Hej Amino Vi har et mindre nystartet momsregistreret firma der sælger digitale downloads via Etsy. Ved indsendelse af kvartalsvis moms kommer der en besked fra Skat omkring "Rubrik A – ydelser Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande". Skat gør os opmærksom på en forskel i det beløb som de har fået indberettet og det beløb som vi indberetter.
Mit spørgsmål er: Kan man på nogen måde se en udspecificering af det beløb Skat har modtaget? Hvor man kan se de enkelte beløb der udgør summen? Dermed vil det jo være nemmere at finde ud af hvor jeg har lavet fejl i min bogføring. Jeg er rimelig sikker på problemet ligger i hvordan jeg har registreret vores salg på Etsy platformen i vores bogføringssystem og er ved at få fikset disse fejl men kunne være rart med noget mere data.
Lidt mere information. Jeg indberetter x kr. i: "Indberettet køb af ydelser uden moms i andre EU-lande Skat opgiver x kr. i: "EU-køb: summen af alle køb af ydelser, der er indberettet på dit momsnummer i andre EU lande i samme periode".
De kunder du køber ydelser fra i EU med reverse charge, skal alle indberette hver måned - deres salg med reverse charge til dig Det samlede tal kan skat kontrollere op mod din rubrik A angivelse.
Jeg mener ikke du kan få specifikation fra skat af alle
Jeg forstår så ikke helt . du SÆLGET digitale downloads via Etsy - hvordan udløser det et KØB du har i momsrubrik A
Hvis du sælger til slutbruger er det med moms men hvis du sælger til Etsy som fakturerer slutbruger, så er det salg til EU kunde og DIG der indberetter det hver måned på Etsy VAT nummer og samlet i rubrik B
Salget du har kan vel ikke udløse køb i rubrik A?
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Ja det giver mening. Den ydelse jeg køber, og som jeg ikke havde fået bogført, er alle de gebyrer som jeg betaler til Etsy til salgs fee, listing fee, marketing fee etc. Jeg kan nu se at når jeg summerer alle disse gebyrer for et kvartal så svarer det til det tal som skat har modtaget i rubrik A omkring mit køb af ydelser.
Jeg havde fejlagtig blot bogført den månedlige betaling jeg modtog fra Etsy og ikke andet. Denne betaling var mit salg minus gebyrerne. Jeg vil derfor nu rette min bogføring og derefter gen-indsende mine momsopgørelser. Udover bogføring af gebyrerne til Etsy skal jeg også lave en faktura til Etsy som dækker det jeg har solgt til dem. Ved digitale downloads sælger man nemlig til Etsy som så sælger til slutbrugeren og opkræver moms med mere fra disse. Og tak for påmindelse om at jeg så også skal huske at indberette dette salg på Etsys EU VAT nr. i rubrik B.
Så jeg fejl i min moms for både rubrik A og rubrik B.
Jeg har fundet et link som ok beskriver de overordnede steps jeg havde misset - måske det kan hjælpe andre Etsy sælgere herinde: staruptogo, selling-digital-products-on-etsy-billing-sales-tax-correctly. Og husk reglerne er helt anderledes når det drejer sig om salg af fysiske produkter via Etsy.
Og lige en stor tak til dig John. Gennem årene har jeg brugt rigtig mange af dine svar til andre Aminoer til hjælp for min bogføring.
fedt du fandt fejlen - faktisk ret godt gået af en ny
Det er en fejl ofte, at man bogfører efter banken så man har ET beløb i indtægt og ikke et gebyr
Det skaber normalt det problem, at ens kundekonto ikke stemmer, for man fakturerede kunden 100 kr og har nu kun noteret 95 kr betalt = kunden skylder i kundekonto 5 kr x masser af kunder
Med dansk salg er det let - linje 1 faktura 100 kr, linje 2 betaling 100 kr linje 3 gebyr 3 kr, modkonto for det hele banken hvor de 95 kr går ind
I dit fald gik det ud over moms, og ja man skal altid både fakturere det samlede salg 100 kr, og i dit fald som EU salg til det VAT nr, og så et køb svarende til gebyret som EU køb
Godt fundet og løst
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Nå men bøvler så alligevel lidt med selv bogføringen og vil høre om nedenstående fremgangsmåde vil være korrekt?
Hvis vi antager følgende for en given måned: - jeg har solgt for kr. 1000 - er blevet opkrævet kr. 300 i gebyrer - modtager en overførsel/betaling til min bank på kr. 600 Dvs jeg mangler kr. 100 som Etsy holder tilbage til fremtidige overførsler sådan de har en sikkerhed feks. til refunderinger.
Til ovenstående eksempel tænker jeg at korrekt bogføring er at oprette en ny transaktion i mit regnskabsprogram (som er multiregnskab.dk) indeholdende følgende: Linje 1: Salg af varer EU, kr. -1000 Linje 2: Direkte omkostninger ydelser EU u/moms, kr. 300 Linje 3: Bank, kr. 600 Linje 4: Tilgodehavender fra salg, kr. 100
Jeg vil så vedhæfte faktura til Etsy og bilag til specificering af gebyrer fra Etsy. Nogle måneder kan det ske jeg får mere udbetalt til bank end jeg har tjent hvor tilgodehavender så vil blive nedskrevet i stedet for at vokse hver måned.
Hej Nylle. Jeg er i samme situation som dig, men med fysiske varer. Jeg takker derfor for at du deler. Vil du hjælpe mig med, hvad der er forskellen til salg af fysiske produkter fra Printful (Jeg producerer og sælger ikke direkte). På forhånd tak :-)
Hej Marina Er det korrekt forstået du producerer varer via Printful til en anden person/firma? Og er den person/firma så i et andet land? Fordi jeg ved at hvis du sælger fysiske produkter, feks fra Printful, direkte via Etsy så skal du selv stå for moms betaling. Etsy står kun for det for digitale produkter.