flere forskellige selskaber i løbet af de sidste 12 måneder, og jeg er helt enig med Ken i at du skal købe et 70-nummer som du kan viderestille til det IP-selskab du ønsker. På den måde er du fritstillet mht. hvilket selskab du ønsker at benytte.
Det er meget vigtigt hvis kvaliteten pludselig bliver dårlig i det selskab du har valgt - men det er samtidig også rigtig praktisk med et 70-nummer, hvis du ønsker at "shoppe" rundt efter det selskab der har de billigste takster / bedste services. Musimi: har vi brugt i en lang periode, og har været utrolig godt tilfredse - dog var supporten til tider en anelse langsom. Redspot: Må jeg på det kraftigeste advare imod. Kvaliteten er elendig, og deres support er absolut mangelfuld. For et halvt år siden valgte vi selv at sætte en server op med hjælp fra IPdanmark, og numrene vi p.t. kører med er igennem A+. Det fungerer rigtig godt, men pga. prisen vil vi forsøge at skifte til v2tel.net, som tilbyder nogle rigtig gode priser.
Som flere andre har gjort opmærksom på, forsvinder ALLE fordele i det tilfælde hvor IP-telefonen har en dårlig forbindelse. Det vigtigeste er at sikre at den internet-forbindelse du kører telefonien over, er kraftig nok, og at den ikke er belastet af andre ting. Herudover skal du sørge for at vælge en leverandør som har kapacitet nok - det må komme an på en prøve, og jf. ovenstående har vi været flere forskellige igennem ;-).
|
Tak for de oplysende input. Der er nogle ting, jeg ikke har helt styr på.: Mikkel de Mib: Hvilke selskaber kan man kalde top-profesionelle? Vil du mene omtalte Musimi kunne være et eks.? Eller hvilke ville du pege på?
Vedr. 70-numre - hvordan får man sådan et nummer? Bestiller man et hos TDC? Skal man have en fastnetlinje for at købe et nummer??
Der skal være QoS - hvad er det??
Hvordan har I gjort - som jeg læser f.eks. Tellios hjemmeside, betaler man et årsabonnement før man afprøver produktet, og så har man det jo 1 år? Men det er måske anderledes med f.eks. Musimi eller andre?
Man skal have en kraftig internet-forbindels for at det virkder optimalt - Der hvor jeg flytter hen, er vi 3 firmaer om 1 ADSL-linje, hvor jeg også har min webshop. Umiddelbart ved jeg ikke hvor kraftig linjen er, men er der nogen, der har et bud på, hvor kraftig den skal være, for at man kan forvente at det vil virke??
Det er jo ellers helt rigtigt, at hvis det ikke virker ok, så er det bedre at holde sig til en fastnet-telefon, for der skal ikke tabes mange kunder før "gevinsten" er sat til, og samtidigt er det absolut uheldigt, hvis kunderne kommer til at få den opfattelse, at man har et firma, der ikke er til at ringe til.
De bedste hilsner
Bodil
|
Et 70-nummer bestiller du hos TDC Erhverv, sådan som du selv skriver. Det skulle være muligt at have et 70-nummer uden at have en fastnetlinie - det har vi i hvert fald p.t.
Hvis TDC ikke mener dette, kan du måske oprette dit 70-nummer på det fastnet nummer du har hjemme privat.
Ang. internet-forbindelse: Jeg mener en ADSL-forbindelse på 1 eller 2 Mbit delt mellem 3 virksomheder vil være ok - men det afhænger naturligvis af hvor mange personer der benytter adsl-forbindelsen i alt.
|
Hej Mikkel, Et topprfesionelt selskab - hvem er det f.eks.? Jeg har kigget lidt på TDC, de har bredbåndstelefoni, men da IP-telefon ikke kan bruges til det, må det være noget andet?? Det er jeg blevet lidt forvirret over!
Bodil |