Jeg skal starte et ApS selskab. De 20.000 har jeg selv, og de resterende 20.000 kan jeg låne af min far. Det jeg starter har lave start omkostninger, så de fleste af pengene vil blot komme til at stå på en konto. Hvilken aftale kan jeg lave om tilbagebetaling af lånet til min far? Og hvordan med de penge jeg selv skyder ind, kan man kalde dem et lån, og trække dem ud skattefrit når selskabet tjener penge? Jeg har jo betalt skat af dem 1 gang, de pengene kommer fra alm løn. |
Hej
Med hensyn til lån fra din far så prøv google på "rentefrit anfordringslån skabelon"
De 40.000 du stifter selskabet med er absolut ikke et lån, og du må ikke trække dem ud igen.
Den dag du lukker eller sælger selskabet så skal du ikke betale skat af de første 40.000 du får ud. På den måde kommer du ikke til betale skat to gange af de samme penge.
Når du tjener penge i selskabet kan du selvfølgelig udbetale dig selv løn (med lønseddel, skat, etc). Herudover kan du årligt på generalforsamling udbetale hele eller dele af overskuddet efter skat som udbytte til dig selv (aktieindkomst). Alternativt kan du vedtage et ekstraordinært udbytte på andre tidspunkter af året.
vh
Steffen