Hvorfor er kommanditselskaber (K/S) ikke mere anvendt i Danmark?

I Tyskland er de meget udbredt.

Populært sagt, så kombinere et kommanditselskab det bedste fra to verdener - nemlig ApS og personligt ejet virksomhed.

Et kommanditselskab (K/S) er en selskabsform, der kombinerer elementer fra både interessentskaber (I/S) og anpartsselskaber (ApS). Denne selskabsform er reguleret af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og Selskabsloven.

Karakteristika
1. Medlemmer Et kommanditselskab består af to typer deltagere:
o Komplementarer, der har ubegrænset hæftelse for selskabets forpligtelser.
o Kommanditister, der kun hæfter med deres indskud.

2. Ansvar
o Komplementaren hæfter personligt, direkte og solidarisk.
o Kommanditister hæfter kun med det beløb, de har indskudt i selskabet.

3. Stiftelse
o Minimum én komplementar og én kommanditist kræves.
o Der skal udarbejdes en stiftelsesdokument og eventuelt en vedtægt.

Fordele og ulemper
1. Fordele:
o Begrænset hæftelse for kommanditister.
o Fleksibilitet i ledelsesstrukturen.
2. Ulemper:
o Komplementarens ubegrænsede hæftelse.
o Begrænset adgang til eksterne finansieringsmuligheder sammenlignet med anpartsselskab.

Skatteforhold Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent, hvilket betyder, at skatten betales på deltagerens hånd og ikke af selskabet selv.

Hvornår man bør vælge et K/S.

Et kommanditselskab (K/S) kan være en attraktiv selskabsform i flere situationer. Her er nogle eksempler:

1. Ejendomsinvesteringer: Et K/S er ofte brugt inden for ejendomsinvestering, hvor kommanditister ønsker at begrænse deres hæftelse, mens komplementaren tager det fulde ansvar. Det giver mulighed for at samle kapital fra flere investorer.

2. Projektselskaber med høj risiko: Hvis der er tale om en virksomhed eller et projekt med høj risiko, kan et K/S være en fordel, da investorer (kommanditister) kun hæfter med deres indskud. Komplementaren kan være en juridisk person som et anpartsselskab, hvilket begrænser den personlige risiko.

3. Familievirksomheder: Et K/S kan anvendes, hvis man ønsker at involvere familiemedlemmer som kommanditister med begrænset ansvar, mens én person, typisk en erfaren leder, fungerer som komplementar.

4. Kombineret ejerskab og drift: Hvis en person ønsker at være ansvarlig for virksomhedens drift og beslutninger (som komplementar), men samtidig skal tiltrække passiv kapital fra investorer (som kommanditister), kan et K/S være velegnet.

5. Opstart af nicheprojekter: Projekter, der kræver finansiering fra mange mindre investorer, kan drage fordel af K/S-strukturen, da det tilbyder fleksibilitet og en klar hæftelsesopdeling.

Denne selskabsform kan være ideel, når der er behov for både risikobegrænsning for visse deltagere og samtidig én eller flere, der kan bære det fulde ansvar.

Se evt. mig på

skuffeselskaber
revirk

eller kontakt mig uforpligtende på

mail for en generel drøftelse af hvad der er fordel i netop din situation.