Hej alle, Jeg har en webshop hvor jeg sælger et produkt, som den eneste i Danmark. I hvert fald via webshop. Det er elektronik samt tilbehør til dette produkt, hvis det har relevans. Der er en anden som sælger samme produkt, men dette foregår via en Instagram side og privat beskeder, der er ingen webshop. Priserne hos min konkurrent er urealistisk lave. As in fuldkommen hat og briller lave. Jeg kender konkurrentens indkøbspriser. Det samme produkt koster hos mig 660kr, på Amazon 899kr. (som vil være den rigtige pris, hvis ikke et par kroner mere) og hos konkurrenten koster det sølle 500kr. Jeg tror at konkurrenten går og hygger sig med at pakke lidt ordrer i ny og næ, det lugter lidt af at det bare er lidt sjovt at "lege butik" og ikke rigtig andet. Min udfordring er at det ødelægger min forretning som jeg gerne vil køre professionelt. Konkurrentens priser er så lave at jeg er nødt til at prissætte mine varer dumt lavt, men dog en anelse højere. Jeg har et fint kundeflow, men det er en meget svær kurve at få til at stige - kunderne er der, men hvem ville dog ikke gerne lige spare en 20'er. Jeg er kun dér hvor jeg lige kan få det til at løbe rundt, der er ikke den store fortjeneste. Vælger jeg at sætte mine priser lidt op, ja så taber jeg kunderne til min konkurrent. Helt i mit indre kan jeg have mine tvivl om hvor meget moms og skat der bliver betalt, men det ved jeg jo reelt set ikke noget som helst om. Jeg ved bare at jeg jo kender alle priser og at med de salgspriser, og det er tæt på en umulighed at det kan løbe rundt. Ikke at jeg har tænkt at pudse nogle kontroller på min konkurrent, men når man laver regnestykket så er det bare ikke særlig nærtliggende at tro at der går penge til offentlige instanser. Er der noget som helst at gøre her? Er det bare ærgerligt og jeg må finde en magisk ikke-eksisterende løsning? Jeg er nok bare lidt frustreret. |
Hej
Som du nævner er det nok tale om en hverken betaler moms eller skat, har du tjekket om vedkommende er moms registreret? Var jeg dig ville jeg bede SKAT om at undersøge sagen, du har jo nogle ret gode indicere på at der er et eller andet fusk mht. moms og skat.
Held og lykke
Ravn